Fra juli til september blomstrer alm. bakketidsel på Bobakkers tørre, græssede skråninger, og selv længe efter den er afblomstret, står de visne stængler tilbage som stikkende, skulpturelle standere; naturens egne tørrede blomster. Alm. bakketidsel er populær blandt dagsommerfugle og andre nektar ædende insekter, om end det først er i sit andet og sidste leveår, at den producerer sine op til 50 cm høje blomsterbærende skud.
.
Fra vestkysten af Helnæs breder Maden sig ud som et åbent strandengslandskab, mens Helnæs Fyr rejser sig bag Lindehoved mod syd. Indtil den blev inddæmmet og afvandet i 1780’erne, var Maden en vig, der gjorde det muligt at sejle helt ind til Helnæs By. En effektivisering af afvandingen betød dog, at engarealet efterhånden svandt, og for at bevare de våde enge blev vandstanden i Maden hævet i hhv. 1996 og 2012.
.

Med Agernæs som trædesten strækker den dråbeformede Helnæs sig sydpå fra Brunshuse og det fynske fastland og adskiller Helnæs Bugt fra resten af Lillebælt. Oprindelig var Helnæs en ø, men er nu forbundet med fastlandet via en lang, snoet dæmning på draget Langøre.

Talrige oldtidsfund vidner om, at Helnæs har været beboet siden stenalderen. Navnet Helnæs dukker først op i 1231 i formen Hælghænæs, der betyder »det hellige næs« og muligvis hentyder til, at halvøen har dannet scene for forskellige hedenske handlinger. I 2020 havde Helnæs 212 indbyggere, som boede i den langstrakte Helnæs By eller på de gårde, der fordeler sig nogenlunde jævnt ud over landskabet. Sydøst for Helnæs By ligger et sommerhusområde, der i sæsonen bidrager til en betydelig forøgelse af halvøens indbyggertal.

Kysten og landskabet

Helnæs er et druknet istidslandskab, hvor de gamle bakkedrag stikker op af havet som småøer og holme. Ud for Helnæs Fyr er der etableret en stensætning, hvilket har gjort kysten vigende både nord og syd for fyret. Ved sommerhusområdet er kysten desuden beskyttet af »stenøer«, der virker som bølgebrydere.

Hvor istidslandskabet når ud til kysten, er der dannet kystklinter, hvorimellem der er lommer af marint forland. Mod nord ligger strandvoldssletten Halen med en afsnøret strandsø og oddedannelser, der omslutter et lille nor. Længst mod øst, ved Helnæs Strand, ses et vinkelforland med endnu en afsnøret strandsø.

Med sine knap 300 ha udgør Maden det største marine forland. Maden er opbygget af strandvolde fra sydvest. Mod nord består de af sand, som er tilført fra kystklinten omkring Toppen mod nordvest, mens de i syd har et stort stenindhold, der kommer fra klinten ved Lindehoved.

Væk fra de flade, strandengsdækkede arealer på bl.a. Halen og Maden rejser sig et kuperet landskab, der som et nærmest Sformet bakkedrag strækker sig fra Bobakker og Helnæs Ås i nord og videre ned om Maden. Selv om størstedelen af landskabet er opdyrket, er der også blevet plads til en række store naturarealer. De omfatter bl.a. Madens græssede strandenge og Bobakker, hvis mange små fårestier har givet de stejle, græsdækkede skrænter et vaskebrætlignende mønster. Overdrev præger også skrænterne langs sydkysten, mens moser og ferske enge bl.a. ses i den nordøstlige del af Maden. Langs kysten, øst for Helnæs By, ligger Klinteskoven, som er en kratagtig løvskov, der har været drevet som stævningsskov, en såkaldt stubhave.

Helnæs Fyr

På sydsiden af Lindehoved står Helnæs Fyr, som blev opført 190001 for at hjælpe skibstrafikken i Lillebælt. Det 28 m høje, firkantede fyr er hvidpudset med detaljer i rød blankmur og er usædvanligt, fordi det indvendigt er opdelt i etager med reposer.

Helnæs Fyr er et såkaldt vinkelfyr med en flammehøjde på 30 m og en rækkevidde på 30 km. Det adskilte sig fra andre vinkelfyr ved at bruge hvidt lys med blink i stedet for både hvidt, rødt og grønt. Oprindelig havde fyret et linseapparat og en brænder med fem væger. I 1907 fik det en glødenetsbrænder til petroleum, der siden blev udskiftet med elektricitet og en gasbrænder i reserve. Helnæs Fyr blev fuldautomatiseret i 2003, og fyrmesterboligen solgt fra. Fyrtårnet blev renoveret i 2006.

Halvøens dyre- og planteliv

Naturarealerne og de forskelligartede naturtyper giver Helnæs et mangfoldigt dyre og planteliv. På Bobakkers skråninger vokser bl.a. bakketidsel, nikkende limurt, enghavre, svalerod, hulkravet kodriver, kornet stenbræk, tjærenellike og sankthansurt, mens det på Maden især er engelskgræs, kødet hindeknæ og smalbladet kæruld, som falder i øjnene. Her finder man desuden en række sjældenheder som majgøgeurt, sumphullæbe, mygblomst, aksærenpris og lægestokrose. I Klinteskoven domineres skovbunden flere steder af ramsløg, men hist og her ses også liljekonval, blå anemone og snylteplanten skælrod.

De mange blomsterplanter tiltrækker et stort antal dagsommerfugle, bier og svirrefluer, mens fårenes efterladenskaber i Bobakker danner fødegrundlag for gødningsbiller som stor møggraver, der her har en af sine få danske bestande.

Fuglelivet er rigt på det meste af Helnæs, men især på Maden, hvor der er iagttaget næsten 190 forskellige arter. Ynglefuglene omfatter bl.a. stor præstekrave, vibe, dobbeltbekkasin, strandskade, grågås og rørhøg. Derudover fungerer de åbne strandengsarealer som en vigtig rasteplads for trækkende vand og vadefugle, ikke mindst for bramgås og grågås, der i vinterhalvåret kan optræde i tusindtallige flokke.

Et beskyttet landskab

En stor del af »det hellige næs« er beskyttet. Således blev ca. 21 ha landbrugsjord omkring Lindehovedgård fredet i 1964, mens Bobakker og Halen er fredet i hhv. 1936, 1937, 1956 og 1965, så det fredede areal i dag dækker ca. 61 ha. Derudover indgår vestkysten af Helnæs samt Bobakker, Halen og Maden i habitatområdet Maden på Helnæs og havet vest for, ligesom både Bobakker, Halen og Maden er udpeget som fuglebeskyttelsesområde.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Assens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster