Algade 18, Korsør, Skælskør

Før denne bygning blev opført var grunden bebygget med flere bindingsværkshuse. Disse blev dog revet ned i midten af 1800-tallet, da Købmand Jens Petersen ønskede at opføre en ny og større bygning. Den nye bygning stod færdig omkring år 1860 og var indrettet med forretning i underetagen og to beboelseslejligheder på førstesalen. I en brandtaksationsprotokol fra 1867 blev det noteret, at der var to skorstene, 10 kakkelovne og tre komfurer i bygningen. I baggården lå der en række baghuset, som alle sidenhen er blevet revet ned. Formentlig omkring år 1900 blev underetagen ombygget til lejligheder, og i den forbindelse blev de oprindelige, store butiksruder mod gaden erstattet af korspostvinduer svarende til bygningens øvrige vinduer.

Forhuset ligger midt i den ældre bykerne i Korsør og indgår i gadens husrække. Bygningens gårdside ligger ud til et gårdrum med flere nyere baghuse, der ikke er omfattet af fredningen. Bygningens sydgavl er bygget sammen med naboejendommen, mens den nordlige gavl vender ud mod en åben plads. Forhuset er en ti fag lang, grundmuret længebygning i to etager med heltag, der er belagt med røde vingetegl. I rygningen ses én skorstenspibe med sokkel og krave. Over den fremspringende, grå sokkel er murene pudsede og gulkalkede. Både facaden og gårdsiden er forsynet med en toleddet kordongesims og en gennemgående, trukket sålbænksgesims. På gårdsiden er sålbænksgesims under vinduer i begge etager, og mod gaden er den kun under vinduer på førstesalen. Bygningen har tillige en pudset, toleddet hovedgesims, der på gårdsiden er udsmykket med tandsnit. Alle gesimser er hvidkalkede. Midt i facaden ses en ældre, hvidmalet, trefløjet fyldingsport under et fladbuet stik. Bygningen har i begge etager ældre, hvidmalede korspostvinduer med en enkelt sprosse i de nederste rammer. Vinduerne er sat under fladbuede stik. Enkelte af vinduerne i gårdsidens stueetage er erstattet af en muret blænding. I portrummet, der er åbent mod gårdrummet, ses et nyere flisegulv samt pudsede vægge og lofter. I åben forbindelse med portrummet er en ældre hovedtrappe med drejede balustre og svungen håndliste. I portrummet er der tillige to ældre, hvidmalede fyldingsdøre, der i hver side giver adgang til en lejlighed. I det indre er bygningen opdelt i to lejligheder, som hver er i to etager, samt har en delvist ældre grundplan. I bygningens nordre lejlighed er der i stueetagen ét stort rum, der er indrettet til køkken-alrum. Langs den nordre gavl fører en åben trappe med støbejernsgelænder op til førstesalen, hvor der er et par værelser og et nyere badeværelse. Lejligheden mod syd har en stueetage, der er inddelt med en forstue og et køkken mod gården samt to stuer mod gaden. I forstuen er en nyere trappe op til førstesalen, der ender i et tidligere køkken, hvor der er bevaret et ældre støbejernskomfur. Herfra er der adgang til flere mindre værelser. De to lejligheder bærer præg af forskellige tiders ombygninger, og overflader samt bygningsdetaljer er derfor af varierende alder. De ældre bygningsdele omfatter enkelte lysningspaneler, vinduernes anverfere og stormkroge, en tofløjet fyldingsdør samt synlige loftbjælker i stueetagen mod nord. I lejligheden mod syd findes tillige ældre bindingsværksvægge i stueetagen, dog er flere tavl fjernet og bindingsværket er fritlagt. Hovedtrappen der går op fra portrummet, fører op til en repos mellem de to lejligheder, hvor der er en nyere, trefløjet glasdør, som er blændet, samt en smal ligeløbstrappe op til tagetagen. Tagetagen er uudnyttet, og her ses et nyere undertag samt nyere hjælpespær og lægter mellem de ældre spær.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den centrale placering, hvor forhuset sammen med gadens øvrige, velbevarede bygninger udgør en vigtig del af Korsørs ældste bydel.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som repræsentant for en købmandsgård fra midten af 1800-tallet. Den oprindelige funktion som købmandsgård kan aflæses i selve størrelsen på bygningen, den brede port samt det gennemgående portrum, hvor igennem varer kunne fragtes til og fra de tidligere baghuse. Endvidere kan funktionen som købmandsgård aflæses i de bevarede dele af den ældre grundplan, hvor det store rum i stueetagen afspejler den tidligere butik, mens hovedtrappen og første salens mindre rum vidner om den oprindelige beboelsesdel. Bygningens kulturhistoriske betydning ligger endvidere i den senklassicistisk karakter, der ses af de hvidmalede gesimser, især kordongesimsen, der afskiller etagerne, og de fladbuede stik over vinduerne. Disse træk er alle karakteristiske for perioden. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til den traditionelle placering af køkkener mod gården og stuer mod gaden, samt de, bevarede indvendige bygningsdetaljer, der tilsammen vidner om bygningens alder. Dette gælder især den store, herskabelige hovedtrappe, lysningspanelerne i stueetagen, vinduernes anverfer og stormkroge samt den tofløjede fyldingsdør og støbejernskomfuret på førstesalen. Tillige gælder dette de bevarede dele af konstruktionen, så som bindingsværksvæggene, loftbjælkerne og tagværket.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til facadens stringente, taktfaste og symmetriske komposition med enkelte dekorative elementer samt ubrudte, teglhængte tagflader. De vandrette, hvidmalede gesimser underbygger bygningens horisontale proportionering, og grundet kontrasten til de mørkkalkede mure fremtræder de tydeligt. Portens tilbagetrukne placering i den rundbuede åbning giver en karakterfuld dybdevirkning. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af hovedtrappen, der i sin komposition, materialitet og detaljeringsgrad fremstår som en af bygningens væsentligste arkitektoniske virkemidler.

Læs videre om

• Korsør Fæstning
• Sorterup Kirkelade (egl. Fattighus)
• Sørbymagle Andelsmejeri (tidl.)

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen