Adelgade 2 og Kongegade 24, Nyborg

Chr. I skænkede i 1458 grunden på hjørnet af Adelgade og Kongegade til Jens Ivarsen for ærlig og tro tjeneste. Senere overgik ejendommen til Anders Draghe, og bygningen blev kendt under navnet Dragegården. Den nuværende bygning ud mod Kongegade er opført efter bybranden i 1797. Den nye toetagers i klassicistisk stil blev bygget af hvide kridtsen fra Stevns. Stenene skulle efter sigende være en gave til byen efter den store brand. Facaden er pudset, men bagsiden ud mod gården fremstår upudset, og her kan stenene ses. Fra 1705 har der været drevet apotek på stedet – senest som Løveapoteket. I dag anvendes bygningen til andre formål.

Det gamle apotek er bygget sammen med en treetagers hjørnebygning, der har facade mod Adelgade, og som er opført i slutningen af 1800-tallet.

Midt i Nyborgs ældre bykerne ligger denne sammenbyggede ejendom, som består af et toetagers forhus mod Kongegade og et treetagers hjørnehus mod Adelgade.

Forhuset er en grundmuret bygning bestående af ni vinduesfag, hvoraf de tre midterste er let fremhævet i en midtrisalit, der opdeles af fire kannelerede pilastre over en refendfuget base og med blomsterranker øverst på hver søjle. Facaden er pudset med en grå sokkel, og her over er den øvrige facade lys sandfarvet og afsluttes af en bred profileret, hvidtet gesims. I facadens midterste fag findes en ældre, blåmalet, tofløjet fyldingsdør med store ruder og et overvindue. Døren sidder dybt i muren og foran er en granittrappe, og et smedejernsgelænder er fæstnet på muren. Vinduerne i begge etager er udført som høje korspostvinduer med en tværsprosse i de nederste rammer, mens kældervinduerne er torammede. Vinduesrammerne er hvide og karmtræet lyseblåt. Bygningens gårdside fremtræder i blank mur af store lyse kalksten. I gårdsiden findes en ældre fyldingsdør med en stensat repos og trappe foran, samt på hver side af denne en kældernedgang med ældre revledøre. Vinduerne i gårdsiden er korspostvinduer som facadens, men her er alle dele hvidmalede, sprosseopdelingen er varierende, og hvert vindue har skifersålbænk og gule teglstik. Enkelte vinduer mod gården er nyere og udført med koblede rammer. Bygningen har et heltag med røde vingetegl, og i rygningen er en skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladerne ses tagvinduer i varierende størrelse, og i gårdsidens tagflade er tillige en nyere indbygget terrasse med store vinduespartier.

Hjørnehuset er en grundmuret bygning bestående af ti fag mod Adelgade, to fag mod Kongegade og herimellem et rundbuet hjørnefag. Bygningen har en høj kælder, og i det sydligste fag er et gennemgående portrum. Bygningens facade er pudset og prydet af bånd-, kordon-, sålbænks- og hovedgesims. Soklen er gråmalet, og herover er stueetagen kvadret og målet lysegrå, mens den øvrige facade er hvidmalet. Mod Adelgade er en nyere, enfløjet fyldingsdør med et højt, opsprosset overvindue, og det brede portrum lukkes af en ældre, tofløjet port med diamantfyldinger og rundbuet, vifteopsprosset overvindue. Både døren og porten er malet i en støvet blå nuance. I facaden ses ældre, hvidmalede korspostvinduer med en enkelt sprosse i den nederste ramme og hvidmalede klinker som sålbænke. Yderfagenes vinduer har på de to øverste etager en bred pudsindfatning og to vinduer har tillige en fordakning. Selve portrummet har brostensbelægning, pudsede vægge og loft samt en beklædning med røde, blanke teglsten på den nederste del af væggene. I portrummet findes en ældre brunmalet dør med samme diamantfyldinger som portfløjene og en blåmalet indfatning. Gårdsiden er malet i en mørkerød farve over en gråmalet sokkel og afsluttes af en enkeltledet gesims. I gårdsiden er en tofløjet, blå fyldingsdør med overvindue. Vinduerne er seks- eller fire-rammede, og over porten ses en række små etrammede vinduer. Alle vinduer er ældre og hvidmalede samt har skifersålbænke. Hjørnebygningens tag er halvvalmet og hængt med røde vingetegl. I rygningen ses tre skorstenspiber med sokkel og krave, og i tagfladerne er enkelte tagvinduer.

Begge bygninger er i det indre indrettet med erhverv i stueetagen og lejligheder i resten af bygningen. Tagetagen er delvist udnyttet til beboelse, og kælderen anvendes til opbevaring. Grundplanerne er generelt traditionelle med et gennemgående, ældre trapperum i hver bygning, langsgående midtskillevægge og stuer en suite mod gaden. Ind imellem ses dog flere nyere ruminddelinger. Materialeholdningen i begge bygningers lejligheder er i store træk nyere, herunder gulve med parket, linoleum eller gulvtæpper samt bræddegulve, gipsvægge, nyere glatte døre samt nye badeværelser og køkkener.

I forhuset mod Kongegade er der bevaret mange ældre detaljer i forstuen og det hermed sammenhængende trapperum, herunder mønstret terrazzogulv, brystningspaneler, tofløjede fyldingsdøre med småtopsprossede ruder og overvinduer. I stueetagen er tillige et kassetteloft, stukkatur i de pudsede lofter, et- og tofløjede fyldingsdøre samt en ældre kakkelovn i en stue og en ildstedskappe i et køkken mod gården. I kælderen er bevaret ældre stengulve af tegl, pigsten og ølandssten, der er kalkede vægge og pudsede lofter samt et ældre ildsted og flere ældre døre med bevaret beslåning. I hjørnehuset mod Adelgade er bevarede detaljer omkring trappen, der ligger i forbindelse med portrummet, så som drejede balustre og svungen håndliste. Der er tillige mange ældre et- og tofløjede fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, både i trapperummet og inde i lejlighederne, der også har enkelte ældre bræddegulve og i et køkken mod gården er bevaret en ildstedskappe. I kælderen er, som i forhuset, en ældre materialeholdning med stengulve, kalkede vægge og pudsede lofter samt ældre døre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til den centrale placering i Nyborg, hvor bygningerne indgår i et ældre bebyggelsesmønster i både Adelgade og Kongegade. Bygningerne er således vigtige for opretholdelsen af det velbevarede kulturmiljø i Nyborg omkring Vor Frue Kirke.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til de to bygningers traditionelle ydre, der hver især repræsenterer de bygningsmæssige træk, som er kendetegnende for deres opførelsestidspunkt.

Forhuset mod Kongegade er med sin detaljerige facade en fornem repræsentant for klassicismen, der især er kendetegnet ved den fremhævede midtrisalit, de kannelerede pilastre, blomsterrankerne, den brede gesims og tilbagetrukne tagflader samt de tofarvede vinduer. Den prangende facade afspejler endvidere, at denne bygning blev opført af en velhavende bygherre, samt at den i mange år har fungeret som apotek. Hjørnehusets mere enkle komposition afspejler, at denne bygning er opført ca. 100 år senere end forhuset mod Kongegade. Hertil kommer, at det brede portrum vidner om det tidligere behov for at transportere varer til og fra gården, hvor der oprindeligt lå værksteder og andre sekundære bygninger til produktion. For begge bygninger gælder det, at deres facader er langt mere fremtrædende end gårdsiderne, da bygherren hermed kunne manifestere sin magt og rigdom i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningernes bevarede dele af de ældre grundplaner, hvor der traditionelt er stuer en suite mod gaden, mens køkkener med bevarede ildsteder og badeværelser ligger sammen med mindre kamre mod gården. Denne hierarkiske opdeling aflæses tillige i de bevarede detaljer omkring de enkelte bygningselementer, der er flest af i de repræsentative stuer og tillige er varierende mellem etagerne, således at stueetagen og førsteetagen fremtræder som etagerne med de mest fornemme lejligheder. Derimod har tagetagen og kælderen slidstærke stengulve, og her er revledørene med bevaret beslåning og ildstederne med ildstedskapper med til at afspejle både anvendelsen af disse etager.

Den arkitektoniske værdi for forhuset mod Kongegade knytter sig til den symmetriske og velproportionerede facade med det let fremhævede midterparti. Det opskalkede tag med en forholdsvis lav taghældning virker enkelt og underlægger sig facaden. Hoveddørens placeren i muren skaber dybde ligesom midterpartiets fremspring, pilastrenes kanneleringer og gesimsens profilering har en let reliefvirkning. Symmetrien underbygges af vinduernes ens udformning og taktfaste placering.

Den arkitektoniske værdi for hjørnehuset mod Adelgade knytter sig til den enkle facade, der domineres af de taktfaste vinduer og de mange vandrette bånd og gesimser, som opdeler den høje facade i vandrette lag.

For begge bygninger gælder det, at farveholdningen har stor arkitektonisk værdi. Nuanceskiftet på facaderne underbygger de vandrette linjer og skaber en tungere base nederst, mens farverne gradvist bliver lysere opefter. Hertil kommer vinduerne mod Kongegade, hvis todelte farveholdning understreger deres slanke og enkle proportionering. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig primært til de bevarede interiører i forstuen mod Kongegade, hvor gulvets mønster, brystningspanelerne sammen med de brede, ådrede fyldingsdøre med små ruder, rundbuede overvinduer og profilerede gerichter skaber et helstøbt og symmetrisk arrangeret repræsentative rum. I begge trapperum højnes den arkitektoniske værdi af de bevarede kraftige mæglere, balustre og vanger. I forhusets stueetage gælder det ydermere stueetagens paneler og stukkatur, der sammen med fyldingsdørene fuldender rummene. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af begge bygningers en suite placerede stuer med fløjdøre imellem, der skaber en elegant sammenhæng mellem rummene.

Læs videre om

• Holckenhavn, Vindinge
• Skippergade 26 A-D, Nyborg
• Ørbæklunde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen