Ålholm, Vantore

Ålholm ligger på en lav holm vest for Nysted, omgivet af vand, voldgrav, alléer og solitære træer. Ankomsten finder sted ad en landtange fra vest, eller ad en vejdæmning fra nordøst, som fører direkte til Slotsgade i Nysted. Ålholm er et rektangulært, hesteskoformet anlæg, som består af en nordfløj med afsluttende tårne i øst og vest, samt to sydvendte sidefløjkomplekser, som begge omslutter en lukket gård. Det østre sidefløjskompleks består blandt andet af østfløjen, en tårnbygning samt fløjen som rummer paradetrappen, mens det vestre sidefløjskompleks blandt andet rummer den middelalderlige Margrethefløj, samt en tårnbygning. Mellem de to fløjkomplekser ligger den åbne gårdsplads, hvorfra der er frit udsyn over Nysted Nor. Herregården er grundmuret og står overvejende i blank mur af røde og gule sten. Vinduerne har varierende former og alder. Fløjene er i to etager med kælder og sadeltage med spidsgavle, mens tårnene har varierende tagformer. Tagmaterialet er skifer og tegl. Indvendigt bærer store dele af herregården præg af om- og tilbygninger foretaget sidst i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Undtaget herfra er dele af nordfløjens kælder, som har bevaret en udpræget middelalderlig fremtræden, samt østfløjen, som har bevaret et barokt rumforløb fra 1700-tallet. Tagetagen er delvist indrettet til beboelse. Bjørnehuset er et en etages, kvadratisk lysthus med stråtag og tagrytter. Bygningen står på en sort sokkel, er grundmuret, pudset og kalket gul. Loggiaen mod øst bæres af otte hvidmalede søjler. Det indre består af et åbent rum.

Ålholms miljømæssige værdi er enestående. Ankomsten sker ad monumentale alléer, og herregården ligger højt hævet på en borgholm, uden forsvarsvolde eller banker. Fra herregården er der frit udsyn mod alle verdenshjørner. Særlig imponerende er udsigten mod syd, over Nysted Nor. Bjørnehuset ligger som en eremitage, midt i det parklignende landskab vest for Ålholm.

Ålholms kulturhistoriske værdier knytter sig til den bevarede middelalderborgstruktur, østfløjens barokke rumforløb, samt de historicistiske ombygninger foretaget sidst i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Hvad angår de middelalderlige, kulturhistoriske værdier som knytter sig til Ålholm, kan disse ses i den strategisk velvalgte, isolerede placering på en lav holm omgivet af vand, med frit udsyn over Nysted og Nysted Nor. Placeringen giver mulighed for at kontrollere og beskytte adgangen til Nysted, samt mulighed for opankring i vigen bag borgholmen. Dertil kommer, at Ålholm er orienteret mod syd, klar til kamp mod Østersøens hansestæder. Dertil kommer, at nordfløjens tårne ikke springer frem foran muren, således at der altid vil være frit skud fra den ene side. Ålholm har endvidere overordentlig mange spor af om- og tilbygninger, som kan ses i de ældre dele af det ydre murværk, det gælder i især på nordfløjen, på det nordvestlige tårn, samt på Margrethefløjen. I det indre rummer Nordfløjen en velbevaret kælder i munkesten samt inskriptioner, som vidner om Frederik II og dronning Sophias besøg i 1585. Disse inskriptioner kan ses på væggen i nordfløjens riddersal. Østfløjen, som blev istandsat i 1700-tallet, har i det ydre og i beletagen bevaret et udpræget barokt formsprog, med en regelmæssig vinduessætning, sale en suite og dobbelte fløjdøre en filade, brystpaneler, dørstykker samt barokke gerichter. De senere om- og tilbygninger foretaget af arkitekterne Hans J. Holm og G. Tvede omkring forrige århundredeskifte, vidner om godsejerstandens økonomiske mulighed for, og ønske om, at manifestere deres sociale, økonomiske og politiske samfundsposition gennem ny arkitektur. Den nye arkitektur skulle være historisk orienteret, motivmættet og stemningsskabende, og direkte henvise til standens magtfulde stilling i ældre tider. På Ålholm er varierende eksteriører og interiører komponeret af forskellige historiske motiver, og realiseret med en udsøgt håndværksmæssig kunnen. Herunder: Ålholms motivmættede sydside med rundbuede og spidsbuede vinduer, kobberdækkede kviste, murankre i smedejern, udkragende murværk, balkoner og karnap samt asymmetriske tårne med tage efter tysk og fransk forbillede. De to lukkede sidegårde, hvor den østre med sin hvidkalkede, konvekst svungne væg og kvaderdelte lisener forekommer inspireret af centraleuropæisk barok, mens den vestre har et udpræget romantisk udtryk med brostensbelægning og ønskebrønd samt en mindre stald i kraftigt, sortopstolpet bindingsværk med udskårne knægte og mønstermurede tavl. Det østre fløjkompleks barokinspirerede dobbeltløbs-paradetrappe i egetræ, hvis udskårne træarbejder og indbyggede orgel er exceptionelle. Nordfløjens repræsentative sale med deres varierende interiører domineret af parketgulve, brystpaneler, monumentale døre med udsøgte træskærerarbejder, imiteret gyldenlæder eller damaskvævede tekstiler på væggene, samt overdådigt udsmykkede stuklofter. Vinduesmosaikkerne og de individuelt bemalede lofter i det vestre fløjkompleks. Af andre kulturhistoriske elementer fra tiden omkring forrige århundredeskifte skal nævnes det batteridrevne jævnstrømsanlæg til godsets eget forbrug som findes i nordfløjen samt det velbevarede, romerske bad under paradetrappen. Bjørnehuset er et tidstypisk eksempel på et klassicistisk lysthus.

I det ydre og i det indre er Ålholm domineret af tre forskellige, arkitektoniske udtryk. Et middelalderligt, et barokt og et historicistisk. Det middelalderlige udtryk kommer særligt til syne i nordfløjens nordside, samt i siden som vender mod vest. Her fremstår Ålholm som et monumentalt, uindtageligt og tungt borgmassiv i røde og gule teglsten, præget af tilbagetrukne, rundbuede vinduer, to kraftige borgtårne og skydeskår. Detaljeringen består af enkelte murankre samt en mængde spor efter om- og tilbygninger, som giver nord- og vestsiden en helt særlig, rustik patina. I det indre kan middelalderarkitekturen ses i nordfløjens kælders hvidkalkede, hvælvede rum og metertykke mure. Fælles for den bevarede middelalderarkitektur er anvendelsen af enkle materialer, samt gennemgående rå overflader med stor dybde og stoflighed. Østfløjen blev gennemgribende fornyet i 1770'erne, og er domineret af en regelmæssig vinduessætning med brede, torammede, opsprossede vinduer. Regelmæssigheden går igen i det indre, hvor lysindfaldet fra vinduerne er markant, og hvor det stringente rumforløb med sale en suite og dobbelte fløjdøre en filade er bevaret. Mod syd åbner Ålholm sig mod vandet, og herfra fremtræder herregården mere som et historicistisk slot, end som en borg fra middelalderen. Sydsiden, og de to sidefløjkompleksers lukkede gårde, viser således historicismens anvendelse af historiske, arkitektoniske motiver i form af rund- og spidsbuede vinduer, balkoner, karnapper, kobbertækkede kviste, tårne formet efter fransk og tysk forbillede, udkraget murværk, aftrappede gavle, tage med både tegl og skifer, bindingsværk med udskårne knægte samt brostensbelægning. Resultatet er et åbent, detaljeret og levende udtryk, som leger med en mængde historiske referencer. I det indre er de særdeles motivmættede og detaljerige, historicistiske interiører præget af en gennemgående intens og farvemættet stoflighed, som skyldes den udsøgte anvendelse og bearbejdning af sten, træ, tekstiler og teglsten. Udtrykket og oplevelsen af rummene og salene varierer, men fælles for det østre fløjkompleks paradetrappe i egetræ med indbygget orgel, nordfløjens repræsentative sale samt de individuelt bemalede lofter i det vestre fløjkompleks er, at der er anvendt en bred vifte af historiske referencer, samt kraftige arkitektoniske virkemidler i form monumentale døre, konsoller og loftsbjælker. Lysthuset Bjørnehuset er kendetegnet ved anvendelsen af enkle materialer i form af træ, teglsten og strå samt en høj detaljeringsgrad. Detaljerne findes i de spidsbuede, opsprossede vinduer, det vandret afskårne stråtag med tagrytter, fyldingsdøren, samt loggiaens gesims og de otte hvidmalede søjler. Loggiaen er bygningens arkitektoniske raison dêtre, idet den åbner husets sluttede, kvadratiske form op, og dermed etablerer den for lysthuset afgørende, tætte kontakt til naturen.

Læs videre om

• Adelgade 28 B, Nysted
• Karleby Præstegård
• Nysted Vandtårn

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen