Algade 22, Korsør

Forhuset og sidehuset er antageligt opført i egebindingsværk i sidste halvdel af 1700-tallet. I brandtakstprotokoller fra 1791-1800 omtales et gårdanlæg med i alt 12 bygninger. Facadens grundmuring er udført omkring 1810. På fotografier fra starten af 1900-tallet ses to store butiksvinduer på hver side af den tofløjede hoveddør i forhusets facade. På et fotografi fra 1960'erne er butiksvinduerne fjernet, og facadens vinduestakt er som nu.

De fredede bygninger, Algade 22, ligger midt i den ældre bykerne i Korsør, og forhuset indgår i gadens husrække. Bygningens gårdside ligger ud til et pigstensbelagt gårdrum. På gårdsidens sydlige del er tilbygget et sidehus på seks fag. Både forhus og sidehus er opført i bindingsværk, dog er forhusets 18 fags gadefacade grundmuret. Over sorttjærede kampestenssokler er alle mure gulkalkede og afsluttet af en hvidmalet gesims, der mod gaden er muret og mod gården er udført i træ. De to bygninger har heltage hængt med røde vingetegl og brydes kun af få nyere tagvinduer. Desuden har forhuset fem rundbuede kviste mod gaden og to kviste mod gården. I forhusets tagryg sidder tre skorstenspiber, og i sidehusets tagryg er en enkel skorstenspibe, alle er udført med sokkel og krave. Bygningerne har tagrender og nedløb af zink. På facaden ses et hvidmalet, kvadret parti omkring et gennemgående portfag samt kvadringer ved det sydlige hjørne. Portrummet lukkes af ældre, tofløjede, rundbuede porte, hvoraf den i facaden er udført med rigt dekorerede fyldinger og slaglister. I facaden sidder tillige en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue og med en kort støbt trappe foran. Mod gårdrummet er forskelligt udførte døre, der alle er nyere. De fleste er todelte med en rude i den øverste del. Foran dørene er korte trætrapper. I forhusets facade ses ældre, korspostvinduer med en enkel sprosse i den nederste ramme. Vinduerne i gårdsiden og i sidehuset er torammede med småtopsprossede ruder, dog er der to korspostvinduer i sidehuset. Vinduerne i alle kviste er tillige småtopsprossede. Alle døre og vinduer er grønmalede, og de fleste vinduer har ældre hjørnebeslag. I gårdsiden er tillige en kældertrappe i gule teglsten. I det indre er bygningerne indrettet med fire lejligheder, der alle er i to etager. I forhuset er tre lejligheder, hvoraf den længst mod syd strækker sig ind i sidehuset, hvis øvrige del udgør den sidste lejlighed. I hver af de fire lejligheder findes en delvist ældre grundplan, der i forhusets stueetage er præget af en gennemgående midtskillevæg, som opdeler rummene således, at stuerne ligger mod gaden, mens køkkenerne og mindre kamre ligger mod gården. I tageetagen findes værelser og nyere badeværelser. Overfladerne er meget varierende, og mange materialer og bygningsdele er gennem tiden blevet ændret, dog er der stadig en del bevarede detaljer i forhuset. De bevarede dele består blandt andet af bræddegulve, pudsede lofter og vægge samt oprindelige fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler, ovnpilastre, enkelte brystningspaneler, en ældre trappe og alle fire skorstene. Under en del af forhuset findes en kampestenskælder med støbt gulv og bevaret tømmerkonstruktion. En del af tagrummet i forhuset er stadig uudnyttet, og her er tagstenene understrøgne.

Den miljømæssige værdi for Algade 22.s fredede bygninger knytter sig til den centrale placering, hvor det fredede forhus sammen med gadens øvrige velbevarede bygninger udgør en vigtig del af Køges ældste bydel. Hertil kommer den miljømæssige værdi af gårdrummet mellem for- og sidehus, der fremstår yderst velbevaret og traditionelt grundet den velbevarede pigstensbelægning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes fremtræden som en repræsentativ større købmandsgård fra slutningen af 1700-tallet. De store brede porte og portrummet vidner om, hvordan man tidligere fragtede varer til og fra sidehuset og de tidligere baghuse. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til det intakte hierarki mellem for- og sidehus, ligesom der er hierarki mellem facaden og gårdsiderne. Forhusets facade skiller sig tydeligt ud ved grundmuringen, den faste vinduestakt samt de enkelte pudsdetaljer og rundbuede kviste. Vinduer, døre og portens udformning og detaljer tyder på, at disse stammer fra starten af 1800-tallet. Hertil kommer den egnskarakteristiske overkalkning af bindingsværk. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af en ældre grundplan, herunder den gennemgående midtskillevæg samt den traditionelle placering af stuer mod gaden, køkkener mod gården samt trapper umiddelbart midt i bygningen. Hertil kommer den kulturhistoriske betydning af de bevarede bygningsdetaljer, der sammen med grundplanen vidner om bygningens alder. Dette gælder især de ældre bræddegulve, de senbarokke fyldingsdøre med afrundede fyldinger og kraftige gerichter, de empire inspirerede døre med kannelerede gerichter, et sæt kannelerede ovnpilastre og enkelte fyldingspaneler, den ældre trappe i lejligheden længst mod nord, vinduernes anverfere og stormkroge samt kælderens kampestensmure og synlige tømmerkonstruktion.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til facadens stringente, taktfaste og symmetriske komposition med enkelte dekorative elementer samt de teglhængte tagflader, der mod gaden kun brydes af de runbuede kviste. Den vandrette, hvidmalede gesims fremhæver bygningens horisontale træk, og grundet kontrasten til de mørkkalkede mure fremtræder den tydeligt. Portens tilbagetrukne placering i den rundbuede åbning og indramningen med kvadre giver en karakterfuld dybdevirkning og gør porten til det mest iøjnefaldende element i facaden. Dette underbygges af portens rige dekoration i Louis-Seize stil med kannelerede fyldinger, blomsterranker og den brede, dobbelte slagliste.

Læs videre om

• Brænderigården, Slagelse
• Snedinge, Ørslev
• Sprogø Fyr, Sankt Povls

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen