Alleen 1, Andrines Hus, Hals

Længehuset er opført omkring år 1780, ombygget i 1965. På huset har der tidligere været påbygget en 5 fags stald/ladebygning i østenden, orienteret med fri gavl mod nord. Denne længe er fjernet efter dens sammenstyrtning (o. 2000-2009). I 2009 købte Kulturstyrelsen Andrines hus, som efterfølgende er blevet gennemgribende istandsat 2011-12. Taget blev i den forbindelse udskiftet undtaget østgavlen, hvor omkring halvdelen af tagen kunne bevares, og der blev etableret badeværelse samt jord-/gulvvarme. Derudover blev der etableret bislag og nye døre ved hovedindgangen på sydfacaden, vinduerne blev istandsat og den vestligste skorsten blev udskiftet fra overside loftsgulv. Alle indvendige overflader er behandlede i forbindelse med restaureringen.

I 2013 er huset igen overgået til privateje.

Andrines Hus er et delvist tangtækket længehus beliggende øst-vest, tæt ved vejen og omgivet på en naturgrund, som er delvis afgrænset af beplantning. Ud for husets sydside er der enkelte frugttræer.

Huset har bindingsværk i sydfacaden og i østgavlen, mens nordfacaden og vestgavlen er ombygget i ½stens teglmur. Bindingsværksstolperne står ned på syldsten og er uden fodrem. Østgavlen samt fag 11 på sydsiden har bevaret løsholter, dokke og lerklinede tavl på støjler. Øvrige tavl er murede. Huset har tre indgangsdøre, én på nordfacaden og to på sydfacaden. Den vestligste indgang på sydfacaden, hovedindgangen, har bislag i træ. Huset står hvidkalket med sorttjæret bindingsværk, grønmale skokbord og -knægte, bislag, døre og vinduer. Sidstnævnte med hvidmalede sprosser.

Taget er af tang og dækker tillige begge gavle. I den vestre gavl findes en luge til loftsrummet. Lugen samt et mindre bræddebeklædt parti herom er grønmalet. Tangtaget er skåret til omkring vinduerne og er øverst afsluttet med en mønning af tørv, hvori der sidder to murede, hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Samtlige udvendige døre er revledøre. Vinduerne er hovedsageligt to-rammede, og kun få er en-rammede. De fleste vinduer er ældre, men på sydsiden er flere vinduesrammer udskiftet, dog er disse udført i kopi af de oprindelige. Alt udvendigt træ er behandlet med linoliemaling.

Indvendigt er den oprindelige planløsning bevaret med mindre rum, en gennemgående stue i to fag og et uudnyttet loft, med adgang via en stige. Alle overflader er nyere, men traditionelt udført. Indvendige gulve er træ i opholdsrum, tegl i bad, køkken og hovedindgang, fliser i badeværelset og pigsten i bryggers og entre mod nord. Væggene er finpudsede og kalkede. Lofterne udgøres af synlige bjælker og brædder med dæklister. Indvendigt træværk inkl. lofter er alkydoliemalet. I køkkenet er den gamle murede bageovn og køkkenvasken af træ og zink med afløbstud direkte til det fri bevaret. Brændekomfuret i køkkenet er et nyt trditionelt komfur af samme type som det oprindelige. Bygningen opvarmes ud over jordvarme med brændekomfur og brændeovn.

For Alléen 1 er den miljømæssige værdig knyttet til beliggenheden ved vejen, som i kraft af den vinkelrette placering i forhold til vejen giver bygningen en rumskabende karakter i landskabet. Hertil kommer de relativt ukultiverede græsflader på begge sider af huset, som bidrager til oplevelsen af længehuset, hvor huset og de omkringliggende flader glider sømløst over i det omgivende landskab.I den større skala indgår Alléen 1 i et forløb af tangtængede huse med Alléen 3 og Alléen 5, som udgør et sammenhængende tangtænget miljø.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til det egnskarakteristiske tangtag og bindingsværket. Tangtagenes traditionelle opbygning ses på undersiden af taget, ved de synlige vasker, der består af store mængder sammensnoet ålegræs, der er fæstnet på de nederste 3-4 lægter for at danne en vold, hvorpå resten af taget udlægges som løst ålegrås, der trampes fast. Mønningen, som udgøres af tørv hentet fra stranden, samt udskæringerne omkring vinduerne er ligeledes vidnesbyrd om de særlige lokale håndværksmæssige traditioner.

Bygningens egnskarakteristiske, simple bindingsværk er en konsekvens af, at der i en lang periode næsten ingen træer var på Læsø, idet træet var brugt som brændsel i saltsyderierne. Man har derfor i stor stil benyttet tømmer fra skibe, som strandede på de langstrakte flade rev omkring øen.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens langstrakte, smalle bygningskrop samt til tangtagets store volumen med vaskervolden nederst. Særligt ved udskæringerne omkring vinduer og døre fornemmes det enorme tags tykkelse og det tæt pressede ålegræs. Tagets organiske form står i stor kontrast til bygningens smalle, langstrakte hovedform, der tilsammen giver huset et egnstypisk udtryk, der naturligt falder ind i omgivelserne.

Læs videre om

• Lille Strandgårdsvej 1
• Mosevej 16
• Tangborgvej 4

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen