Skippergade 26 A-D, Nyborg

Vor frue Kirke blev opført som hovedkirke i 1300-tallet og i løbet af 1300-tallet opstod middelalderbyen mellem Kirkeholmen og Slotsholmen. Byen bestod af torvet foran kirken, de øst-vest gående og parallelle gader Nørregade og Kongegade og herimellem Mellemgade. Stadsgraven Rosenbækken – eller Skidtgraven kan i dag spores i Skippergades forløb og bag Kongegade.

For- og sidehuse er formentlig opført i 1700-tallet i bindingsværk. Dele af sidehusene har indeholdt erhverv, heriblandt garverier og derfor kendes bygningerne som Garvergården.

Bygningerne blev restaureret i 1970'erne eller 1980'erne.

Skippergade 26 A-D ligger midt i den ældre del af Nyborg over for Vor frue Kirke, hvor forhuset indgår i gadens husrække. På gårdsiden er forhuset bygget sammen med et østre og et vestre sidehus og imellem de tre længer er en pigstensbelagt gårdsplads.

Alle tre længer er opført i brunmalet bindingsværk med gulkalkede tavl over en sorttjæret sokkel. Største dele af det vestlige sidehus og enkelte dele af det østlige sidehus er grundmuret. De grundmurede dele er pudsede og gulkalkede. Bindingsværket afsluttes mod tagfoden af et sugfjæl, mens den grundmurede del har en muret gesims. De tre længer har heltage hængt med røde vingetegl. Det østre sidehus har halvvalm mod syd, og den nederste del af gavlen er her sammenbygget med en ikke fredet garagebygning. I tagryggene ses i alt tre hvidtede skorstenspiber med sokkel og gesims, to i forhuset og en i østre sidehus. I facaden findes en tofløjet, pinolhængslet revleport ind til et gennemgående portrum. I de tre længers gårdside findes i alt fem nyere hoveddøre i forskellig udformning. Hovedparten af længernes vinduer er traditionelt udførte, torammede vinduer med småtopsprossede ruder. De vinduer som sidder i de grundmurede dele har murede sålbænke og i det vestre sidehus har vinduerne i den øverste etage tillige fladbuede stik. Ind imellem ses enkelte etrammede vinduer og i sidehusene er flere af vinduerne udført med termoruder. De nordligste fag i vestre sidehus, tættest på forhuset, er trukket tilbage og her ses foran den er en svalegangs-agtig altan med en nyere terrassedør ind til forhuset. Alle døre og vinduer er brunmalede.

I det indre er indrettet fire lejligheder, der alle er i to etager med nyere indvendige trapper. Rumstrukturen er hovedsagligt nyere i de to sidehuse, mens forhuset har bevaret en ældre grundplan med en gennemgående hovedskillevæg, som adskiller stuerne mod gaden fra køkkener og badeværelser, der ligger mod gården. Der er enkelte ældre bræddegulve samt pudsede vægge og lofter mellem et synligt, ældre bjælkelag samt fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler. De fleste overflader og bygningsdetaljer er dog fornyede og flere steder er gipsbeklædte vægge og lofter. En del af det vestre sidehus er inddraget i naboejendommen.

Den miljømæssige værdi for Skippergade 26 A-D knytter sig til den centrale placering i Nyborg, hvor forhuset indgår i den buede husrække, som mod syd afgrænser de grønne arealer omkring Vor Frue Kirke.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af det intakte gårdrum, hvor bygningernes sammenstilling og den intakte pigstensbelægning sørger for at anlægget fremstår som en helhed og et velbevaret kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede gårdanlægs opførelse i bindingsværk, der vidner om, hvordan Nyborgs bykerne så ud i 1700-tallet før den store bybrand i 1797. Bindingsværket afspejler herved de konstruktive principper i bygningskulturen i 1700-tallet og er samtidig egnskarakteristisk på grund af de tætsiddende stolper og dokker. Det rige bindingsværk på Fyn er også kendetegnet ved at være opstreget. Sidehusenes grundmurede dele, fladbuede stik og større vinduesåbninger afspejler deres senere opførelse.

Hele bygningsanlæggets størrelse vidner om, at det tidligere har været en stor gård – Garvergården, med beboelse i forhuset, mens sidehusene har indeholdt de sekundære rum til blandt andet værksteder og opbevaring. Dette underbygges af det gennemgående portrum i forhuset, hvor igennem man tidligere kunne fragte varer til og fra gården med hestevogne. Endeligt er der kulturhistorisk værdi i de ubrudte tagflader, som påviser at loftrummene på traditionel vis ikke har været indrettet til beboelse men anvendt til opbevaring.

I det indre kan bygningernes alder aflæses i de bevarede dele af den ældre grundplan med gennemgående midtskillevæg i forhuset samt placeringen af stuer mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bjælkelag, som vidner om bygningens alder samt fyldingsdørene i forhuset, der underbygger fortællingen om den tidligere opdeling mellem beboelse i forhuset og sekundære rum i sidehusene.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til de velproportionerede enkle bygninger og deres sammenbygning. Den ensartede materiale- og farveholdning, med brunmalet bindingsværk, gulkalkede tavl, og røde, teglhængte tage binder bygningerne sammen til ét volumen. De ubrudte tagflader understøtter bygningernes proportionering og sammen med gavlene aftegnes volumenet klart og præcist. Det arkitektoniske udtryk styrkes endvidere af de ens opsprossede, brunmalede vinduer samt af den brede port med pinolhængsling.

Læs videre om

• Juulskov, Kullerup
• Nyborg Rådhus
• Nyborg Volde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen