Nyborg Volde

Befæstningsanlægget med græsklædte og beplantede jordvolde udgøres dels af Nyborgs middelalderlige forsvarsanlæg, dels af Henrik Ruses store barokanlæg fra 1660'erne. Fæstningen blev nedlagt i 1869 og i årene efter blev en del af fæstningsområdet nedlagt og frasolgt. I 1913 forlod militæret Nyborg. Flere af bastionerne og forvolden er i de senere år blevet ført tilbage til konturer og koter opmålt i 1869 og 1870. Der er ved flere af bastionerne genopstillet kanoner.

Nordpoternen er fra 1727 og blev renoveret i 2000. Vestpoternen er fra 1725, opbygget af blandt andet teglsten fra Nyborg Slot. Vestpoternen har siden sin opførelse fungeret som indløb for vand fra voldgraven til Slotssøen. Vestpoternen blev restaureret i 1997. Poternerne, som også kaldes for udfaldsporte, er placeret mellem bastionerne og fungerede som overdækkede forbindelsesgange, der muliggjorde trafik til og fra forvoldene. Ved problemer med forsvaret af forvolden, kunne soldaterne således trække sig tilbage gennem poternerne og fortsætte forsvaret fra hovedvolden. Efter forvolden i 1997 blev genetableret, træder poternernes militære funktion tydeligt frem.

Magasinet blev opført i 1808, men fungerede på grund af fugtproblemer kun som ammunitionsdepot i ganske kort tid. Siden har Magasinet blandt andet tjent som kartoffelkælder. Magasinet blev renoveret i 2002.

Landporten fungerede som den ene af kun to autoriserede adgangsveje til befæstningsanlægget, og porten var indtil 1840'erne den eneste offentlige vej, der gik ind i Nyborg. Bygningens ældste dele, herunder det 40 meter lange tøndehvælv, stammer fra Chr. IIIs tid. Den nuværende form fik bygningen i 1660'erne, da Fr. III opførte fæstningsringen og forsynede porten med sit navnetræk og årstal "1666".

Overbygningen fik Landporten under Fr. IV i 1750. Landporten lukkede i gamle dage klokken 22.00, og som en markering af dette ringer kirkeklokkerne den dag i dag klokken 21.45. Lindealléen og jorddæmningen blev opført i 1764, som afløser for en træbro med klap. Lindealléen var frem til 1930erne en del af hovedvejen til og fra Odense og til Sjælland via havnen i Nyborg.

Adgangsvejen til Landporten, og dermed Nyborg, passerede først en bred grav, som lå foran ravelinen nord for befæstningsanlægget. Graven, der kun havde en beskeden vandgennemstrømning, var forsynet med vindebro. Efter at have passeret volden på ravelinen drejede vejen skarpt til højre og fortsatte over den egentlige, vandfyldte voldgrav frem til Landporten. Formålet med vejens skarpe drejning var at vanskeliggøre adgangen til Landporten. Under 2. Verdenskrig blev Landporten anvendt som beskyttelsesrum.

Jomfrutårnet blev opført i forbindelse med opbygningen af Kongens Bastion, idet man anlagde en grundmuret dæmning fra spidsen af Kongens Bastion til det faste land på Avernakkesiden mod syd. Dæmningen sørgende for, at den nyanlagte voldgravs vand ikke løb ud i Nyborg Fjord, men derimod løb rundt om byen og slottet. Det var ikke tilladt at færdes på dæmningen, og for at hindre trafikken blev der midt på kammen opført en dame, så det ikke var muligt at passere uden at glide ned af dæmningens sider. Da adgangsforholdene viste sig upraktiske for en stor del af oplandet, blev der senere anlagt en adgangsvej langs nordsiden af dæmningen, og der blev opført en palisade på tværs af vejen. Dæmningen eksisterer stadig, og vejen hedder i dag Kongens Bastionsvej. Ifølge den lokale overtro er adelsfruen Rigborg Brockenhuus muret inde i damen – deraf navnet Jomfrutårnet.

Nyborg Volde omkranser den centrale, historiske del af byen mod nord, øst og vest.

Det middelalderlige og barokke befæstningsanlæg med græsklædte og beplantede jordvolde udgør et karakteristisk, sammenhængende, grønt bælte med vandfyldte grave, borgbanke og Slotssøen, som fra Enghavevej i øst, til Ladegård Sø i vest, indrammer Nyborgs middelalderlige bykerne. Særlig karakteristisk er de to velbevarede bastioner Dronningens og Kronprinsens Bastion. Voldanlægget er tillige fortidsmindefredet.

Nordpoternen ligger mellem Dronningens og Kronprinsens Bastion, og er en muret, tøndehvælvet og hvidkalket passage, der strækker sig gennem hovedvolden. Nordpoternen har en brostensbelagt opgang fra Blegdamsgade samt en trappeforbindelse ved nordsiden. Portalerne er udført i tilhugne kampesten og den ene er både forsynet med kongeligt monogram med årstallet 1727 i buens slutsten, samt årstallet 1796 i smedejern. Nordpoternens to revleporte er nyere.

Vestpoternen ligger mellem Dronningens Bastion og den tidligere Kongens Bastion, ud for Nyborg Slot. Poternen er en muret, tøndehvælvet og hvidkalket passage, der strækker sig gennem hovedvolden. Portalerne er i tilhugne kampesten og den ene er forsynet med kongeligt monogram med årstallet 1725 i buens slutsten, samt årstallet 1784 i smedejern. Revleporten er nyere. Gulvet er af egeplanker. Da vestpoternen fungerer som indløb for vand fra voldgraven til Slotssøen, findes der under egeplankerne en mindre kanal.

Magasinet ligger ved Dronningens Bastion og er en delvist nedgravet, muret og tøndehvælvet konstruktion med bræddegulv. Indgangen er muret og flankeret af kampesten. Døren er en kraftig revledør, hvorover der findes en mindre åbning samt spor efter en inskription.

Landporten ligger på tværs af hovedvolden syd for Kronprinsens Bastion. Bygningen består nederst af ét stort tøndehvælv, som vender øst-vest, samt en énetages overbygning, som vender nord-syd. Tøndehvælvet er hvidkalket med sort sokkel, og har en belægning af pigsten og brosten. På begge sider findes flere nicher samt nyere lamper. Mod øst findes en tofløjet revleport samt Fr. IIIs monogram og årstallet "1666". Bygningsdelen, der er placeret oven på den tøndehvælvede passage, er en grundmuret og gulkalket konstruktion med sort sokkel, et kraftigt fremskudt midterparti, hvid trukket gesims og rødt tegltag. Bygningens vinduer er ældre, småsprossede krydspostvinduer. Sidepartierne har flere nyere døre med ældre ovenlys samt heltage. I tagfladerne sidder en muret skorsten med sokkel og krave, flere ældre støbejernsvinduer samt en række nyere tagvinduer, udluftninger og transparente tegl. Midterpartiet er kendetegnet ved hvide monumentalpilastre, højtsiddende vinduer, hvid sålbænkgesims og et afvalmet tag med fronton, hvori Nyborgs byvåben sidder. Hertil kommer flere store, nyere lamper.

I bygningens indre er indrettet en nyere gymnastiksal med tilhørende omklædningsrum. Sale og rum er alle kendetegnet ved nyere overflader på gulve, vægge og lofter. I tagetagen findes en ældre, bærende konstruktion med et langsgående svin samt centralt placerede konger. Taget er understrøget.

Jomfrutårnet står på toppen af en græsklædt skråning, umiddelbart syd for Kongens Bastionsvej. Mod nord ligger vejen og voldgraven, mens det skrånende, græsklædte terræn mod syd ender i en større parkeringsplads. Jomfrutårnet er en rund, hvidkalket søjle med et kraftigt, sortmalet fundament af kampesten samt et lavt, muret tårntag med en mindre udkragning som afsluttes af en kugle på en kort stang. Konstruktionen kaldes også for en dame.

Nyborg Voldes miljømæssige værdi knytter sig til helheden af det middelalderlige og barokke befæstningsanlæg med græsklædte og beplantede jordvolde, borgbanke, Slotssøen, poterner, Magasin, Landport, Lindeallé og Jomfrutårn, som mod nord, øst og vest på synlig og karakterfuld vis omkranser Nyborgs historiske bykerne. Befæstningsanlægget udgør således et unikt, sammenhængende, rekreativt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved befæstningsanlægget knytter sig til det særdeles velbevarede, middelalderlige og barokke forsvarsanlæg med den karakteristiske, militærtekniske udformning og alle dertil hørende, bevarede elementer, herunder bastioner, kurtiner, glaciser, borgbanke og Slotssøen. Voldanlægget indrammer på synlig vis Nyborgs middelalderlige bystruktur og den barokke del af anlægget er et af ganske få bevarede. Hertil kommer elementer som indløbet ved Vestpoternen, der forsynede Slotssøen med vand, samt dæmningen ved Lindealléen, som drev Slotsmøllen.

Poternernes kulturhistoriske værdi knytter sig til deres velbevarede, oprindelige fremtræden samt synlige militære funktion som forsynings- og forbindelseslinjer mellem forvold og hovedvold. Hertil kommer de oprindelige slutstene med inskriptioner, samt Vestpoternens funktion som indløb fra voldgraven til Slotssøen.

Magasinets kulturhistoriske værdi knytter sig til den oprindelige placering ved Dronningens Bastion, der kunne sikre en hurtig armering af batterierne. Hertil kommer den velbevarede, nedgravede udformning, som tydeligt signalerer ammunitionsdepot samt den tidstypiske, klassicistiske udformning af Magasinet, der især ses i den symmetriske indgangsportal med centralt placeret inskriptionsplade og enkel, muret gesims.

Landportens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den velbevarede, dobbelte funktion som byport og garnisonsbygning med de dertil hørende to orienteringer. Som byport knytter den kulturhistoriske værdi sig således til den velbevarede, 40 meter lange tøndehvælving med pigstensbånd, nicher og kraftig revleport med håndsmedede beslag, samt til østgavlens monogram. Som garnisonsbygning knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til den senbarokke bygnings velbevarede, symmetriske nord- og sydside med småsprossede krydspostvinduer, monumentalpilastre, svungen fronton og byvåben.

Jomfrutårnets kulturhistoriske værdi knytter sig til den velbevarede, oprindelige fremtræden som cirkulær og hvidkalket dame, samt til den oprindelige placering på midt på bjørnen, hvilket den mod nord beliggende voldgrav og den mod syd faldende skråning vidner om.

Landportens arkitektoniske værdi relaterer sig til den sjældent sete, men meget vellykkede integration af to orienteringer og to funktioner som henholdsvis byport og garnisonsbygning. Fra øst og vest fremtræder Landporten således med sine høje, enkle gavle, rundbuede portaler og lange tøndehvælv som en magtfuld, solid og fysisk kraftfuld passage til og fra byen. Hertil kommer kontrasten fra det høje, åbne rum mellem lindetræerne gennem selve passagens relativt lavloftede og mørke rum, til de udpræget urbane områder inden for voldene. Denne oplevelsesmæssige kontrast er i høj grad med til at styrke byportsfunktionen, og er en særdeles vigtig værdi ved bygningen.

I modsætning til denne udprægede aksiale og perspektiviske orientering som Landporten har fra henholdsvis øst og vest, fremtræder Landporten fra syd, og især fra nord, hvor facaden vender ud mod det flade areal bag Kronprinsens Bastion, som en prunkløs og fladeorienteret bygning med en stringent symmetri, fast vinduestakt og med ganske få, men markante detaljer. De mere anonyme sidepartier tjener således til indramning af det højere, tillukkede og fremskudte midterparti, hvis monumentalpilastre, gesimser, fronton og let opskalkede, afvalmede tag har en rank og statelig fremtræden.

Læs videre om

• Blegdamsgade 7, Nyborg
• Juelsberg, Optisk Telegraf, Nyborg
• Lille Mølle, Refsvindinge

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen