Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.
Øster Ellebygård
.

Øster Ellebygård ligger på Ølenevej 8 i Bornholms Regionskommune. Bygningen er fredet.

Beskrivelse

Det firelængede anlæg er opført i bindingsværk og har et fritliggende stuehus, en fritliggende østre længe og sammenbygget vestre og søndre længe, samt en grundmuret tværbygning syd på søndre længe. Bindingsværksbygningerne står med hvidkalkede tavl og bræddebeklædte spidsgavle. Stuehusets tag er dækket med cementtagsten, mens udlængernes tage er dækket med eternitskifer eller blanke pandeplader.

Gården ligger på en høj i et lettere kuperet landskab med et åløb nord om stuehuset. Stuehuset på 16 fag står i rødmalet bindingsværk med hvidkalkede tavl på grå sokkel. En af de i alt tre skorstenspiber er ændret. To fag er udvidet i 1800-tallet med en "hodda" mod gården. Yderligere fire fag er i begyndelsen af 1900-tallet udvidet mod gården med en "kvist" i bindingsværk. Gavlknægtene i vestgavlen er udskåret i hjørnestolperne, mens gavlknægtene i østenden er påspigret. De opsprossede vinduer har enkelt lag glas og er mod haven og i østgavlen næsten alle forsynet med blysprosser, mens de fleste vinduer mod gården er træsprossede. De træsprossede vinduer, med enkelt lag glas, i vestgavlens stue- og tagetage samt vinduet i østgavlens tagetage er senere tilføjelser. På havesiden er i nyere tid indsat en dobbeltfløjet yderdør. I stuehuset er ikke sket væsentlige ændringer i rumstrukturen i de seneste mange årtier, dog er den oprindelige sal i stuehusets østende blevet opdelt i mindre rum. I stuehusets vestende er mælkekælderen nær køkkenet er bevaret. Ligeledes er flere fyldings- og revledøre bevaret. Loftsetagen er ikke udbygget. Kælderen under salen er bevaret. Af udlængerne er vestre og søndre længe sammenbygget. Hvor i det følgende ikke er anført andet står udlængerne i sortmalet bindingsværk med hvidkalkede tavl på grå sokkel med tag af eternitskifer og bræddeklædte spidsgavle. Vinduer er rammet i træ eller støbejern. Porte, bræddebeklædning og øvrigt træværk er malet/tjæret sort. Den fritliggende østre længe med port er opført 1856. Mod vejen er taget forsynet med to spidsgavlede kviste. I de midterste fag er etableret dobbelt bjælkelag. Længen har senest været anvendt som stald og vognport og står i dag tom. Søndre længe er opført i 1800-tallet. Den har udvendige vægge opført i bindingsværk med egnstypiske indvendige sidebånd efter to forskellige konstruktionsprincipper. Taget er mod gården dækket med eternitskifer og mod syd dækket med blanke pandeplader. På sydsiden er længen forsynet med en spidsgavlet kvist og har ca. 1915 fået tilføjet en grundmuret tværlænge. Taget på tværlængen er mod øst dækket med pandeplader og mod vest dækket med bølgeeternit. Længen har været anvendt som stald, huggehus, karlekammer, svinestald, roegulv og vognport og står i dag tom. Vestre længe er opført 1868 og er mod vest forhøjet med en trempel, hvor tagfladen er dækket med bølgeeternit, dog er den sydligste del dækket med pandeplader.

I den nordlige fjerdedel er den nederste del af bindingsværket i siddevægge og gavl udskiftet med støbte vægge. I denne del er tre fag forsynet med dobbelt bjælkelag. Længen har været anvendt som lo og lade og står i dag tom. Gårdspladsen er brolagt, med brolagt fortov langs bygningerne. Brønden har firkantede sandstensplader som brøndkarm og en delvis bevaret brøndvippe. Nær stuehuset og i et markeret område midt på gårdspladsen står enkelte buske og træer. Havens græsplæne nord for stuehuset går over i en lille skov med små stensatte broer over en bæk. Ud for den østlige udlænges gavl er bevaret et stengærde og en nøddegang.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Øster Ellebygård knytter sig i det ydre overordnet til det samlede firlængede anlæg i bindingsværk som en velbevaret repræsentant for den traditionelle bornholmske gård med oprindelse i slutningen af 1700-tallet. I det ydre fremtræder gårdens historiske funktioner intakte, idet længernes hierarkiske udtryk er bevaret. Stuehuset signalerer tydeligt beboelse grundet de mange ældre torammede opsprossede vinduer, de tre skorstenspiber i tagrygningen og den høje sokkel med kælder. Endvidere er de to indgange et karakteristisk træk, da der traditionelt set har været en indgang til køkken og bryggers og til salen, som lå i den anden ende af huset. Salen er blevet opdelt i mindre rum, men kælderen i den høje sokkel under salen er bevaret, og er et egnskarakteristisk træk. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre desuden til bygningernes konstruktion i egnskarakteristisk bindingsværk, der på Bornholm er kendetegnet ved at der ikke anvendes skråstivere ligesom anvendelsen af farvesammensætningen med hvidkalkede tavl og opstreget bindingsværk, er typisk for egnen. Hertil kommer de ældre bygningsdele og detaljer, der vidner om bygningernes alder, herunder stuehusets bevarede gavlknægte, udskåret mod vest og påspigret mod øst, og de ældre med bly eller træ opsprossede torammede vinduer. Hvad angår udlængerne knytter den kulturhistoriske værdi sig til længernes egnstypiske bindingsværkskonstruktion uden fodrem og stolper med gennemstukne bjælketapper samt indvendige sidebånd, til det sort opstregede tømmer, hvidkalkede tavl og de bevarede ældre staldvinduer og revledøre samt -porte. En staldlænge har en ensidig bræddebeklædt trempelkonstruktion, der er tilføjet efter opførelsen. Siden nyere tid står stuehuset med tegltag og længerne med skifer- og eternittag. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til de forskellige udvidelser, der vidner om gårdens udvikling gennem tiden, herunder forhøjelsen af vestre længe med en trempel og den grundmurede tværlænge fra ca. 1915 på søndre længen. Hertil kommer stuehusets egnstypiske hodda og kvist, som er henholdsvis det lille udskud og den korte tværbygning med heltag og gavl som udvidelse af stuehus og som var udbredt i 1800-tallets sidste halvdel. I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til rumdisponeringen, der, på nær salen, er intakt med pigekammer, mælkekælder, bryggers, køkken, folkestue, stue, forstue, værelser og kamre. Hertil kommer de bevarede og ældre fyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, revledøre med beslag, plankegulve og bjælkelofte. I udlængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de enkle planløsninger, der afspejler rummenes tiltænkte brug, ligesom bygningernes slidstærke, enkle materialeholdning svarer til deres oprindelige brug til dyrehold, lade, lo, vognport, huggerum, brænderum og roehus. Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes synlige konstruktioner og ældre bygningsdele og detaljer.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Østre Ellebygård knytter sig til det samlede anlæg, med længernes imponerende omfang, det regelmæssige og taktfaste bindingsværk samt de næsten ubrudte tagflader samt portrummet i østlængen, der giver adgang til den brolagte gårdsplads. Det arkitektoniske udtryk knytter sig desuden til den firelængede gårds traditionelle byggeskik og ensartede materialeholdning, der tilsammen skaber et fuldendt og sammenhængende bygningsanlæg. Farvesætningen af bindingsværket i hvide tavl med sort eller rødokker opstreget tømmer har tillige en stor arkitektoniske betydning for hele gården, idet der dermed skabes markante kontraster som fremhæver takten i bindingsværket. Stuehuset fremtræder med de fleste arkitektoniske detaljer i form af gavlknægte, hodda, den fremtrædende kvist, høj sokkel og de opsprossede vinduer samt de murede skorstenspiber. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuehusets næsten intakte planløsning samt til plankegulve, lofter med synligt bjælkelag, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, revledøre med beslag og vinduernes detaljer, der giver bygningens indre et enkelt og elegant udtryk. I de øvrige længerne knytter den arkitektoniske værdi sig i det indre til den bevarede planløsning med det bevarede inventar.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links