Nysted Vandtårn

Vandtårnet er et ca. 35 m højt støbt tårn med cirkulær grundplan og en ganske let indadskrånende facade afsluttet med et rødt teglhængt, sekstenkantet svunget mansardtag kronet af et lille zinkspir med vindfløj. Facaderne står groft pudsede og bleggule med dekorative, glatpudsede, hvidmalede detaljer. Vandtårnet har bibeholdt sin vandbeholder, så vidt det ses i sin fulde udstrækning. Vandtårnet står således meget intakt, men har dog fået erstattet trappeløbene langs muren med en spindeltrappe midt i tårnet samtidig med, at der er indlagt to trædæk. Nysted Vandtårns arkitektoniske udtryk i nybarokkens svungne form relaterer i højere grad til opfattelsen af materialet jernbeton som et plastisk materiale end andre tidlige støbte tårne, f.eks. Brede Vandtårn. Tårnafslutningen forholder sig til samme nybarokke udtryk, men har samtidig nationalromantisk påvirkning. Hertil kommer, at Nysted Vandtårn har en overordentlig markant beliggenhed på den flade sydlollandske kyst, så meget mere som byen Nysted ikke har høje bygninger, hvorfor kirketårnet og vandtårnet markerer byens beliggenhed på lang afstand. Arkitekturhistorisk sammenhæng Jørgen Sestoft skriver i "Danmarks Arkitektur – Arbejdets bygninger, 1979" :"På grund af sin monolitiske karakter havde jernbetonen fortrinlige egenskaber til en række andre bygningsformål. Det gjaldt også beholderformål som siloer og vandtårne, hvor en kontinuerlig støbeproces var mulig ved anvendelse af glide- eller klatreforskalling. I den forbindelse blev jernbeton først anvendt til selve højdebeholderen som i vandtårnet i Silkeborg, opført 1902 af Anton Rosen og kort efter til hele tårnkonstruktionen som f.eks. Maribo 1907 og Nykøbing Falster 1908. Som arkitektonisk opgave var vandtårnet af jernbeton betydningsfuld og udfordrende, for det første fordi det aftegnede byernes profil fuldt så meget som kirketårnet, for det andet fordi det stod klart, at den tyndvæggede, støbte konstruktion ikke med rimelighed lod sig maskere som traditionel arkitektur". Arkitekten Alf Jørgensen og ingeniør Georg Jochimsen arbejdede som de første sammen om opførelse af vandtårne i jernbeton. Bedst kendt er vandtårnet i Maribo fra 1907. Vandtårnet her var forsynet med bærende piller båret af figurer af frøer og tudser. Pillerne blev øverst holdt sammen af et bånd formet som vandøgler. Dette vandtårn blev nedrevet i 1968. Yderligere opførte de Struer Vandtårn i 1908 og det her omhandlede Nysted Vandtårn. Arkitekt Alf Jørgensen (1878-1923) er desuden kendt for Vordingborg Kaserne og Montebello ved Helsingør. Af vandtårne til offentlig vandforsyning er hidtil fredet: Frederiksberg: P. Andersens Vandtårn af Vilhelm Tvede opført 1877. Lyngby-Taarbæk: Brede Vandtårn 1907. Svaneke: Sømærket, vandtårn af Jørn Utzon 1952. Esbjerg: Vandtårnet af N.P.C. Clausen opført 1897. Silkeborg: Vandtårnet af Anton Rosen opført 1902. Nyborg: Vandtårnet af Emil Schwanenflügel opført 1899. De tidsmæssigt sammenlignelige vandtårne er Brede og Silkeborg. Silkeborg Vandtårn har kun selve den ikke synlige vandbeholder opført i jernbeton og Brede Vandtårns arkitektoniske udsmykning er tilbageskuende med en borglignende kreneleret afslutning øverst. Disse vandtårne kan derfor ikke tages til udtryk for det nye materiales sammensmeltning med formgivningen.

Nysted Vandtårns kulturhistoriske værdi knytter sig til funktionen som vandtårn for Nysted, hvor det var i drift siden opførelsen i 1913 indtil 1976. Vandtårnets kulturhistoriske værdi knytter sig også til dets markante beliggenhed ved den flade kyst og udkanten af Nysted, hvor tårnet sammen med kirketårnet markerer byen på lang afstand. Der ligger ligeledes kulturhistorisk værdi i, at tårnet er opført efter tegninger af arkitekt Alf Jørgensen og ingeniør Georg Jochimsen, der som de første samarbejdede om opførelse af vandtårne i jernbeton. Jørgensen og Jochimsen opførte også vandtårne i bl.a. Maribo (nedrevet) og Struer. Nysted Vantårn er et af de tidligste vandtårne opført i jernbeton, hvilket styrker dets kulturhistoriske værdi. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig således til tårnets byggemateriale, beton, men også til dets overfladebehandling i gult puds og udsmykningen i form af det nybarokke indgangsparti og bånd, der viser at, selv om man havde adgang til moderne materialer, fulgte udsmykningen ikke nødvendigvis med. Desuden ligger der kulturhistorisk værdi i de bygningsdele, der fortæller historien om funktionen som vandtårn, herunder selve bygningsformen, vandbeholderen og de små vinduer, der fulgte den tidligere indvendige trappe op til beholderen.

For Nysted Vandtårn er den arkitektoniske værdi knyttet til den klart aflæselige hovedform med den cirkulære koniske base, den sekskantede tagoverbygning samt zinkspiret med vindfløj med akronymet NV i, og højden på 35 m, der var nødvendigt for at skabe det nødvendige tryk i vandforsyningssystemet. Den arkitektoniske værdi knytter sig desuden til tårnets materiale- og farveholdning med sortmalet sokkel, gulpudset beton, rødt tegltag, hvide gesimser og bånd samt det nybarokke indgangsparti med portgrønmalet flammeret tofløjet hoveddør, etrammede portgrønmalede opsprossede vinduer i basen og små åbninger højere i tårnet. Bygningens tyngde og massivitet opleves tydeligt når man kommer helt tæt på, hvilket er muligt i kraft af beliggenheden. Bygningen er tillige et eksempel på Alf Jørgensens værker, der tæller i alt fire vandtårne. Nysted Vandtårn udmærker sig ved blandingen af nybarok indgangsparti og traditionel udsmykning med det nye materiale jernbeton. Det indre er ikke besigtigtet, men det vides, at den oprindelige trappe, der løb langs muren, er udskiftet med en vindeltrappe i stål efter at tårnets oprindelige funktion blev nedlagt. Trappen fører op til en udsigtsplatform øverst under taget.

Læs videre om

• Bøtø Nor Pumpestation, Væggerløse
• Det Wichfeldske Enkehuus, Nykøbing, Nykøbing F
• Krenkerup, Radsted

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen