Aabenraa Slotsvandmølle

De ældste dele af møllen er fra 1530erne, mens tilbygningen mod syd-øst er fra 1890'erne. Bygningens ældste dele menes oprindelig at have fungeret som brotårn og forpost med skydeskår for Brundlund Slot. Det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvornår bygningen blev indrettet til mølle, men bygningen har utvivlsomt fungeret samtidig som både mølle og forsvarstårn. I 1940'erne erhvervede Aabenraa Kommune møllen og der blev i begyndelsen af 1950'erne indrettet beboelse i tilbygningen, ligesom den ældre del af bygningen gennemgik en omfattende restaurering. Møllebygningen blev senest restaureret i 1990'erne. I dag fungerer møllen som turistattraktion og som magasin for Aabenraa Museum, mens tilbygningen fungerer som café..

Aabenraa Slotsvandmølle ligger ved Mølleåen, umiddelbart nord for Brundlund Slot. Møllen består af to bygninger: En kvadratisk, grundmuret møllebygning og en beboelsestilbygning mod sydøst. Beboelsestilbygningen står i grundmur med bræddebeklædte partier, samt med en nordvendt gavltrekant i bindingsværk. Møllebygningen, der er to etager, er opført på et fundament af kampesten. Taget, som er kraftigt udkragende mod øst og vest, er teglhængt og helvalmet mod nord. Nordsiden er domineret af et møllehjul, der er et underfaldshjul, samt to mindre vinduer. I vestsiden fører en granittrappe op til en tofløjet revledør, mens der i murværket er flere mindre åbninger samt et opsprosset vindue. Sydsiden er kendetegnet ved en dybt- og lavtliggende indgangsdør, med granittrappe og smedet gelænder, herover er en dobbelt kurvehanksbue samt i murværket og gavltrekanten flere opsprossede vinduer. Gavltrekanten er beklædt med lodretstående, sortmalede brædder, to på én, og står med knægtbårne vandbrædder. Østsiden er mestendels dækket af en énetages tilbygning, der har teglhængt tag og opsprossede vinduer. På begge bygninger er murværket hvidkalket, mens døre og vinduer er grønmalede.

Møllebygningens indre er kendetegnet ved teglstensgulve, kraftige, delvist munkestensmurede vægge med brændte fuger samt enkelte bevarede skydeskår. En nyere trætrappe fører til første stokværk, der har bevaret et ældre trægulv samt udgang til vejen ad en tofløjet revledør. Tagetagen med det understrøgne tag nås ad en nyere trætrappe. I møllebygningen er bevaret store dele af en ældre, bærende konstruktion i træ samt en væsentlig del af mølleinventaret, herunder vandhjulsaksel med gravhjul, bro-værker for to kværne, hejseværk og lodret aksel med stjernehjul. Møllen er funktionsdygtig. Tilbygningen er i det indre domineret af nyere klinkegulve, traditionelle fyldingsdøre og enkelte bræddelofter med profilerede bjælker. Hertil kommer et nyere køkken og toiletfaciliteter.

Slotsvandmøllens miljømæssige værdi knytter sig til den strategisk velvalgte og fritliggende placering mellem slottet og Aabenraa by, hvor åen løber. Placeringen er velvalgt i forhold til både forsvaret af slottet og selve mølledriften, og med de relativt uforstyrrede omgivelser domineret af grønne arealer, grave, damme og Mølleåens løb, fremtræder Aabenraa Slotsvandmølle stadig som den oprindeligt tænkte, adgangsgivende portbygning til slottet. Hertil kommer brolægningen omkring bygningen samt gaden Ved Slottets direkte forbindelse med den særdeles velbevarede Slotsgade, hvilket ydermere bidrager til opretholdelsen af det kulturhistoriske miljø omkring vandmøllen.

I bygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den sjældent sete dobbelte funktionalitet som både forsvarsværk og mølle. Forsvarsfunktionen er synlig i de særdeles kraftige munkestensmure og skydeskår, mens underfaldshjulet tydeligt indikerer funktionen som mølle. De ældste dele af bygningen stammer sandsynligvis fra samme tid, som de ældste dele af slottet, hvilket blandt andet ses af den sengotiske bue over indgangen til møllen, der er typisk for denne periode. Møllen vidner dermed også om den sidste store forandring i middelalderens Aabenraa, nemlig anlæggelsen af Brundlund Slot med tilhørende dæmning og fald til vandmøllen. I det ydre er bevaret en række ældre bygningsdele og detaljer, som alle har stor kulturhistorisk værdi, herunder møllehjulet med tilhørende maskineri, fundamentet af kampesten, de enkle murankre, granittrapperne og det smedede gelænder samt de kraftigt udkragende, ubrudte tagflader. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ligeledes til de to funktioner som henholdsvis forsvarsværk og mølle, herunder den kvadratiske bygnings teglstensgulve, munkestensmure med brændte fuger og skydeskår, samt bræddelofter med synlige bjælker. Mølleværket er af den ældste type, opbygget på et skæreværk med to kværne der trækkes af et underfaldslaphjul med fremskudte skovlblade på hjulkransen. Mølleværket med alle tilhørende dele og detaljer er af stor kulturhistorisk værdi, idet maskinen fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, førindustrielle danske landbrug.

Slotsvandmøllens arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den kvadratiske bygnings massive og lukkede fremtræden i kampesten og munkesten, samt til de mindre åbninger og ubrudte tagflader, der er kraftigt udkragede. Udtrykket er tungt og kraftfuldt, og vækker mindelser om middelalderlige tårnbygninger. Tilbygningen har et lettere udtryk idet den er opført delvist i bindingsværk og fremstår med sit traditionelle formsprog som en ærlig og enkel bygning, der indordner sig den kvadratiske bygning i både skala og udtryk.

Læs videre om

• Gildegade 6, Aabenraa
• Skibbrogade 5, Aabenraa
• Slotsgade 29, Aabenraa

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen