Politik og planer i Nyborg Kommune

Da Strukturreformen i 2004 var en landspolitisk realitet, satte det gang i fusionsforhandlingerne mellem kommunerne. Det stod tidligt klart, at Kerteminde Kommune ikke ville gå med i en stor fusion med Nyborg. Derfor handlede realitetsforhandlingerne om en udvidelse af den daværende Nyborg Kommune. I Ørbæk Kommune var byrådet positivt stemt over for Nyborgfusionen, mens Ullerslev var delt i sagen. Der var først sonderinger om en fusion med Kerteminde, Munkebo og Langeskov Kommuner, men i marts 2004 besluttede byrådet i Ullerslev i stedet at sige ja til Nyborg Kommune.

I Flødstrup Sogn i Ullerslev Kommune mødte den beslutning utilfredshed blandt borgere, der i højere grad orienterede sig mod Kerteminde. Det førte til en folkeafstemning i sognet d. 30. marts 2005. Den blev meget snævert afgjort til Nyborgs fordel med 315 stemmer mod 303. Nyborg Kommunes ubrudte tradition med socialdemokratiske borgmestre var sluttet ved valget i 2001, hvor Venstres kandidat, erhvervsrådgiver Jørn Terndrup, havde vundet en overbevisende sejr med 2.604 personlige stemmer mod den socialdemokratiske kandidats 999. Da Venstre samtidig kunne mønstre et borgerligt flertal, blev Jørn Terndrup ny borgmester fra d. 1. januar 2002.

Det betød et farvel som borgmester til viceskoleinspektør Niels V. Andersen (S), der havde siddet på posten siden 1990 og stået i spidsen for Nyborg Kommune i de år, hvor færgedriften blev indstillet, og byen gennemgik en stor omstilling. Niels V. Andersen genopstillede ikke ved kommunalvalget i 2005, der var det første valg, som fulgte de nye kommunegrænser. Her fik Ullerslevs tidligere borgmester, Erik Christensen (S), med 4.131 flest personlige stemmer mod Jørn Terndrups 3.551. Venstre og Jørn Terndrup beholdt dog borgmesterposten. Afgørende blev det, at de radikales deltagelse i det blå valgforbund sikrede valgforbundets 13. og dermed Venstres 11. mandat. Selv opnåede Radikale Venstre ikke valg.

Jørn Terndrup ønskede ikke at genopstille som borgmesterkandidat ved valget i 2009. Den tidligere Ørbækborgmester Kaj Refslund (V) så muligheden for et comeback, men det gjorde Ullerslevs tidligere borgmester Erik Christensen (S) også, og ved valget i 2009 blev han sejrherren, og magten skiftede endnu en gang. Ved valget i 2013 genvandt Erik Christensen tilsyneladende borgmesterposten i Nyborg Kommune med støtte fra SF og Enhedslisten. Men S-byrådsmedlem Jan Reimer Christensen valgte inden det konstituerende byrådsmøde at skifte til Venstre. Dermed ændrede mandatfordelingen sig til Venstres fordel, og major Kenneth Muhs (V) blev i stedet ny borgmester. Partihoppet medførte d. 2. december 2013, at pladsen foran rådhuset var fyldt med vrede demonstrerende. Erik Christensen forlod senere byrådet, da han blev valgt til Folketinget i 2015.

Ved valget i 2017 kunne Kenneth Muhs allerede på valgnatten mønstre et absolut flertal, da Venstre fik valgt 13 ud af byrådets 25 medlemmer. Ved valgene til Folketinget i årene 2007‑19 har Socialdemokratiet alle gange været større end Venstre. Et landsdækkende søgelys blev før valget i 2017 rettet mod byrådet, da den dengang 22-årige Sonja Marie Jensen (S) i april 2017 stod frem på TV 2 Fyn og fortalte, hvordan hun havde fået »klask i røven« og lumre kommentarer fra unavngivne personer i Nyborg Byråd.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

I byrådet fik hun opbakning fra flere af sine kolleger, mens andre tog afstand fra hendes beskyldninger. Den tidligere Venstreborgmester i Ørbæk Kaj Refslund (nu byrådsmedlem i Nyborg) mente, at der var tale om et mediestunt, og følte sig som mandligt byrådsmedlem hængt ud. Selv sagde Sonja Marie Jensen til TV 2 Fyn, at debatten burde handle om den sexisme og sexchikane, der foregår overalt i samfundet.

På landsplan høstede hun senere anerkendelse for at have rejst debatten. Sonja Marie Jensen var Socialdemokratiets borgmesterkandidat til valget i 2021. Mens Nyborg har været kendt som en svingkommune, er der i høj grad stabilitet på embedsmandssiden; Lars Svenningsen har siden 2001 været kommunaldirektør.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Efter kommunalvalget i 2021 kunne Nyborg ikke længere kaldes en svingkommune. Den gamle socialdemokratiske højborg er blevet blå. Venstre øgede sit absolutte flertal til 14 ud af 25 og borgmester Kenneth Muhs blev med 6.318 personlige stemmer et af sit partis stemmeslugere. SF og Socialdemokratiet gik hhv. et mandat frem og et tilbage og Det Konservative Folkeparti kom ind med et enkelt mandat. Og flere partier er ikke repræsenteret i Nyborg. De indgik alle i en bred konstituering.

I årene op til Strukturreformen havde den gamle Nyborg Kommune en presset økonomi i forbindelse med de store omstillinger som følge af nedlæggelsen af færgefarten. Det betød et stort tab af arbejdspladser og samtidig behov for nye initiativer på de tidligere færgearealer. Siden er økonomien blevet rettet op, og den nye Nyborg Kommune havde i 2019 den næstlaveste langfristede gæld pr. indbygger blandt landets 98 kommuner.

Lige inden Strukturreformen havde Nyborg Kommune måttet hæve skatteprocenten til 23,20, hvilket på det tidspunkt var i top blandt landets kommuner. Ullerslev og Ørbæk Kommuner lå begge på 21,60, men efter fusionen fik skatteprocenten i den nye kommune et stort hak opad til 26,12. For 2020 er der vedtaget en skatteprocent på 26,4. Grundskyldpromillen er 27,83.

Kommunen er nettomodtager af penge fra de kommunale udligningsordninger. De kommunale driftsudgifter var i 2019 med 64.578 kr. de højeste pr. indbygger blandt de fynske kommuner. Kommunen anvendte 73.658 kr. pr. elev i folkeskolen i 2019. Det var ligeledes det højeste på Fyn og 7 % højere end landsgennemsnittet.

Næsten en fjerdedel af kommunens borgere er over 65 år. Kommunen havde i 2019 ældreudgifter på 39.832 kr. pr. ældre borger, hvilket var noget lavere end landsgennemsnittet.

I 2011 besluttede kommunen sammen med Østfyns Museer en storstilet renovering af Nyborg Slot, hvor kong Erik Klipping i 1282 underskrev den håndfæstning, der er blevet omtalt som Danmarks Riges første grundlov. Målet er at få Nyborg Slot på UNESCOs verdensarvsliste, og projektet står centralt i fremhævelsen af Nyborg Kommune som »Danmarks Riges Hjerte«.

Det ambitiøse projekt kom i problemer, da Miljø- og Fødevareankenævnet i december 2020 afviste at give en nødvendig dispensation fra Museumsloven. Ankenævnets kendelse skabte landspolitisk debat og førte fra begyndelsen af 2021 til nye politiske forhandlinger om, hvordan projektet alligevel kunne realiseres.

Kommuneplan 2017‑29 er byrådets overordnede plan for Nyborg Kommunes udvikling. Målet er at fastholde en udvikling med attraktive bymiljøer og boligområder, gode erhvervsmuligheder og rekreative oplevelser. Den gamle færgeby vil også søge at bruge sin centrale beliggenhed til at være hjemsted for erhvervsudvikling i kraft af en dybvandshavn med god plads og jernbane og motorvej tæt på.

Samtidig vil kommunen være bosætningskommune og satser her på især fire argumenter: en levende kulturarv, hele Danmark inden for rækkevidde, et varieret boligudbud i kønne omgivelser samt en kommune med tryghed og fællesskab. Nyborg ses som Østfyns hovedby og et handels- og oplevelsescentrum, mens Ullerslev og Ørbæk fremhæves som lokale bycentre.

Nyborg Kommune indgår i et samarbejde med otte andre kommuner, der med Strategi FYN 2018‑21 har aftalt en fælles overordnet indsats for at styrke de fynske vækstmuligheder og skabe flere jobs og en bedre infrastruktur. Planstrategi 2019 for Nyborg Kommune er et forarbejde til den næste kommuneplan og bygger på en vision om en bæredygtig udvikling frem mod 2030 med afsæt i FN’s verdensmål.

Nyborg Kommune vedtog sin klimatilpasningsplan i 2015. Med beliggenheden ud til Storebælt og forventningen om havvandsstigninger i Danmark på ca. 0,8 m frem mod år 2100 omhandler planen især digebeskyttelse og etablering af mobile højvandsskotter i områder med udsatte bygninger og infrastruktur. Disse områder er bl.a. Nyborg, Tårup Strand, Åhuse og kysten ved Nordenhuse.

I kommunens tre største byer, Nyborg, Ullerslev og Ørbæk, omtales der i klimatilpasningsplanen muligheder for at etablere skybrudsveje, dvs. veje med højere kantsten og med permeabel belægning, ligesom der kan etableres faskiner og anden vandforsinkelse i udvalgte områder, så en overbelastning af afløbssystemet undgås. I klimatilpasningsplanen nævnes også muligheden for, at man kan fritlægge rørlagte vandløb i det åbne land og dermed forsinke vandets fremløb ved skybrud og større regnhændelser. Kommunen har endvidere vedtaget, at klimatilpasning skal foregå i samarbejde med nabokommunerne, da vand ikke kender kommunegrænserne. I 2018 udpegede Kystdirektoratet østligste del af Nyborg og Slipshavn som særligt risikoområde for oversvømmelse fra hav og vandløb.

• Nyborg Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Nyborg Kommune

Mere om politik i kommunen

• Politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Nyborg Kommune befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Nyborg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Nyborg Kommune

Se alle artikler om Politik og planer