Politik og planer i Odense Kommune

Et væsentligt omdrejningspunkt i Odenses nyere politiske historie var kommunalvalget d. 15. november 2005. Her lykkedes det for Det Konservative Folkeparti og spidskandidat Jan Boye at vinde borgmesterposten tilbage fra Socialdemokratiet, som ellers havde siddet på posten siden 1937. I de 68 år med uafbrudt socialdemokratisk styre havde kun fire forskellige personer – alle mænd – haft borgmesterkæden på, senest Anker Boye, som havde været borgmester siden d. 1. januar 1994.

Skiftet fra den ene Boye til den anden Boye (efternavnet til trods er der ingen familierelation) var i det hele taget ganske markant. Det Konservative Folkeparti blev byrådets største parti med 11 mandater (se Tabel 6), hvilket var mere end en fordobling fra de tidligere fem mandater, og Socialdemokratiet tabte fire mandater og endte på ti. Hvor Socialdemokratiet før dette valg havde været næsten tre gange så stort som Det Konservative Folkeparti i Odense Byråd, var den socialdemokratiske byrådsgruppe efter 2005-valget mindre end den konservative.

Det kan være svært præcist at fastslå, hvad der udløste socialdemokraternes dårlige og de konservatives gode valg. Valgkampen var præget af kritik af Anker Boyes formandskab i H.C. Andersen Fonden, der stod for fejringen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag i april i valgåret, og hvor et storstilet jubilæumsshow ikke indfriede alle forventninger.

Valgkampen vil også blive husket for Jan Boyes kampagne om, at nu skulle der ikke længere »gå Odense i den«. Det var blevet et udtryk, som blev anvendt i forbindelse med udviklingsprojekter, der gik meget langsomt. Jan Boye ville i stedet »se kraner« i bybilledet. Selv om Jan Boye var ny i odenseansk lokalpolitik, var han på ingen måde en ukendt person i byen. Her tænkes ikke på, at han var kendt som en af verdens bedste håndbolddommere, men at han var politisk kendt som siddende amtsborgmester i det daværende Fyns Amt siden 2002. Posten som amtsborgmester forlod Jan Boye i 2005 for op til valget i november samme år at kandidere til posten som borgmester i Odense Kommune.

Selv med tabet af borgmesterposten forsvandt Anker Boye dog ikke ud af kommunens ledelse, idet Odense (i lighed med København, Aarhus og Aalborg) har en anden styreform end landets øvrige kommuner, nemlig (i Odenses tilfælde) mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Denne styreform, som i 1998 afløste magistratsstyret, der i dag kun findes i Aarhus, betyder, at der i spidsen for hver af kommunens fem forvaltninger sidder en fuldtidspolitiker, som også er formand for områdets politiske fagudvalg og født medlem af økonomiudvalget. Borgmesteren står i spidsen for Borgmesterforvaltningen, hvorimod der for de fire andre forvaltninger (By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen) er en rådmand i spidsen.

Borgmester- og rådmandsposter besættes i forbindelse med konstitueringen som et samlet forholdstalsvalg valggrupperne imellem, og derfor kunne den tabende borgmester, Anker Boye, fortsætte som rådmand. Ved det følgende valg i 2009 vendte billedet igen, og Anker Boye blev atter borgmester, mens det denne gang blev Jan Boye, som måtte tage til takke med en rådmandspost. De to Boyer byttede bogstavelig talt plads, for også i disse to tilfælde valgte den tabende borgmester i forbindelse med konstitueringen rådmandsposten i By- og Kulturforvaltningen. Dermed opretholdt de traditionen for, at hovedudfordreren til borgmesterposten i Odense ikke sidder på rådhuset, men på Odense Slot, hvor By- og Kulturforvaltningen har til huse.

Ingen af de to Boyer er længere i odenseansk politik. Jan Boye døde pludseligt i 2011 som 49-årig (og altså siddende rådmand). Anker Boye genvandt borgmesterposten ved kommunalvalget i 2013, men gik på politisk pension efter valget i 2017. På det tidspunkt var Anker Boye imidlertid allerede i 2016 blevet menigt medlem af byrådet, idet han ved udgangen af 2016 overlod tøjlerne til partifællen Peter Rahbæk Juel, der altså fik et års erfaring som borgmester, inden han, efter et flot socialdemokratisk valg, genvandt posten ved konstitueringen efter kommunalvalget i 2017.

Valget i 2005 var ikke kun markant i forhold til balancen mellem den socialdemokratiske/ socialistiske og den borgerlige/ liberale side af byrådssalen, der skete også en betydelig forskydning internt på den borgerlige/liberale fløj. Ved det foregående valg i 2001 blev Det Konservative Folkeparti og Venstre lige store, men efter 2005-valget stod det 11‑2 i konservativ favør.

Siden er balancen tippet igen, og efter kommunalvalget i 2017 blev Venstre dobbelt så stort som Det Konservative Folkeparti. Ved valget i 2013 var Venstre endda tæt på at erobre deres første borgmesterpost i kommunen, da partiet med rådmand Jane Jegind som borgmesterkandidat sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti kun var ét mandat fra flertallet. Dette blev i stedet opnået af Socialdemokratiet ved ikke bare at få SF og Enhedslisten med i sin valggruppe, men også Radikale Venstres ene mandat (nemlig nyvalgte Susanne Crawley Larsen, som samtidig blev rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen).

Jane Jegind blev i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne tradition for valg af rådmandsposter rådmand for By- og Kulturforvaltningen. I august 2020 valgte Jegind at stoppe i odenseansk politik, og ny rådmand og borgmesterkandidat for Venstre blev i stedet den ved sin tiltræden kun 24-årige Christoffer Lilleholt, søn af tidligere minister Lars Christian Lilleholt, som sad i Odense Byråd 1994‑2015.

Socialdemokratiet i Odense fik ikke noget godt kommunalvalg i 2021. Partiet gik fra 13 til 10 mandater, mens Venstre holdt sine seks mandater. Dansk Folkeparti og Alternativet opnåede ikke valg til byrådet i Odense, hvor Nye Borgerlige til gengæld kom ind. Vinderne blev Det Konservative Folkeparti med en fordobling til seks mandater samt Radikale Venstre og SF med hver et ekstra mandat. Der var stadig rødt flertal og Peter Rahbæk Juel (S) kunne fortsætte efter en konstituering med alle byrådets partier undtagen Venstre.

Den konservative Søren Windell blev by- og Kulturrådmand. Susanne Crawley Larsen (R) fortsatte som børn- og ungerådmand og Brian Dybro (SF) blev rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen. Der blev oprettet to nye rådmandsposter. Tommy Hummelmose (K) blev sundhedsrådmand, Tim Vermund (S) rådmand for Klima- og Miljøområdet og Venstres Christoffer Lilleholt fik posten som beskæftigelses- og socialrådmand.

Også ved folketingsvalg er balancen mellem Det Konservative Folkeparti og Venstre påvirket i perioden. Hvor de to partier ved valget til Folketinget i 2007 havde stort set lige stor opbakning, fik Venstre ved det seneste valg i 2019 mere end tre gange så mange stemmer som Det Konservative Folkeparti.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Et parti, som klarer sig ganske godt ved folketingsvalg i Odense, er Radikale Venstre, hvilket måske ikke er så overraskende for en stor studieby. Mere overraskende er det, at partiet ikke står stærkere ved kommunalvalgene, end tilfældet er. Og konkurrerende lokallister kan ikke være en del af forklaringen. I dette årtusinde er det kun partier, som også sidder i Folketinget, der har opnået at få kandidater valgt ind i det 29 pladser store byråd.

En af de lokallister, som har forsøgt sig (uden at få nogen valgt), illustrerer til gengæld, hvad en del af de seneste årtiers politiske diskussion har handlet om i Odense. Ved kommunalvalget i 2013 opstillede Centrumlisten nemlig på et program om, at Thomas B. Thriges Gade ikke skulle lukkes helt for gennemkørende trafik. Når et spørgsmål om trafik og en enkelt gade kan gå hen og få så stor opmærksomhed og blive en valgkamps måske varmeste emne, hører det med til historien, at den lidt over en kilometer lange og tungt trafikerede firsporede gade blev skabt i 1960’erne og dengang for mange kom til at symbolisere fremskridt og fremkommelighed. Men den blev også karakteriseret som et »åbent sår«, der delte den historiske bymidte i to.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Efter at vejen i mere end tre årtier havde været hovedfærdselsåre igennem centrum af byen, blev der i 2008 opnået politisk enighed om, at den fysiske byomdannelse af Odense skulle omfatte en lukning af vejen for gennemgående biltrafik. Venstre fik senere lidt koldere fødder i forhold til den totale lukning, og det var bl.a. forskellige forslag om »sivegader«, hvor personbiler i lav fart alligevel kunne passere, der fik debatten til at blusse op igen. Men selve beslutningen var truffet, og man var godt i gang med at implementere det Realdania- støttede projekt »Fra Gade til By«, hvor et nyt område med boliger og erhverv opføres på det midterste og mest centralt beliggende stykke af vejen (med parkeringskælder under hele området).

Den politiske debat om TBT (som gadenavnet til tider forkortes til) er fortsat helt frem til den periode, hvor vejen er lukket, og området bebygget (bl.a. med musik-, teater- og konferencehuset ODEON). Dermed placerer byomdannelsesprojektet sig midt i den fortsatte geografiske kamp om udviklingen og aktiviteten i Odense mellem byens to store handelscentre: Odense City og Fyn Byen. Odense City er centrum for alle de især mindre forretninger i byen, mens Fyn Byen i den sydøstlige del er en samling af centre og varehuse med Rosengårdcentret og varehuse som IKEA, Bilka m.fl. Det er den klassiske diskussion mellem hovedgaden og indkøbscenteret i stor skala.

En anden stor politisk beslutning i Odense det seneste årti hænger også sammen med de to handelscentre, nemlig beslutningen om at anlægge Odense Letbane med endestationer i de to forstæder Tarup i nordvest og Hjallese i sydøst. På sin vej igennem Odense forbinder letbanen de to handelsområder med skinner.

Byrådet besluttede i 2011, at byen skulle have en letbane, og efter at den statslige og regionale medfinansiering var på plads, blev den endelige beslutning om den næsten 15 km lange letbane med 26 stationer truffet i 2015 med etableringen af det kommunalt ejede anlægsselskab Odense Letbane. Letbanen forventes at åbne årsskiftet 2021/22, og der diskuteres fortsat en udvidelse (fase 2) af skinnenettet. Samtidig med de store anlægsprojekter som Odense Letbane og »Fra Gade til By« ved Thomas B. Thriges Gade er der i odenseansk lokalpolitik også fokus på de store velfærdsområder og her især skoler, daginstitutioner og ældrepleje.

Den politiske diskussion handler ikke kun om, hvordan disse områder drives bedst, men også mere overordnet om, hvordan prioriteringen skal være mellem disse kernevelfærdsopgaver og de mere udviklings- og anlægsorienterede projekter. Den største forskel på de to sider i byrådssalen har dog kunnet ses i forhold til, hvorvidt de allerhårdeste prioriteringer har skullet undgås ved at lade skatten stige. Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen enedes således i 2016 om den såkaldte Velfærdsprocent, hvor en skattestigning på et procentpoint skulle finansiere et løft i den borgernære kernevelfærd.

Samtidig diskuteres det i Odense løbende, hvad der skal gøres for at afhjælpe nogle af de udfordringer, der er på det sociale område i beboelsesområdet Vollsmose. I hvert fald de seneste 20 år har kommunen ad flere omgange igangsat initiativer for at løfte kvarteret ud af en situation, hvor det på flere parametre har en overrepræsentation af beboere med lav indkomst og høj ledighed. Odense Nordøst, hvor Vollsmose ligger, har været »kåret« som landets fattigste postnummer.

Med et udgiftsbehov på knap 64.000 kr. (2020) om året pr. indbygger ligger Odense Kommune på landsgennemsnittet (indeks 1,00). Det er imidlertid lavere end gennemsnittet blandt kommuner på Fyn og i Region Syddanmark. Beskatningsgrundlaget er 170.971 kr. pr. indbygger (2020), hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 197.545 kr. og gennemsnittet blandt kommunerne i Region Syddanmark på 178.813 kr.

De kommunale skatter ligger forholdsvis lavt. Udskrivningsprocenten er på 25,4 (2020), hvilket nok er lidt over landsgennemsnittet på 24,9, men lavt i forhold til nabokommunerne, idet Odense har den laveste udskrivningsprocent blandt de ti fynske kommuner. Grundskyldpromillen er på 21,71, hvilket er under landsgennemsnittet og næstlavest på Fyn.

Selv om Odense Kommune ikke bare aktuelt har den laveste udskrivningsprocent på Fyn, men også har haft det hvert eneste år, siden Strukturreformen trådte i kraft i 2007, er forskellen til nabokommunerne blevet mindre. Mens udskrivningsprocenten lå stabilt på 24,5 frem til og med 2016, så er den siden steget med knap et procentpoint (først i 2017 med en stigning til 25,0, dernæst i 2018 med en stigning til 25,3 og i 2020 yderligere med en stigning til 25,4). Dette skyldes aftalen fra sommeren 2016 mellem fire af byrådets partier, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, om at styrke fire kernevelfærdsområder (de yngste børn, skolebørn, udsatte børn samt ældre og mennesker med handicap) finansieret af en skattestigning på et procentpoint – det initiativ, der, som nævnt, af parterne blev døbt Velfærdsprocenten.

På trods af oprustningen bruges der i Odense Kommune fortsat lidt færre penge på daginstitutioner, skoler og ældrepleje pr. relevant borger end gennemsnittet for landet. Sammenlignes der med de andre kommuner i regionen, ligger Odense dog ret gennemsnitligt på disse områder. På ét udgiftsområde ligger kommunen imidlertid væsentlig højere: i 2019 lå udgifterne til kultur 27 % over landsgennemsnittet målt pr. indbygger.

H.C. Andersen er ikke bare en vigtig del af Odenses fortid – han er også tiltænkt en rolle i Odenses fremtid. I 2008 blev en omformulering af den berømte forfatters mantra »At rejse er at leve« overskriften på byens vision: »At lege er at leve«. Fra 2013 og frem har en række af byens kulturelle aktiviteter været samlet i uge 34 under paraplyen H.C. Andersen Festivals. I byens centrum ligger H.C. Andersens Hus og Have – et museum for H.C. Andersen og hans eventyr, der er tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma.

Netop denne internationale vinkel på den berømte odenseaners arv illustrerer den forandring, Odense på mange måder er i gang med. Fra og med planstrategien fra 2011 har den overordnede idé med byens udvikling været en transformation til storby.

Projektet »Fra Gade til By« med lukningen af Thomas B. Thriges Gade og etableringen af Odense Letbane er vigtige elementer. Hertil kommer den fortsatte udvikling af den oprindelige Odense Havn for enden af Odense Kanal med boliger, det nybyggede Odense Universitetshospital (i byggefasen kendt som Nyt OUH) i tilknytning til Syddansk Universitets campus samt Forskerparken i den sydøstlige del af byen. De er alle vigtige elementer af den fysiske planlægning i forbindelse med omstillingen. Samtidig er tankegangen omkring kultur og miljø en væsentlig del af strategien.

I Bystrategi 2019, hvor hovedtitlen »Fra stor dansk by til dansk storby« er blevet suppleret med »En storby med omtanke«, arbejdes der med fem overskrifter. FN’s 17 verdensmål er valgt som metode, og arbejdet med de fem strategiske punkter skal foregå med verdensmålene som filter.

De fem overskrifter er:

1) Alle skal med i fællesskabet (fokus på at undgå ulighed og social opsplitning)

2) Kreativitet og drivkraft (fokus på kulturliv og Odense som uddannelsesby)

3) Byudvikling med kvalitet (Odense skal være Danmarks grønneste storby)

4) Bæredygtig mobilitet (fokus på cykler, elbiler og kollektiv transport)

5) Verdens bedste robotby.

Det sidstnævnte af de fem strategiske pejlemærker er særlig unikt for Odense, hvor der i de senere år er opstået en i international sammenhæng væsentlig robotklynge i Odense. I bystrategien ønsker man robotterne som en del af byens fremtidige DNA: »Alle børn i Odense skal opleve, at de vokser op i verdens bedste robotby«, lyder det i strategien. Der arbejdes i den forbindelse med projektet »Børnene i Robotbyen«, hvor der gøres en indsats for at fremme teknologiforståelse og teknologidannelse for alle kommunens børn og unge.

Der er i Odense øget risiko for oversvømmelse, både pga. beliggenheden, der gør byen sårbar over for det stigende havvand, og pga. nedbør. I kommunens klimatilpasningsplan 2013‑2025 er der udlagt tre fokusområder. Det er bymidten, havnen og området ved Seden Strand og Stige, der blev hårdt ramt af stormflod i 2006. Odense Fjord blev i 2011 udpeget af Naturstyrelsen og Kystdirektoratet som risikoområde.

Herudover er der udpeget mindre områder, hvor ekstremregn kan skabe oversvømmelser. Således fungerer Glisholm Sø nu som regnvandsbassin, der opsamler regnvand fra nærområdet for at forebygge oversvømmelser. Samtidig er søen og dens omgivelser et rekreativt naturområde. På det nye Odense Universitetshospital er der tilsvarende anlagt regnvandsbassiner med omgivelser af rekreativ værdi.

Kloaksystemet er som i de fleste andre storbyer ikke i stand til at håndtere ekstremregn ved skybrud. Derfor er det generelt planen at anvende grønne arealer til vandafledning og forsinkelsesbassiner. Havneområdet skal beskyttes med højere kajkanter og med en mulig sluseløsning længere ude i kanalen mod fjorden. I 2020 var status, at det kræver flere undersøgelser, inden en beslutning kan tages. Den indre del af Odense Fjord ved Seden Strand og Stige er særligt udsat, når stærk nordenvind presser vand fra Kattegat ind i fjorden. Odense Kommune fik i 2020 mulighed for at indgå i et internationalt forskningsprojekt, der bl.a. finansieres af EU-programmet Horizon 2020. Formålet er at vise, hvordan man kan kombinere kyststrækningerne, klimatilpasning og rekreative arealer i områderne omkring Seden Strandby. Hertil er der foreløbig afsat 5,5 mio. kr.

• Klima i Odense Kommune

Læs mere om samfund og erhverv i Odense Kommune

Mere om politik i kommunen

• Politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Odense Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Odense Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Odense Kommune

Se alle artikler om Politik og planer