Vindinge Kirkelade

Kirkeladen er opført omkring år 1550 til opbevaring af tiendekornet. Efter reformationen blev tiendeindtægten delt i tre parter; til kongen, til præsten og til kirkeejeren, hvilket fra omkring år 1672 var ejeren af Holckenhavn. Tiende kunne med tiden også betales i mønter, dyr eller tærsket korn og flere kirkelader blev herefter revet ned.

I 1806 erhvervede baronen på Holckenhavn, Frederik Conrad Holck, som også ejede kirken, kirkeladen, og omdannede den til hospital (hvilket i datiden var en form for stiftelse) for 8 mindre bemidlede. Kirkeladen blev således indrettet i fire lejligheder med et større og et mindre rum, hvor beboerne boede to og to, og laden fik formentlig vinduesåbningerne på dette tidspunkt. Beboerne deltes om et fælles ildsted udfor indgangsdørene midt i nord- og sydsiden. Hospitalet havde en tilhørende have nord for præstegården.

De sidste beboere flyttede i 1904, og hospitalet blev nedlagt i 1913, hvorefter bygningen overgik til menigheden. Herefter blev bygningen indrettet til forsamlingssal, wc, kulrum, garderobe og fyrrum af arkitekt Mogens Clemmensen. Bygningen blev sidst ombygget i 1990'erne.

Vindinge Kirkelade ligger umiddelbart nord for Vindinge Kirke indenfor kirkegårdsmuren. Kirken er hævet op over Bøjdenvej og Vindinge Å.

Kirkeladen en længebygning i en etage opført af munkesten med gavlene orienteret mod øst og vest. Heltaget er tækket med rør og har halmmønning og kragtræer. I rygningen er en hvidkalket skorstenspibe. Murene er hvidkalkede over en lav, sorttjæret sokkel. Gavlene er udsmykkede med en dekoration af trappeformede blændingsbånd, i overgavlene er spidsbuede nicher, hvori der en næsten cirkulær ventilationsåbning med en krydsformet opdeling. Midt i den søndre langside er nyere, grøn, flammeret dør under et spidsbuet stik, mellemrummet mellem dør og stik er tilmuret. Midt i den nordre langside er en kurvehanksbuet åbning, hvori der sidder en ældre revledør med en skråtstillet glug. I hver langside er to torammede vinduer med otte ruder i hver ramme. I hver gavl er to enrammede, otterudede vinduer. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte, og både vinduer og døre er malet grønne.

Kirkeladen benyttes i dag til graverfaciliteter og toiletter til kirkegængerne. Bygningen opdeles af et centralt skorstensmassiv og af forstuer ud fra dette mod både nord og syd. Øst for forstuerne er et stort værkstedsrum med gasfyr. Vest for forstuerne er en mindre fordelingsgang mod hver ydermur, der giver adgang til toiletter og badkerne i midten af bygningen samt til graverkontor og frokoststue ud til den vestre gavl. Gulvene er af røde teglsten eller klinker, murene er kalkede og loftet har synligt, nyere bjælkelag med loftsbrædder eller pudsede flader imellem. Dørene er nyere fyldings- og revledøre. Nogle vinduer har forsatsrammer. Fra den nordre forstue er der adgang til tagetagen ad en loftslem. Tagetagen er uudnyttet og her ses den høje styrterumskonstruktion, ældre spærsko med tømmermærker, gulvbrædder, skorstenen og undersiden af det bundne stråtag.

Etagedækket er hævet over den østre halvdel af bygningen og her er hængeværk.

Tagkonstruktionen er delvist oprettet, forstærket og flere hanebånd er fornyet.

Den miljømæssige værdi knytter sig til kirkeladens placering umiddelbart op af kirken, indenfor kirkegårdsmurene samt til bygningernes høje beliggenhed i landskabet, hvorved kirkeladen indgår som en væsentlig del af det velbevarede og helstøbte kulturmiljø omkring Vindinge Kirke.

Den kulturhistoriske værdi ved Vindinge Kirkelade knytter sig til bygningen som en velbevaret repræsentant for de tidligere kirkelader, der var tilknyttet middelalderens kirker. Kirkeladerne blev anvendt til opbevaring og tærskning af tiendekornet, hvilket stadig kan aflæses i bygningens placering tæt på kirken, i den høje styrterumskonstruktion samt i dens lukkede karakter. De nu blændede åbninger i overgavlene har formentlig været anvendt til læsning af tiende til opbevaring i tagrummet.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til bygningens munkestensmure, der er af særlig kulturhistorisk værdi grundet deres opførelse i 1500-tallet samt til de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling. Bygningens få vinduesåbninger vidner om den senere hospitalsfunktion, ligesom også den bevarede skorsten og de to indgange peger på den tidligere indretning i boligenheder med fælles ildsted.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig således til de ældre dele af planløsningen, skorstenen, de to forstuer og tagrummets synlige styrterumskonstruktion samt til den østre endes forhøjede etagedæk og hængeværket, som formentlig kan tilskrives ombygningen til forsamlingssal mod øst i begyndelsen af 1900-tallet.

Vindinge Kirkelades arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens klart afgrænsede, kompakte og overvejende lukkede volumen med tunge, kalkede mure under det ubrudte stråtækte tag. Bygningen fremtræder enkel og solid grundet den enkle materiale- og farveholdning, hvor de eneste dekorative elementer udgøres af de spidsbuede stik og gavlenes særegne blændingsdekoration.

Læs videre om

• Glorup, Svindinge
• Havnetoldkammeret, Nyborg
• Risinge, Flødstrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen