Det meste af Assens Kommune er et bakkelandskab, som blev skabt af gletsjere, smeltevand og dødis under sidste istid. Blandt de mange bakker er den 115 m høje, fladtoppede issøbakke Brændholt Bjerg vest for Tommerup Stationsby. Bakken er dannet af materiale, som smeltevand aflejrede i en sø i dødisen. Da al isen var smeltet væk, stod søaflejringerne tilbage som en fladtoppet bakke.
.
Med sine 130 m er Frøbjerg Bavnehøj Fyns højeste punkt, og frem til i dag har højdepunktet mellem Tommerup og Aarup tjent som samlingssted. Bakken har navn efter frugtbarhedsgudinden Freja, som blev tilbedt på bakken gennem en del af oldtiden. I dag benyttes Frøbjerg Bavnehøj bl.a. til fejring af grundlovsdag, og for at sikre den gode udsigt skæres træer og buske ned, mens nyopvækst holdes nede ved fåregræsning.
.

Kort over de overfladenære jordarter i Assens Kommune. Store dele af kommunen dækkes af moræne- og smeltevandsaflejringer. Enkelte steder findes der dog også extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer, der ikke blev overskredet af isen under sidste istid. Flere steder langs kysterne findes der havaflejringer, som har bidraget til at forbinde flere tidligere øer med fastlandet. I ådalene er der ferskvandsaflejringer, som er afsat siden sidste istid.

.

Illustration af afsmeltningen af dødis i slutningen af sidste istid omkring Vissenbjerg.

.

Landskabet i Assens Kommune kendetegnes af talrige bakkestrøg og stejlrandede fladbakker. De mange bakker markerer isens fremstød og dens trinvise bortsmeltning. Samtidig viser de, at dødis har spillet en betydelig rolle under isens afsmeltning i sidste istid.

Mellem Glamsbjerg, Tommerup Stationsby, Vissenbjerg og Aarup i nord domineres landskabet af et bakkeland, som bl.a. rummer kommunens højeste punkt, Frøbjerg Bavnehøj 130 m.o.h. Talrige fladbakker inddeler landskabet i en række trin. Øverst finder man grusfladbakker, hvor Vissenbjerg Bakke, Brændholt Bjerg og Frøbjerg Banker er de mest markante. I et lavere niveau finder man lerfladbakkerne, der ved bl.a. Tommerup Stationsby ligger som fritstående plateauer, mens de ved Bred fremstår som konsoller, der læner sig op ad grusbakkerne.

Mod nordvest ligger bakkepartiet Favrskov Bjerge. På Galgebanke når det en højde på 62 m.o.h., inden bakkepartiet fortsætter mod nordvest i Ørslev-Lunge Bjerge i Middelfart Kommune. Et strøg af uregelmæssige bakker kan følges fra Sandager nord for Assens mod sydøst over Sø Søby og videre syd om Glamsbjerg, hvor det slutter sig til Synebjerg Buen. Endnu et bakkestrøg med Ebberup Banker 94 m.o.h. og Høed banker 84 m.o.h. som de højeste partier, løber sydøstpå fra Assens. Endnu længere sydpå løber et bakkestrøg, fra Trundkær Bakke på den sydlige del af Helnæs over øen Illum for at slutte sig til Svanninge Bakker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Syd for Bred, nord for Aarup og omkring Flemløse finder man småbakkede landskaber inde mellem de mange fladbakker og bakkestrøg, mens de mellemliggende landskaber nord for Sandager og ved Haarby udgøres af flodsletter.

Kysten fra Helnæs Bugt i syd til Emtekær Nor i nord var oprindelig præget af fjorde og vige, hvis forløb var bestemt af istidslandskabets uregelmæssige overflade. Efterfølgende har bølger og strøm delvis udlignet kysten, så den nu veksler mellem klinter og lavtliggende områder med marint forland og strandvolde.

Landskabets dannelse

For 23.000‑20.000 år siden, da sidste istid, Weichsel, nærmede sig sin afslutning, bevægede Nordøstisen sig ind over store dele af Danmark og satte sit tydelige præg på det fynske landskab. Eksempelvis menes De Fynske Alpers bueformede rækker af bakker at være dannet under et af Nordøstisens genfremstød. På det centrale Fyn og i store dele af Assens Kommune efterlod Nordøstisen desuden store mængder dødis, da den smeltede tilbage.

Efterfølgende trængte Den Ungbaltiske Is ind over området fra sydøst og skred hen over Nordøstisens dødisområde, indtil den for 19.000 år siden nåede Østjylland. Bortsmeltningen af Den Ungbaltiske Is blev afbrudt af flere genfremstød, hvor isen blev tvunget syd om Nordøstisens dødismasser og op gennem Lillebælt. Det omdannede bl.a. De Fynske Alper, der strækker sig ind i kommunen ved Jordløse. Også den storstilede bakkebue med Synebjerg 82 m.o.h. i Faaborg-Midtfyn Kommune blev dannet som en randmoræne under Den Ungbaltiske Is’ fremstød. Strøget af uregelmæssige grusbakker, der strækker sig fra Assens mod sydøst, markerer isens trinvise bortsmeltning.

I en tunnel inde under isen dannede smeltevandet grusryggen Helnæs Ås. Det mest markante genfremstød var Bælthavsfremstødet hen over Det Sydfynske Øhav og ind gennem Lillebælt til Helnæs. Ud over at danne Svanninge Bakker i Faaborg-Midtfyn Kommune skabte fremstødet også den op til 30 m høje randmoræne Trundkær Bakke sydligst på Helnæs.

Modsat randmorænerne blev Vissenbjergegnens bakkeland skabt, da dødisen, som Nordøstisen og Den Ungbaltiske Is havde efterladt, smeltede bort. I dødisen opstod der søer, hvori smeltevandet aflejrede grus, sand og ler. Da isen smeltede bort, og søerne forsvandt, stod aflejringerne tilbage som fladbakker.

Under afsmeltningen blev Favrskov-Ørslev-Lunge Bjerge skabt som en spalteudfyldning af grus, der var afsat af smeltevandet, som var løbet ud fra det midtfynske dødisområde mod nordvest. Hen mod istidens afslutning løb smeltevand fra dødissøer på Vissenbjergegnen ud i Lillebælt og udgravede undervejs den lange, brede dal, som Brændeå løber i i dag.

Vissenbjergs istidslandskab

Omkring Vissenbjerg skabte afsmeltningen af dødis i slutningen af sidste istid et landskab i tre niveauer:

1: Isen smeltede først i de områder, hvor underlaget ragede op, og isen derfor var tynd. Derved opstod der søer, som var op‑ dæmmet af is. Smeltevandet førte sand og grus til søerne og aflejrede det på søbunden.

2: Efterhånden smeltede dødisen ned til et lavere niveau. Derved kom søaflejringerne af sand og grus til at rage op som fladbakker med plane toppe og stejle sider. Mellem fladbakkerne og dødisen opstod der nye issøer. Da strømmen i smeltevandet var aftaget, blev der kun aflejret lerpartikler i søerne.

3: Den sidste dødis smeltede væk, og leraflejringerne i de lavereliggende søer duk‑ kede op som nye fladbakker. Under isens afsmeltning løb vandet fra søerne med så stor fart, at det skar dybe kløfter i kanten af fladbakkerne.

4: I dag ligger de lavereliggende fladbakker i 80‑90 m.o.h., hvor de støtter sig til de første og højere issøers fladtoppede grusbakker i 100‑120 m.o.h. Fladbakker‑ nes indhold af stenfrit issøler blev tidligere udnyttet til teglværksler. Da de sidste rester dødis var smeltet væk, var der dannet et småkuperet dødislandskab neden for fladbakkerne.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Assens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber