Blegdamsgade 7
.
Blegdamsgade 7
.
Blegdamsgade 7
.
Blegdamsgade 7
.
Blegdamsgade 7
.
Blegdamsgade 7
.
Blegdamsgade 7
.
Facade mod Blegdamsgade ved registreringen 2015. Huset er opført omkring 1833.
.
Slotssøen med blegdamsgade 7 i baggrunden 2015.
.
Facaden mod Blegdamsgade 1974.
.
Facaden mod Blegdamsgade 2019
.

Blegdamsgade 7 ligger på Blegdamsgade 7 i Nyborg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Forhuset er en toetagers bygning opført i bindingsværk i første halvdel af 1800-tallet.

Beskrivelse

Blegdamsgade 7 ligger midt i den ældre del af Nyborg nord for Nyborg Slot. Forhuset er opført i to stokværk og indgår i gadens husrække, mens de to selvstændige sidehuse ligger omkring en pigstensbelagt gårdsplads. Det østre sidehus er i to stokværk, og det vestre sidehus er i et stokværk og med højt styrterum. Alle tre bygninger er opført i brunmalet bindingsværk med gulkalkede tavl og sorttjæret sokkel. Forhusets facade slår et knæk ved det sidste fag mod vest, og dette fag er grundmuret, pudset og gulkalket i begge etager. Forhusets facade afsluttes af en hvidmalet sparrenkopgesims. De tre bygninger har røde tegltage med brede udhæng. Forhuset har halvvalm over den østlige gavl og sidehusene har trekvartvalmede gavle. I forhusets tagryg sidder en skorstenspibe i rød, blank mur med sokkel og krave, og i gårdsidens tagflade er en ældre kvist og et tagvindue. I forhusets facade og gårdside ses en ny fyldingsdør med overvindue. I gårdsiden er endvidere en nyere revledør, ligesom de to sidehuse har revledøre, der enten er nyere eller ældre, men alle traditionelt udførte. Alle vinduer er et- eller torammede med to smalle sprosser i hver ramme. I forhuset er størsteparten af vinduerne nyere udført med koblede rammer, mens vinduerne i sidehusene er ældre. Alle døre og vinduer er malet mørkegrønne og enkelte revledøre og vinduer i sidehusene har ældre beslag. I sidehusenes overgavle ses ældre, brunmalede revleluger. I det indre er indrettet tre lejligheder i forhuset – én på hver etage, og i det vestligste fag er et trapperum, med en delvist ældre trappe og gennemgående forstue i stueetagen.

Grundplanen er i store træk ældre, med en gennemgående hovedskillevæg, som adskiller stuerne mod gaden fra køkkener og badeværelser, der ligger mod gården. Der er ældre bræddegulve samt pudsede vægge, ældre fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler samt enkelt brystningspaneler i stuerne. Lofterne er hovedsageligt beklædt med nyere brædder eller gips mellem de synlige indklædte bjælkelag. I tagetagens lejlighed er et nyere gulv samt en nyere bræddebeklædning på de skrå lofter. Hanebånd og skorstenspibe står frit. I det østre sidehus findes en lejlighed på første etage, mens den nederste etage ligesom hele det vestre sidehus anvendes til opbevaring og vaskerum. Overfladerne i denne lejlighed er alle nyere, mens de øvrige rum i store træk har ældre gulve med brædder eller sten samt pudsede bræddevægge og -lofter.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Blegdamsgade 7 knytter sig til den centrale placering i Nyborg, hvor forhuset indgår i husrækken, der danner den nordlige afgrænsning mod voldgraven. Bygningen er således en vigtig del for opretholdelsen af det velbevarede kulturmiljø omkring Nyborg Slot, og udsigten fra bygningerne og gårdrummet mod slottet er enestående. Hertil kommer den miljømæssige værdi af gårdrummet mellem de fredede bygninger, hvor den intakte pigstensbelægning understøtter oplevelsen af et helstøbt og traditionelt miljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede bygningsanlægs opførelse i bindingsværk, der vidner om den traditionelle bygningstype i Nyborgs bykerne både i 1700-tallet, før den store bybrand i 1797, og senere i 1800-tallet. Det rige bindingsværk er egnskarakteristisk på grund af de tætsiddende stolper, og på Fyn er det tillige karakteristisk, at bindingsværket er opstreget. Facadens grundmurede del og sparrenkopgesimsen stammer sandsynligvis fra bygningsmæssige ændringer i 1800-tallet. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af det bevarede bygningshierarki, hvor forhuset med beboelse skiller sig ud fra sidehusene, der er opført som sekundære, funktionsbetingede bygninger. Dette ses blandt andet af forhusets taktfaste vinduer, døre med overvinduer, pyntelig gesims og skorstenspiben, mens sidehusene har færre åbninger, revledøre og revleluger i overgavlene, hvorigennem lofterne kunne lastes.

Endeligt er der kulturhistorisk værdi i de ubrudte tagflader, som underbygger fortællingen om loftrummenes traditionelle anvendelse til opbevaring. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den for perioden traditionelle grundplan med gennemgående midtskillevæg i forhuset samt placeringen af stuer mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bjælkelag, fyldingsdøre og paneler, der igen understreger hierarkiet mellem de forskellige rum og de forskellige bygninger.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til de velproportionerede, enkle bygninger. Den ensartede materiale- og farveholdning, med taktfast, brundmalet bindingsværk, gulkalkede tavl og røde, teglhængte tage binder bygningerne sammen til ét volumen. De ubrudte tagflader understøtter bygningernes proportionering og sammen med gavlene aftegnes volumenet klart og præcist. Det arkitektoniske udtryk styrket endvidere af forhusets taktfaste og ens vinduessætning og den hvide sparrenkopgesims, der markant danner overgang fra facaden til tagfladen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links