Torup 18 A ligger på Torup 18 A i Samsø Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Torup 18 A
Bygningshistorie
Længen blev opført omkring år 1800, men en del af den nuværende bygning er sandsynligvis genbrug fra en tidligere bygning.
Beskrivelse
Bindingsværkslængen ligger med den nordvendte gavl ud til vejen og mindre, hækomkransede haver ved begge langsider.
Bygningen, der står på en sortmalet syld af kampesten, er opført i sortopstolpet bindingsværk med gennemstukne bjælkeender og hvidkalkede tavl. Taget er et ubrudt stråtækt heltag med mønning af tang og en enkelt muret og kalket skorstenspibe med sokkel og gesims i rygningen. Den sydvendte overgavl er beklædt med metalplader, den nordlige med sømmede baner af tagpap. Bygningen har en række ældre, torammede vinduer hvor den ene ramme er fast, mens den anden er hængslet på lodposten. Hertil kommer enkelte ældre étrammede vinduer, et ældre trerammet vindue og et staldvindue samt i den sydvendte gavl et nyere vindue med termoruder. Alle vinduer, på nær termovinduet, er småtopsprossede enkeltlagsvinduer der er malet i en grøn nuance. I den østvendte langside og i den nordvendte gavl sidder traditionelle, todelte revledøre, mens der i den vestvendte langside sidder en nyere fyldingsdør med glasopsprosset overparti.
I det indre har længen i store træk bevaret en ældre planløsning med et gennemgående hovedskillerum. Der er værelser og en gennemlyst stue mod syd samt forstue, køkken, toilet og værksted mod nord. Mod gavlen i nord ligger tillige den tidligere stald og lo. Den traditionelle opdeling ses også i interiøret, hvor der i funktionsrummene er støbte gulve og flisegulve, revledøre med håndsmedet beslåning og kalkede bindingsværksvægge, mens der i stuen og værelserne er bræddegulve, brystningspaneler, pudsede vægge, fyldingsdøre og gerichter samt bræddelofter med profileret, synligt bjælkelag. Der er bevaret et enkelt vindue med en barok lodpost og i enkelte rum ses lofter med nyere systemplader. Tagetagen er uudnyttet.
Miljømæssig værdi
Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden ud til vejen, hvor gavlen og den hækomkransede have er med til at opretholde gadeforløbet og kulturmiljø i Torup.
Kulturhistorisk værdi
Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bindingsværkslængen med gennemstukne bjælkeender, ubrudt stråtag, skorstenspibe i rygningen og ældre opsprossede vinduer, der er et velbevaret eksempel på en traditionel byggeskik. Hertil kommer de særlige egnskarakteristiske træk i form af mønningen af tang og vinduerne hvor den ene ramme er hængslet på lodposten. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det bevarede staldvindue og revledørene, som viser, at længen ikke blot rummede beboelse, men tillige avlsfunktioner. Forskellen på de to langsider er ydermere kulturhistorisk interessant, idet den irregulære vinduessætning med staldvindue, trerudet vindue og revledør vender ud mod den tidligere køkkenhave, mens stuernes regelmæssige vinduessætning vender ud mod den præsentable prydhave.
I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning og rumfordeling med gennemgående hovedskillerum, forstue bag havedøren, stuer og værelser mod syd samt køkken, bad og den tidligere stald og lo mod nord. Hertil kommer de mange bevarede, ældre bygningsdele og detaljer, som passer til rummenes funktioner, herunder kalkede bindingsværksvægge, revledøre og flisegulve i funktionsrummene samt bræddegulve, brystningspaneler, pudsende vægge, og fyldingsdøre i stuerne og værelserne. Hertil kommer den håndsmedede beslåning og det barokke vindue, som sandsynligvis er genbrug fra en ældre bygning. Bræddelofterne og det profilerede bjælkelag har tillige stor kulturhistorisk værdi.
Arkitektonisk værdi
Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til længens enkel, traditionelle fremtræden, der domineres af bindingsværkets konstruktive klarhed, de meget karakterfulde ubrudte tagflader og den rytmiske vinduessætning.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
