Lykkesholm (Nyborg Kommune)

Lykkesholm er et af Fyns ældste storgodser. Det blev omtalt under navnet Magelund (Stor Lund) i 1329. I 1333 havde det et bøndergods på 684 tønder hartkorn, svarende til mere end 100 gårde. Af den oprindelige borg er kun bevaret det store voldsted med spor af de omgivende grave i skovstykket en kilometer nordøst for den nuværende hovedbygning.

På et tidspunkt mellem 1350 og 1450 blev hovedbygningen flyttet til den nuværende placering ned til søen, hvilket gav navnet Lykkesholm, der betyder den indhegnede ø. Hovedbygningen, der i store træk stammer fra 1600-tallet, bestod oprindeligt kun af en fløj mod vest, det der i dag er midterfløjen. Denne stod i blank, rød mur og havde svungne renæssancegavle, der dog senere er blevet ændret til de nuværende kamtakkede gavle. Murværkets udførelse tyder på, at bygmesteren var den italienskfødte Domenicus Badiaz, der tillige har opført andre herregård i området, herunder Holckenhavn og Juulskov.

I 1640 overtog Christian Thomsen Sehested Lykkesholm og han lod hovedbygningen forlænge mod syd. Han stod tillige for opførelsen af en større avlsgård uden for voldanlægget, hvor den bevarede Odenseport indgik. Odenseport fik samtidig med hovedbygningen kamtakkede gavle.

I 1780erne blev en tidligere nordlig bindingsværksfløj revet ned og de to sidefløje opført. I forbindelse med denne ombygning blev alle tre fløje hvidkalkede.

H.C. Andersen holdt meget af Lykkesholm og tilbragte meget tid på stedet.

Ved en istandsættelse i 1914 under Christin Sehestedt Juul blev bygningerne gulkalkede og fik sortglaserede tagsten.

Lykkesholm ligger vest for Ørbæk, omgivet af marker og skov. Hovedbygningen ligger på et fredet fortidsminde, bestående af et voldsted med grave mod nord og vest. Gravene forenes med en sø mod øst og et vandløbssystem mod syd. Vest for hovedbygningen fører en stensat bro over til en større gårdsplads med avlslænger mod nord og syd samt midt for en fritstående portbygning.

Hovedbygningen, der er trefløjet omkring en indre gårdsplads, som åbner sig mod øst, er grundmuret og opført i to etager. De tre fløje er forbundet af lavere toetages mellembygninger. Hele hovedbygningen har sorttjærede sokler, pudsede, gulkalkede mure, hvidtede, murede gesimser og teglhængte tage, der er hængt med sortglaserede vingetegl. I tagryggene ses hvidtede skorstenspiber med sokkel og gesims.

Midterfløjens tag er et heltag med kamtakkede gavle. På den vestlige facade mod avlsgården er et højt tårn, der ligeledes har kamtakket gavl, en urskive og øverst en skorstenspibe. Muren nord for tårnet samt den nordlige gavl er kvadermuret og prydet af en hvidtet kordongesims med tætsiddende konsoller samt en enkel række tagsten. I midterfløjen er en rundbuet portgennemkørsel med krydshvælvet loft samt en række små, hvidmalede revleluger til kælderen. De to sidefløje har helvalmede tage og mod gårdsiderne har de begge en let fremhævet, kamtakket og refendmuret midtrisalit. Sidefløjenes gårdsider er ligeledes indrammet af lisener, og vinduerne har murede indfatninger.

Alle tre fløje har ens korspostvinduer med småtopsprossede ruder, dog varierer vinduernes størrelse enkelte steder, og få vinduer er rundbuede. I nordfløjen er der torammede kældervinduer, og i midterfløjens overgavle er der etrammede vinduer. Alle vinduer har skifersålbænke. I hver midtrisalit findes en tofløjet fyldingsdør med overvindue og granittrin foran. I øvrigt er der opsprossede, tofløjede havedøre samt enfløjede enkle kælderdøre. Alle døre og vinduer er hvidmalede, og er enten ældre eller traditionelt udførte.

Lykkesholm er i dag indrettet til konference- og kursuscenter. Den oprindelige grundplan er delvist bevaret med større og repræsentative stuer i midterfløjen, der primært anvendes til mødelokaler, mens der i sidefløjene er fordelingsgange med gæsteværelser og tilhørende nye badeværelser. I midterfløjen er en bred, ældre hovedtrappe, mens der i sidefløjene både er ældre og nyere bitrapper. I tårnet er et værelse på hver etage, og øverst findes en vægterstue med en åben kamin samt et ældre urværk, som ikke længere er funktionsdygtigt. I hovedbygningen er de ældre overflader generelt velbevarede eller udskiftet til nyere, som er traditionelt udførte, herunder bræddegulve og forskellige sten- og klinkegulve, pudsede vægge og lofter, der flere steder er udført med stuk, og i midterfløjens stueetage er de fleste lofter krydshvælvede. Tillige er der mange bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, fod-, brystnings- og lysningspaneler, rundposter, lærredsopspændte malerier indrammet af lister samt ovnnicher med kakkel- eller støbejernsovne samt kaminer. Et krydshvælvet loft i midterfløjen har illusionsmalet mønster og påmalede våbenskjold. I kælderen under den nordlige sidefløj er bevaret dele fra et ældre komfur og en ældre gruekedel, og i kælderen under midterfløjen er et tøndehvælvet loft. Tagetagen er på alle fløje uudnyttede, den ældre tagkonstruktion er bevaret ligesom de ældre bræddegulve. Der er nyt undertag af brædder og pap.

Portbygningen, Odenseport, er en grundmuret toetages bygning med kamtakkede gavle og et gennemgående portrum. Murene er pudsede og gulkalkede og afsluttes mod tagfladerne af en flerledet, hvidmalet gesims. Taget er hængt med røde vingetegl, og i rygningen sidder en vejrhane i jern med årstal og initialer. Portåbningerne er rundbuede, og herover findes i begge gavle tre støbejernsvinduer. Portrummet har hvidkalkede vægge og et bræddeloft med synlige, tætliggende bjælker. I den sydlige del af portbygningen findes i stueetagen et rum og en trappe op til et enkelt værelse over porten. Dette værelse blev ikke besigtiget i forbindelse med fredningsgennemgangen.

Den miljømæssige værdi knytter sig til, at Lykkesholm indgår i den enestående tæthed af herregårde som findes i det Østfynske landskab. Lykkesholm er samtidig centrum i et landskab, der både rummer skove, vandløb, mølledamme, enge, agre, bakker samt dale derved udgør et enestående kulturmiljø.

Hovedbygningen dominerer i væsentlig grad sine omgivelser, i kraft af bygningshøjden og placeringen på voldstedet med den stensatte bro og de skrå banker. Der er ydermere stor miljømæssig værdi i det samlede herregårdsanlæg, hvor avlsgården og portbygningen indordner sig i bygningshierarkiet, men samtidig visuelt bindes sammen med hovedbygningen på grund af den ensartede farveholdning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til helheden omkring Lykkesholm, hvor hovedbygningen sammen med voldgraven afspejler den traditionelle opbygning i 1500-tallet, hvor herregårdene blev opført som små forskansede forsvarsværker.

Bygningens tilblivelseshistorie aflæses i dag ved de mange forskellige lag af bygningsdetaljer, der vidner om herregårdens udvikling gennem flere hundrede år. Først og fremmest afspejler midterfløjens tykke mure, kvadermuringen og de krydshvælvede lofter i stueetagen samt tøndehvælvene i kælderen opførelsen omkring år 1600. Udvidelsen mod syd i 1640 ses ved murenes ændrede overflade. Tilføjelsen af de to sidefløje i slutningen af 1700-tallet ses ved, at hovedbygningens gårdside med disse har fået en mere symmetrisk komposition. Sidefløjenes helvalmede tage og firerammede vinduer er tillige typiske for 1700-tallet, ligesom de enkle facader, de let fremhævede midtrisalitter med refendmuret frontgavl samt enkle, glatte lisener og indfatninger alle er træk, der var datidens foretrukne stilart. Ydermere knytter den kulturhistoriske værdi sig til de mange skorstenspiber i tagryggene, idet de vidner om tidligere tiders form for opvarmning.

I det indre er stilskiftene ligeledes aflæselige. Interiøret er dog i store træk fra slutningen af 1700-tallet, hvilket især aflæses i vinduernes rundposte, de tofløjede fyldingsdøre med bevarede greb, hængsler og gerichter med fodklodser samt i hovedtrappens båndslyngede værn. Interiørernes forskellige detaljeringsgrad og materialeanvendelse er tillige med til at afspejle rummenes hierarki og oprindelige anvendelse, og tegner herigennem også et billede af opdelingen mellem herskabet og tjenestefolkene. Dette gælder opdelingen med hovedtrappe og bitrapper samt ved, at de rigeste interiører findes i sale og stuer, mens de mere enkle og slidstærke overflader er i de funktionsbetingede rum. I kælderen vidner de forskellige stengulve, den tidligere bageovn under midterfløjen og det bevarede ildsted med gruekedel under nordfløjen om køkkenets oprindelige placering. På loftet ses der spor efter pigeværelserne, der på traditionelvis var indrettet heroppe. Det store, ældre tagværk har tillige kulturhistorisk værdi, idet den oprindelige tømmerkonstruktion påviser om- og tilbygninger gennem tiden.

Arkitektonisk fremtræder Lykkesholm først og fremmest som en helstøbt form, der underbygges af den gennemgående enkle materialeholdning og farvesammensætning, der giver fornemmelsen af én bygning, selvom opførelsen er sket over en lang periode. Bygningens homogene fremtræden skyldes tillige de stejle og ubrudte tagflader.

Det mest karakteristiske træk ved arkitekturen er de mange kamtakkede gavle, der pryder fløjene på forskellige vis. Hertil kommer vinduessætningen, som endvidere har stor betydning for symmetrien, der er stærkest på de to sidefløje, mens midterfløjen er asymmetrisk grundet placeringen af tårn og portrum. Anvendelsen af kvader- og refendmuringer sørger for at belyse gavle samt danner vandrette linjer, der underbygger kamtakkernes rytme. De spinkle og fint opsprossede vinduesrammer giver en lethed til samtlige fløje og binder dem yderligere sammen visuelt.

Indvendigt relaterer den arkitektoniske værdi sig til de mange bevarede interiører, der især i de repræsentative stuer har en symmetrisk opbygning med den mange bevarede bygningsdetaljer. Hertil kommer hovedtrappen, der er tilpasset rummet og hvis farveholdning fremhæver de enkle slyngbånd med alle detaljer. Ydermere skaber de hvælvede lofter en hel særlig karakter og skyggevirkning.

Den arkitektoniske værdi for portbygningen relaterer sig til den lukkede og afsluttede bygningskrop, hvis vertikale orientering er tydelig grundet de markante gavle og de rundbuede portåbninger. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af det imponerende tætte bjælkelag, der ses inde i portrummet.

Læs videre om

• Adelgade 2 og Kongegade 24, Nyborg
• Blegdamsgade 7, Nyborg
• Vindinge Kirkelade

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen