Mellem Assens og Odense ligger Krengerup omgivet af en landskabelig have og med skov mod nord og syd. Den elegante klassicistiske hovedbygning består af en hvidkalket fløj i to etager over en høj kælder med sort, valmet tegltag. På begge sider ses et tre fag bredt midterparti, der på gårdsiden er udsmykket med fire pilastre og bygherrens og hustruens våbenskjold. Arkitekten menes at være Hans Næss, der var elev af Nicolas-Henri Jardin. Hovedbygningen er ligeledes kendt for sine smukke interiører og tapeter. Det helstøbte anlæg fuldendes af den trefløjede, gulkalkede og velbevarede avlsgård mod vest.
Krengerup kendes fra begyndelsen af 1500-tallet, men fik først status som herregård omkring 1590. I slutningen af 1600-tallet fik Krengerup samme ejer som nabogodserne Brahesholm og Søholm, og næsten ubrudt har de tre godser siden været knyttet til hinanden. I 1770 blev Krengerup købt af adelsfamilien Rantzau, der havde andre besiddelser i området, og i 1772 opførte Frederik Siegfried Rantzau det nuværende anlæg. Herregården fik herefter navnet Frederikslund efter ejeren selv, og først fra 1917 kaldtes den igen Krengerup. Herregården har siden 2009 været ejet af Carl Johan Ulrik Rantzau, der driver land- og skovbrug. I avlsbygningerne har både Skodamuseet og Hørvævsmuseet til huse.
Krengerup har lange alléer af seljerøn, lind og eg samt klippede hegn langs de tilstødende veje. Ved hoved bygningen breder sig en gårdsplads, som er delvis græsklædt og delvis markstensbelagt, hvor vejen går igennem. Bygninger, gårdsplads, have, skov og vejplantninger danner et harmonisk hele. Landskabsarkitekt Jens Peder Andersen forenklede 1909-16 den daværende landskabelige have fra 1885. Nye udsigter, flader og rum blev skabt ved brede udhugninger i skovens midterakse og to diagonaler. Søerne foran hovedbygningen blev udvidet, og foran hoved bygningen anlagdes en formel, blomsterrig have.
