Helnæs er et druknet istidslandskab, hvor de gamle bakkedrag stikker op af havet som småøer og holme. Ud for Helnæs Fyr er der etableret en stensætning, hvilket har gjort kysten vigende både nord og syd for fyret. Ved sommerhusområdet er kysten desuden beskyttet af »stenøer«, der virker som bølgebrydere.
Hvor istidslandskabet når ud til kysten, er der dannet kystklinter, hvorimellem der er lommer af marint forland. Mod nord ligger strandvoldssletten Halen med en afsnøret strandsø og oddedannelser, der omslutter et lille nor. Længst mod øst, ved Helnæs Strand, ses et vinkelforland med endnu en afsnøret strandsø.
Med sine knap 300 ha udgør Maden det største marine forland. Maden er opbygget af strandvolde fra sydvest. Mod nord består de af sand, som er tilført fra kystklinten omkring Toppen mod nordvest, mens de i syd har et stort stenindhold, der kommer fra klinten ved Lindehoved.
Væk fra de flade, strandengsdækkede arealer på bl.a. Halen og Maden rejser sig et kuperet landskab, der som et nærmest Sformet bakkedrag strækker sig fra Bobakker og Helnæs Ås i nord og videre ned om Maden. Selv om størstedelen af landskabet er opdyrket, er der også blevet plads til en række store naturarealer. De omfatter bl.a. Madens græssede strandenge og Bobakker, hvis mange små fårestier har givet de stejle, græsdækkede skrænter et vaskebrætlignende mønster. Overdrev præger også skrænterne langs sydkysten, mens moser og ferske enge bl.a. ses i den nordøstlige del af Maden. Langs kysten, øst for Helnæs By, ligger Klinteskoven, som er en kratagtig løvskov, der har været drevet som stævningsskov, en såkaldt stubhave.
