Hele Fraugdegårds historie kan aflæses i bygningen i dag. Fra placeringen på en middelalderborgbanke til bindingsværksdobbelthuset fra omkring 1588 til den klassicistiske hvidpudsede facade fra 1769.
.
Thomas Kingo bestilte selv dette prægtige epitafium i sandsten og sort marmor udført af billedhugger Thomas Quellinus i 1702. Det er opsat over Kingos svigerfar, Christoffer Pedersen Balslev, samt Kingo selv og hans hustru Birgitte Balslev. Relieffet viser Kingo i halvprofil, og delvis skjult bag ham ses hustruen. De to stående engle holder hhv. bispestav og bispehue i hænderne. Foran epitafiet står Kingos kiste (tv.) betrukket med sort læder og udsmykket med forsølvede beslag og ved siden af Birgittes læderbetrukne kiste.
.

Sydøst for Odense ligger Fraugdegård med byen i ryggen og indrammet af herregårdens traditionelle elementer som voldgrav, allé og park. Følger man alléen op mod hovedbygningen, mødes man af en hvid, klassicistisk facade med en bred frontispice. Men det er kun én side af sagen. Bag ved facaden gemmer sig noget så særligt som et dobbelthus i bindingsværk fra renæssancen. Det blev opført omkring 1588 med to parallelle og sammenbyggede fløje med selvstændige tage. Bygningstypen kendes også fra Egeskov, der sammen med Fraugdegård er de eneste bevarede dobbelthuse i Danmark. I 1769 blev hovedbygningens pudsede facade og den hvidkalkede vestlige facade opført. Samtidig blev de høje renæssancegavle erstattet med valmet tag. Bag moderniseringen stod formentlig Anna Rebekka Pflug, der på dette tidspunkt sad som enke på herregården. Hovedbygningen står i dag i to stokværk over en høj kælder og, med undtagelse af gårdfacaden, i røde mursten og bindingsværk.

Gården Fraugdegård kendes fra 1397, men først i 1500-tallet kom den i adeligt eje, og ca. 1580 fik den status som herregård. Den var da ejet af Oluf Daa, som flyttede Fraugdegård fra landsbyen Fraugde til den nuværende placering på engene sydøst for byen. Her opførte han voldsted og den nuværende hovedbygning. Herregården forblev i slægtens eje indtil 1671, hvor den blev købt af Christoffer Pedersen Balslev. Hans søn solgte i 1697 Fraugdegård til sin svoger, salmedigteren Thomas Kingo, der ejede den til sin død i 1703.

I slutningen af 1700-tallet blev det meste bøndergods solgt fra, og ligesom mange andre herregårde blev Fraugdegård ramt af økonomiske krisetider i begyndelsen af 1800-tallet. Med undtagelse af et opsving under Andreas Michael Sehesteds ejerskab 1822‑50 var herregården præget af nedgangstider i dele af 1800-tallet. I 1879 købte baron Preben Bille-Brahe Fraugdegård, og under ham blev driften forbedret, ligesom også hovedbygningen blev istandsat, og bindingsværket delvis omsat. Avlsgården sydvest for hovedbygningen brændte i 1889, og de nye bygninger opførtes mod nordvest, hvor de sidenhen er blevet fornyet.

Fraugdegård drives i dag som land- og skovbrug samt boligudlejning af Charlotte Bille-Hasselstrøm, der er efterkommer af Preben Bille-Brahe.

Fraugdegård og Kingo

Thomas Kingo (1634‑1703) var biskop over Fyens Stift fra 1677 til sin død i 1703. Han købte herregården Fraugdegård syd for Odense i 1697 efter at have giftet sig med godsejerdatteren Birgitte Balslev (1665‑1744). Parret boede i Odense, men opholdt sig ofte om sommeren på herregården, hvor hans digtning lod sig inspirere af naturen. Kingo er Danmarks første store salmedigter, fordi han i sin storslåede barokstil føjer sanselighed til det hellige stof i salmer som »Keed af Verden, og kier ad Himmelen« (1681): »Ach kiødelig Lyst,/Som mangen med dødelig Læber har kyst,/Dit fængende Tynder [krudt], din flyvende Gnist«. Salmen er i Aandelige Siunge-Kors anden Part fra 1681, der sammen med Aandelige Siunge-Kors første Part (1673) er hovedværker. Kingos format som digter er også stærkt synlig i kærlighedsdigte som »Chrysillis« (1668): »Chrysillis, du mit Verdens Guld,/Min Een’ og Ønske-Skat,/Mit Lys i Lykkens Nat«. Thomas Kingo og Birgitte Balslev er stedt til hvile i Fraugde Kirke, som han ejede sammen med herregården.

Videre læsning

Læs mere om herregårde i Odense Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder