Kildegården Børnehus i Odense Nordøst bliver renoveret af en entreprenør, der samarbejder med det fynske tværkommunale beskæftigelsesprojekt »Byg til Vækst«. Projektet, der også samarbejder med fagforeninger og Dansk Byggeri, giver ledige mulighed for at komme i en såkaldt snusepraktik inden for byggeriets fag.
.
De selvkørende desinfektionsrobotter udviklet af Blue Ocean Robotics kan ved hjælp af UV-stråler sikre, at mikroorganismer og bakterier dræbes effektivt. Desinfektionsrobotterne anvendes på hospitaler, men de kan også benyttes andre steder med ekstra høje krav til hygiejne.
.
Virksomheden Micro Matic blev grundlagt i 1953 og har i årenes løb specialiseret sig i fremstilling af taphaner, regulatorer m.m. til sodavands- og fadølsanlæg. På fabrikken på Holkebjergvej i Odense pakkes hanerne, så de kan sendes videre til forhandleren.
.
Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Odense Kommune, Region Syddanmark og hele landet, 2019.
.
BNP pr. indbygger i faste priser 2000‑18 for Odense Kommune og hele landet. Indeks: 2000 = 100.
.
Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Odense Kommune og hele landet i 2018.
.
De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Odense Kommune i november 2019.
.
Beskæftigelse og forsørgelse i 2018 for indbyggerne i hhv. Odense Kommune, Region Syddanmark og hele landet.
.
Rosengårdcentret i det sydøstlige Odense blev opført i årene 1970‑71 og er siden blevet udbygget og moderniseret i flere omgange.
.

Kommunens erhvervsstruktur er præget af Odenses rolle som Fyns hovedby og landets tredjestørste by. Det er service-, handels- og oplevelseserhvervene samt den offentlige sektor, der er de dominerende erhverv, mens industrien fylder mindre end på landsplan. Samtidig er der langt flere arbejdspladser, end der er erhvervsaktive i kommunen. Der er således en stor indpendling af arbejdskraft fra nabokommunerne.

Erhvervslivet er præget af, at Odense er en universitetsby og huser regionens største sygehus. Universitetet og sygehuset er byens to største arbejdspladser og tiltrækker samtidig virksomheder, der har brug for højt kvalificeret arbejdskraft og nærhed til forsknings- og udviklingsmiljøerne.

Et eksempel på samspillet mellem universitetet og erhvervslivet er Odenses robotklynge, der i dag regnes for en af Europas væsentligste. Her deltager flere end 130 virksomheder og offentlige institutioner og omkring 3.900 ansatte på Fyn.

Odense Kommune har med Tietgenbyen udlagt et 270 ha stort område ved Odense med egen afkørsel til byens nye store erhvervsområde. Lidt usædvanligt har Odense Kommune også investeret i et stort erhvervscenter i nabokommunen Kerteminde. I 2014 blev Lindø Industripark overtaget af den kommunalt ejede Odense Havn A/S. Sælgeren var A.P. Møller – Mærsk, der nogle år forinden havde lukket Lindøværftet. I dag indgår Lindø Industripark i LINDØ port of ODENSE A/S, der fortsat ejes af Odense Kommune. Det er et af de største erhvervsområder i Danmark og rummer knap 100 virksomheder. De fleste virksomheder har tilknytning til vindmølleindustrien eller til det maritime miljø, enten som producenter eller leverandører af serviceydelser. Odense Kommune har planer om yderligere investeringer i infrastrukturen i LINDØ port of ODENSE.

I Odense Kommune faldt BNP pr. indbygger markant i slutningen af 00’erne, men steg igen fra omkring 2010. Målt i forhold til niveauet i år 2000 er det siden vokset mere end på landsplan. Trods denne mervækst i Odense Kommune siden år 2000 er niveauet for BNP pr. indbygger fortsat i 2018 ca. 10 % lavere end på landsplan.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Ved udgangen af november 2019 var der 102.158 (16‑64-årige), der arbejdede på ca. 8.500 arbejdssteder i Odense Kommune. Fordelingen af beskæftigelsen afviger for flere sektorer fra fordelingen i Region Syddanmark. Der er en større andel beskæftiget i forskning, rådgivning og forretningsservice samt i den offentlige sektor.

Primære erhverv

Trods blot 1,5 % af de beskæftigede inden for de primære erhverv har Odense det største antal beskæftigede i denne sektor blandt de fynske kommuner. Den direkte beskæftigelse udgjorde i november 2019 knap 1.500, og hertil kommer langt flere i højsæsonen, samt beskæftigede i tilknyttede erhverv.

Den største del af beskæftigelsen finder sted i gartnerierne. Omkring 40 % af det samlede danske væksthusareal findes i og omkring Odense. Her ligger nogle af Danmarks største blomstergartnerier, ligesom der er en stribe af gartnerier, der producerer frugt og grønt og avler frø.

Blandt de største er Gartneriet PKM A/S, By Growers A/S og Alfred Pedersen & Søn ApS. PKM har et drivhusareal på 190.000 m2 og et frilandsareal på 40.000 m2 og beskæftigede i 2019 ca. 150 faste medarbejdere, der samme år producerede ca. 20 millioner planter. Ca. 90 % eksporteres til det europæiske marked. By Growers har et drivhusareal på 200.000 m2, hvor over 100 faste medarbejdere i 2019 producerede ca. 27 mio. planter. Alfred Pedersen & Søn er kendt for dykning af agurker og tomater og gik i 2018 også ind i produktion af medicinsk cannabis.

Industrien

Med 6,4 % af kommunens samlede beskæftigelse spiller industrien en væsentlig mindre rolle for beskæftigelsen end i de øvrige kommuner på Fyn. Andelen er under det halve af andelen for hele regionen. I absolutte tal har Odense dog langt flere industriarbejdspladser end de øvrige kommuner på Fyn. Industrien beskæftigede i 2019 ca. 6.500 personer. Faaborg-Midtfyn, den kommune med næstflest beskæftiget inden for industrien, havde til sammenligning knap 3.000 personer beskæftiget i denne sektor.

De største virksomheder illustrerer spredningen i industriproduktionen i kommunen. Universal Robots producerer robotter, KOMPAN producerer udendørs legeredskaber, Micro Matic fadølsarmaturer, Envases Europe dåseemballage, Meneta dele til bremser og Royal Unibrew øl og læskedrikke. Fælles for disse virksomheder er deres internationale profil, og flere af dem har deres største aktiviteter i andre lande.

Micro Matic A/S er en af verdens førende leverandører af udstyr til udskænkning af fadøl og andre drikkevarer. Med hovedsæde og produktion i Odense er selskabet vokset internationalt og beskæftigede i 2020 knap 900 medarbejdere globalt. Selskabet oplyste i 2020, at det har planer om at flytte produktion fra Odense til Litauen.

Envases Europe A/S har en større produktion af emballager i Odense. Den var tidligere kendt som Haustrups Fabrikker og senere Glud & Marstand, men ejes nu af den mexicanske Envases-koncern.

Royal Unibrew A/S med hovedsæde i Faxe ejer Albani Bryggerierne i Odense, der fortsat producerer det kendte fynske ølmærke. Meneta Holding A/S producerer støjdæmpende komponenter til bilbremser på bl.a. elbiler. Meneta har internationalt hovedsæde i Odense, hvor der er omkring 250 medarbejdere. Med produktionsanlæg i Kina, Indien og USA har selskabet ca. 2.000 ansatte globalt.

Odense Marcipan A/S (grundlagt 1909) er blandt Europas førende marcipanproducenter. Selskabet blev i 1991 overtaget af den norske fødevarekoncern Orkla. Der er ca. 130 ansatte (2019).

Robotklyngen i Odense

I mange år var Odense en stor industriby med virksomheder som Thrige-Titan (elektromotorer), Roulunds Fabrikker (bremseklodser) og Odense Staalskibsværft (herunder Lindøværftet). Globaliseringsbølgen fra 1990’erne med udflytning af flere industriproduktioner til Østeuropa og Asien ramte imidlertid byens industrivirksomheder hårdt.

Byens industrielle fortid er samtidig en del af forklaringen på, at Odense i dag er centrum for en internationalt anerkendt dansk klynge af robotvirksomheder. Forskning og udvikling af robotter i Odense tog fart i slutningen af 1980’erne, hvor Lindøværftet (lukket 2012) indledte et samarbejde med Odense Universitet (nu Syddansk Universitet) om udvikling af fleksible svejserobotter til skibsbygning.

Samarbejdet førte i 1997 til etablering af Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved en donation fra A.P. Møller Fonden. Instituttet, der er en del af Syddansk Universitet, forsker og uddanner ingeniører i robotteknologi. Siden stiftelsen er instituttet udbygget flere gange, bl.a. finansieret med yderligere donationer fra A.P. Møller Fonden. Udviklingen af robotter i Odense blev yderligere intensiveret i 2006, hvor Teknologisk Institut besluttede at placere et center for robotteknologi i byen. I 2015 blev Odenses position inden for autonome systemer desuden udbygget med Syddansk Universitets beslutning om at etablere et dronecenter, der samtidig fik et testcenter ved Hans Christian Andersen Airport nordvest for byen og lige på den anden side af kommunegrænsen.

I det odenseanske forskningsmiljø opstod virksomheden Universal Robots, som med midler fra bl.a. statens Vækstfond udviklede nye banebrydende såkaldte cobots. Det er let programmerbare robotter, som frit kan flyttes rundt på fabriksgulvet og samarbejde med mennesker i modsætning til klassiske industrirobotter, der er placeret ved de produktionslinjer, hvor de arbejder.

Universal Robots blev i 2015 solgt til amerikanske Teradyne for knap 2 mia. kr. Forskningen og salget satte gang i en knopskydning af nye virksomheder i Odense som Mobile Industrial Robots (mobile robotter), OnRobot (robottilbehør) og Blue Ocean Robotics (bl.a. desinfektionsrobotter), der alle blev stiftet af iværksættere og investorer med rod i robotklyngen. Amerikanske Teradyne købte i 2018 også Mobile Industrial Robots og besluttede at bygge en såkaldt Cobot Hub i Odense, der skal huse koncernens to Odensevirksomheder og deres forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Samtidig findes der i Odense en stærk gruppe af såkaldte integratorvirksomheder, der bygger produktionssystemer med robotter som en væsentlig komponent. De har rødder i det fynske gartnerierhverv, der igennem mange år har efterspurgt automationsudstyr til billiggørelse af deres produktion. Disse virksomheder (bl.a. Jorgensen Engineering og Gibotech) indgår nu i et samarbejde med byens øvrige robotvirksomheder.

Udviklingen af Odenses robotklynge er fra begyndelsen bakket op af Odense Kommune, hvor fremme af robotvirksomheder indgår som et centralt led i byens erhvervspolitik. Kommunen medfinansierer bl.a. klyngens samarbejdsorganisation, Odense Robotics, der forestår events, konferencer, netværk samt PR i Danmark og internationalt. I samarbejde med Teknologisk Instituts robotcenter driver Odense Robotics desuden en såkaldt StartUp Hub, hvor nye lovende robotvirksomheder tilbydes hjælp til udvikling og vækst. Odense Robotics har for 2020 opgjort, at de i alt 136 virksomheder i den fynske robotklynge havde 3.900 ansatte på Fyn og yderligere 1.200 andre steder i ind- og udland. Der er i årene 2015‑20 samlet investeret omkring 6,5 mia. kr. i virksomhederne.

Transport, forsyning og bygge og anlæg

Denne sektor udgør med 9,9 % (2019) en mindre andel i kommunen end i regionen som helhed. Transporten tegner sig for 3,2 %, bygge og anlæg for 5,8 % og forsyning for 0,9 %. Blandt busselskaberne er FynBus, Keolis og Tide Bus Danmark. Fyn‑Bus ejes af Region Syddanmark og de fynske kommuner og planlægger og udliciterer buskørsel på Fyn. Keolis er et globalt franskejet selskab, der i Danmark driver busruter og letbaner. Tide Bus er et norsk selskab, som i 2008 kom ind i Danmark ved at vinde et udbud om bybuskørsel i Odense Kommune.

Blandt de største vejgodstransportvirksomheder er Alex Andersen Ølund A/S og Nagel Liller A/S. Begge har hovedsæde nær Odense og afdelinger rundtom i landet. Nagel Lillerhar specialiseret sig i køle- og frysetransport af især madvarer. Virksomheden har en vognpark med 150 trækkere og 300 trailere og ca. 320 ansatte i 2019. Alex Andersen Ølund er specialiseret i transport af blomster og andre temperaturfølsomme varer og er en af Nordens største på dette område med en vognpark på omkring 200 lastvognstog og ca. 550 ansatte (2019).

Fjernvarme Fyn med knap 300 ansatte er ejet af Odense og Nordfyns Kommuner. Energi Fyn a.m.b.a. er et andelsejet energiselskab, der med hovedsæde i Odense står for elforsyningen på størstedelen af Fyn. Det havde i 2019 knap 300 medarbejdere og omkring 205.000 andelshavere. Udover at levere el og gas har Energi Fyn udlagt fibernet og leverer bredbåndsløsninger til erhverv og private.

H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S er en af Nordens største virksomheder inden for genvinding af metalskrot med hovedkontor i Odense og anlæg i LINDØ port of ODENSE. Koncernen ejer også H.J. Hansen Vin, en af landets store vinforhandlere, der leverer vin til Vinspecialistens ca. 50 forretninger landet over.

Blandt de store virksomheder inden for bygge og anlæg er entreprenørkoncernen Bravidas afdeling for elinstallation, der beskæftiger ca. 250 medarbejdere i Tietgenbyen, samt den odenseanske entreprenørvirksomhed Hansson & Knudsen A/S med ca. 270 ansatte. Entreprenørkoncernen Munck-Gruppen har i Odense en større afdeling for forsyningsledninger.

Handel, service og oplevelseserhverv

Handel, service og oplevelseserhvervene tegner sig for 31,3 % af beskæftigelsen, hvilket er noget mere end andelen for regionen som helhed. Detail- og engroshandel tegner sig for 17,2 %, service udgør 7,1 %, og oplevelseserhvervene som hoteller, restauranter, kultur og fritid 7,0 %.

Odense har to store detailhandelscentre. Dels i den indre by med stormagasinet Magasin og et udvalg af mærkevarebutikker, dels i det sydøstlige Odense med Rosengårdcentret og store varehuse som Bilka og IKEA. Rosengårdcentret er et af Danmarks ældste og største butikscentre med flere end 150 butikker og spisesteder og 3.000 parkeringspladser. Desuden rummer centeret en række liberale erhverv og kontorer.

Den familieejede Harald Nyborg-koncern har sit hovedkontor i den sydvestlige del af Odense. Koncernen består af websalg samt af detailkæden Harald Nyborg med knap 40 butikker i Danmark og lavprisbyggevarekæden jem & fix med over 120 butikker i Danmark, 50 butikker i Sverige og fem butikker i Norge. Hertil kommer fem Daells Bolighuse. Koncernen omsatte i 2019 for 5,7 mia. kr. og beskæftigede godt 2.000 ansatte. Harald Nyborg-koncernen ejes af Kurt Daell og hans børn. De er efterkommere af Daellfamilien, der ejede Daells Varehus i København.

Odense rummer også en lang række større bilfirmaer, der i perioder har markedsført sig i samarbejdet Bilbyen Odense. Engroshandelen spiller en stor rolle for beskæftigelsen i Odense, der huser en række hovedsæder for store handelsvirksomheder. Blandt de største er Orifarm A/S, FTZ Autodele& Værktøj A/S, Alumeco A/S samt GASA-selskaberne.

Orifarm er på få årtier vokset til at være Europas største parallelimportør af medicin. Virksomheden blev grundlagt i 1994 af ægteparret Birgitte og Hans Bøgh-Sørensen. Familien ejer stadig virksomheden, der i dag opererer i Danmark, Tjekkiet, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland, Østrig og Storbritannien. I 2020 købte virksomheden en del af den japanske konkurrent Takeda for 4,6 mia. kr. og blev dermed i højere grad en producerende lægemiddelvirksomhed. Efter købet beskæftiger Orifarm ca. 1.800 medarbejdere, heraf ca. 370 i hovedsædet i Odense.

FTZ Autodele & Værktøj er en af landets største grossister inden for reservedele til personbiler. Den var tidligere ejet af den tyske Hella-koncern, men blev i 2018 købt af den svenske koncern Mekonomen. Det danske hovedsæde ligger i Odense, hvorfra godt 50 afdelinger styres og forsynes. I alt beskæftiger FTZ ca. 1.200 medarbejdere i Danmark. Alumeco handler med aluminium, kobber og messing til den metalforbrugende industri i både Europa, Nordamerika og Kina. Virksomheden har hovedsæde i Odense, hvor man beskæftiger over 200 medarbejdere. I alt beskæftiger virksomheden ca. 1.000 ansatte. Alumeco kontrolleres stadig af stifteren, Hans Schweers.

Til gartnerierhvervet er knyttet de to store salgsorganisationer GASA Group og GASA Odense. Navnet GASA står for Gartnernes Salgsforening, der blev grundlagt i Odense i 1929. Da blomstermarkedet blev mere internationalt orienteret, blev GASA i 1978 opdelt i hhv. GASA Blomster og GASA Frugt-Grønt. I 1994 tog man den fulde konsekvens af, at det var to adskilte markeder, og de to afdelinger blev juridisk delt i to separate og uafhængige selskaber – GASA Odense Frugt- Grønt a.m.b.a. og GASA Group. GASA Group er i dag en international virksomhed med datterselskaber i Tyskland, Holland, Polen og Ungarn og beskæftiger i alt ca. 350 medarbejdere.

Odense som regional hovedby for Fyn afspejler sig i en oplevelsessektor, der tiltrækker kunder fra et stort opland. Oplevelseserhvervene er især koncentreret i den indre by med mange caféer og restauranter, hoteller og kulturtilbud. Blandt de store virksomheder inden for service er vikarbureauerne BlueCollar og Job InWest Vikar, Coor Service Management samt callcentervirksomhederne OnLine Telemarketing Odense ApS og Salgsbureauet ApS.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Karakteristisk for en regional hovedby er, at forskning, rådgivning og forretningsservice tegner sig for en langt større andel end i de øvrige kommuner. Det gælder også for Odense Kommune, hvor de tre brancher tegner sig for 13,9 % af beskæftigelsen, hvilket er væsentligt over de øvrige kommuner på Fyn og niveauet i hele Region Syddanmark. Virksomheder inden for disse brancher etablerer sig typisk i storbyer, hvor deres kunder er, og hvor de kan tiltrække højt kvalificerede medarbejdere. Det er rådgivningsvirksomheder, revisionsfirmaer, banker, it og informationsteknologi, ejendomme, reklame og medier.

De to største inden for it- og telekommunikation er afdelinger af it-koncernen KMD og telekoncernen TDC. Blandt de større virksomheder inden for mediebranchen er TV 2 og Jysk Fynske Medier. En række af de store rådgivningsfirmaer har afdelinger i Odense. Det gælder bl.a. den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll og revisionsfirmaerne Deloitte, Ernst & Young og BDO. Den rådgivende ingeniørvirksomhed OBHGruppen har hovedsæde i Odense og beskæftiger ca. 200 medarbejdere. Odense Kommune rummer også hovedsæderne for to konglomerater, THORNICO og 3C GROUPS.

Offentlig administration, uddannelse og sundheds- og socialvæsen

Med 37,0 % er den offentlige sektors andel af beskæftigelsen blandt de højeste på Fyn og væsentligt over andelen for Region Syddanmark. Det hænger sammen med, at Odense er den centrale by for uddannelse og sundhed med Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH) og har en række større statslige arbejdspladser. Flere af dem er blevet placeret i Odense i forbindelse med statslige udflytningsplaner i årene 2015‑19. Det gælder bl.a. Miljøstyrelsen, Socialstyrelsen, Spillemyndigheden og en større afdeling af SKAT.

Hospitalet og universitetet er kommunens to største arbejdspladser. SDU har ca. 27.000 studerende og knap 4.000 ansatte, OUH har ca. 10.300 ansatte, heraf ca. 9.000 i Odense.

I de fleste kommuner er socialsektoren den største offentlige sektor, men netop pga. hospitalet og universitetet var det i 2019 sundhedssektoren med 11,9 % og uddannelsessektoren med 11,2 %, der tegnede sig for de største andele af den samlede beskæftigelse, mens socialsektoren stod for 9 %. Samlet er Odense Kommune selv den største arbejdsgiver.

Pendling

Der er flere arbejdspladser i Odense Kommune, end der er erhvervsaktive. Derfor er der en stor nettopendling til kommunen. Dagligt pendlede 35.837 i november 2019 fra andre kommuner til arbejde i Odense Kommune, hvilket svarer til 35,1 % af de beskæftigede. Flest pendlede fra Faaborg- Midtfyn Kommune (6.347) og Assens Kommune (4.818). Omvendt var der 26.039 personer med bopæl i Odense Kommune, der pendlede til arbejde i andre kommuner, hvilket svarer til 28,0 % af arbejdsstyrken. Flest pendlede til Faaborg-Midtfyn Kommune (2.558) og Assens Kommune (2.306).

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

49,5 % af befolkningen i Odense Kommune var i 2018 i arbejdsstyrken. Det er tæt på gennemsnittet for regionen. De øvrige 50,5 % af befolkningen var primært modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse. For de 16‑64-årige er der en erhvervsfrekvens på 71,9 % (2019), som er en del under niveauet for regionen og bl.a. hænger sammen med de mange studerende i Odense.

Socialgrupper, indkomster og formue

Med en gennemsnitsindkomst på 292.000 kr. i 2018 ligger Odenseborgerne noget under landsgennemsnittet på 326.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var i 2018 1.471.000 kr. – ligeledes en del under landsgennemsnittet på 1.997.000 kr. Den lave indkomst og formue hænger bl.a. sammen med de mange studerende, som trækker gennemsnittet ned. I Odense Kommune er uligheden i indkomsten målt med Gini-koefficienten 29,1 (2019), hvilket er en anelse lavere end landsgennemsnittet (29,8).

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Odense Kommune

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked