Allerede i 1919 var der tale om at skabe et fynsk landbygningsmuseum. Det var arkitekt Knud Lehn Petersen og ingeniør Jørgen Gustav Poulsen, der var initiativtagere, men planerne gik først i opfyldelse i 1942, efter at arealerne ved Sejerskovvej var blevet udlagt til frilandsmuseet. Det var stadig Lehn Petersen, der udarbejdede planerne for museet, hvor bygningerne skulle placeres som i en fynsk landsby omkring år 1800. Odense Byråd gav midler til opkøb af bygninger, der kunne flyttes, og i 1946 kunne museet åbne med otte bygninger, bl.a. Sortebro Kro, der åbnede som restauration, Maderup Vindmølle og Davinde Vandmølle. De næste ti år kom flere bygninger til, bl.a. Tommerup Præstegård, der stod færdig i 1957.
Den fynske landsby
Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum åbnet i 1946 som et landbygningsmuseum, men i dag er der moderne formidling med fester, traditioner og oplevelser i hele sommerhalvåret. Skamby-Torupgården lå oprindelig i den lille nordfynske slettelandsby Torup i Skamby Sogn. Gården blev taget ned omkring 1960 og genopført i årene 1979‑81.
Levendegørelse
Museets første leder var Svend Larsen, og allerede fra begyndelsen var der et ønske om at levendegøre museet med dyr på markerne og håndværkere, der arbejdede i bygningerne. I 1965 spillede H.C. Andersen Festspillene for første gang på museets store friluftsscene. Levendegørelsen skulle vise sig at være et godt tiltag, og museet havde i 1970’erne og -80’erne mere end 150.000 gæster om året. I 1976 fik museet sin egen skolebygning, Eskær Skole fra Tåsinge, og skolen blev straks levendegjort med gammeldags undervisning for moderne skolebørn.
I disse år blev forskningen opprioriteret; Den Fynske Landsby skulle ikke bare formidle, der skulle også frembringes ny viden om de fynske landbygningers historie. Det medførte også undersøgelser uden for landsbyens rammer i »gårdprojektet«, der undersøgte gårdbygninger i udvalgte områder på Fyn. Husdyrene skulle nu også være af gamle racer, og museumsinspektør Esben Hedegaard forestod forskningsprojektet »Mennesker holder dyr«. Fra 1990 kom formidlingen igen i højsædet; nu manglede man blot at befolke landsbyen med mennesker, der arbejdede i originale dragter, men formidlerne skulle også kunne kommunikere med de besøgende. I dag er der tilknyttet mere end 100 frivillige formidlere til Den Fynske Landsby.
Museet har undertitlen »en landsby fra H.C. Andersens tid«. Dette er for at give mulighed for at brede sig tidsmæssigt til hele 1800-tallet og samtidig vise den udvikling, der skete i bygningerne og landbohistorien i perioden 1800‑1900.
Haver
I Den Fynske Landsby findes en række rekonstruerede haver fra sidst i 1800-tallet og op gennem 1900-tallet, der viser den rige fynske havetradition, bl.a. Tommerup præstegårdshave, landstedshaver og landbohaver. Her er både prydhaver og nyttehaver med fx kål og humle samt en abildgård med forskellige æblesorter.
Videre læsning
Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Odense Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Kirker i Odense Kommune
- Sankt Hans Præstegård
- Voldsteder i Odense Kommune
- Byggeskik i Odense Kommune
- Billedkunst i Odense Kommune
- Litteratur i Odense Kommune
- Musik i Odense Kommune
- Dans i Odense Kommune
Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv
