Ørbygård

Gården blev opført i slutningen af 1700-tallet. Den fjerde længe blev flyttet i 1901 efter en bodeling.

Ørbygård er en sammenbygget, trelænget bindingsværksgård med stråtækte tagflader, der ligger i landsbyen Ørby på Samsø. Stuehuset vender mod syd, mens de to avlslænger vender mod vest og nord. Sammenbygget med stuehuset findes også et mindre sidehus, som delvist lukker den pigstensbelagte gårdsplads mod øst. Gårdens bindingsværk er med gennemstukne bjælkeender, tavlene er kalket hvide og tømmeret er sortopstolpet, mens gavltrekanterne er i lodretstående, sortmalede brædder. De stråtækte tagflader er ubrudte, på nær flere traditionelle høgab. Stuehuset er kendetegnet ved skorstenspiber i rygningen samt ældre og traditionelle, opsprossede torammede vinduer med røde karme og rammer i gulokker. Stuehuset har mod gårdspladsen en ældre tofløjet fyldingsdør med dobbelt slagliste og rigt udskåret overvindue samt mod haven en traditionel tofløjet havedør med glas i de øverste fyldinger. Begge døre er malet i samme farver som stuehusets vinduer.

I det indre har stuehuset delvist bevaret en traditionel planløsning med forstue mod gårdspladsen og tværgående skillevægge i bindingsværk samt gennemlyste stuer og værelser med brædde- og plankegulve. Det nyere køkken og badeværelset har klinkegulve og vender mod haven. I det indre er bevaret en barok, bemalet enfyldingsdør med håndsmedet beslåning, flere ældre revle- og fyldingsdøre samt bræddelofter med synligt bjælkelag. Tagetagen er uudnyttet. De to avlslænger er kendetegnet ved sortmalede revleporte, -døre og –lemme samt rødmalede støbejernsvinduer i stalden. Den nordvendte tagflade har et midlertidigt pladetag. Vogngennemkørslen er, som gårdspladsen, pigstensbelagt og har en ældre tofløjet revleport med gangdør. Avlslængerne er indrettet til stald og lade og er kendetegnet ved stampede og støbte gulve samt nyere og ældre staldinventar. I stalden er loftet delvist stænget og der er flere steder bevaret kalkede bindingsværksvægge, ældre revledøre med håndsmedet beslåning og bræddelofter.

Ørbygårds miljømæssige værdi knytter sig til gårdens beliggenhed let tilbagetrukket fra hjørnet af Ørby Hovedgade og Nørreskiftevej, hvor længerne er med til at sikre det historiske gadeforløb og den traditionelle landsbystruktur. Hertil kommer den pigstensbelagte gårdsplads samt de åbne områder mod vej og gade, herunder haven mod Nørreskiftevej, som alle bidrager til opretholdelsen af et traditionelt kulturmiljø.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle, trelængede bindingsværksgård med ubrudte stråtækte tagflader og den kulturhistorisk væsentlige forskel på det repræsentative stuehus og de funktionelle avslænger. Forskellen ses blandt andet i vinduessætningen og dørenes udformning samt i placeringen af skorstene og høgab. Hertil kommer stuehusets relativt smalle dybde og bindingsværkets gennemstukne bjælkeender, der vidner om længernes alder.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre og traditionelle planløsning med forstue mod gården og tværgående skillevægge, der giver gennemlyste stuer. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til de ældre og traditionelle bygningsdele og -detaljer, i særdeleshed den barokke enfyldingsdør med bemaling og bukkehornsbeslag samt bræddegulvene og bræddelofterne med synligt bjælkelag. I avlslængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det ældre stald- og ladeinteriør med bindingsværksvægge, revleluger og døre med håndsmedet beslåning samt til det stængede loft og vogngennemkørslens pigstensbelægning, der alle vidner om avlslængernes traditionelle funktioner.

Den arkitektoniske værdi knytter sig overordnet til de tre længers meget karakterfyldte og helstøbte fremtræden i hvidkalkede tavl og sortopstolpet tømmer med store, ubrudte tagflader, der samler gården til en meget homogen, visuel og fysisk helhed. Udtrykket er udpræget enkelt, domineret af de få materialer, tegl, kalk, tømmer, tjære, maling og strå, og den traditionelle farvesætning fremhæver det taktfaste bindingsværk. Stuehuset arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til længens rolige, fornemme og indbydende fremtræden, som især skyldes den brede, tofløjede hoveddør og den tætte vinduessætning. Avlslængernes arkitektoniske værdi relaterer sig ydermere til det gennemgående knappe og solide udtryk, som understreges af de næsten lukkede langsider og gavle, der kun brydes af mindre støbejernsvinduer samt sorte porte og døre.

Læs videre om

• Torup 18 A
• Ved Kæret 12, Nordby
• Vestergyde 3, Nordby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen