Rønnerne på Læsø af . Begrænset anvendelse

Læsø Kommune

Kort over Læsø Kommune.
.
.

Læsøs isolerede beliggenhed og øens geologi har skabt betingelserne for en særegen natur og kulturhistorie. Under sidste istid blev Kattegat dækket af en flere hundrede meter tyk is. Vægten af isen trykkede jordskorpen ned, og da isen forsvandt, begyndte landet at hæve sig. En effekt af landhævningen var dannelsen af Læsø, som for ca. 4.900 år siden steg op af havet.

Faktaboks

Samlet areal
119,2 km²
Højeste punkt
24 m.o.h.
Kystlinje
162 km
Region
Nordjylland
Stift
Aalborg
Provsti
Hjørring Nordre
Antal sogne
3
Befolkningsudvikling
3.448 personer (1950), 2.683 personer (1980), 1.817 personer (2016)
Befolkningstæthed i kommunen
15 personer/km² (2016)
Befolkningstæthed i danmark
133 personer/km² (2016)
Gennemsnitsalder i kommunen
52,3 år (2016)
Gennemsnitsalder i danmark
41,2 år (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
214.352 kr. (2015)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i danmark
266.011 kr. (2015)
Hjemmeside

laesoe.dk

Selv om naturgrundlaget på og især omkring Læsø er rigt, har den sandede jordbund aldrig været særlig velegnet til landbrug. Befolkningen har derfor været tvunget til at finde alternative næringsveje for at opretholde livsgrundlaget.

I løbet af middelalderen blev sydesalt læsøboernes vigtigste indtægtskilde. Saltudvindingen medførte dog, at man i stor stil fældede skovene for at skaffe brænde til at fyre op under saltkedlerne. Skovene forsvandt, hvilket førte til sandflugten, som hærgede Læsø fra især 1500- til 1700-tallet. Manglen på byggematerialer og brændsel betød desuden, at man begyndte at bruge ålegræs som tækkemateriale. Derved opstod de karakteristiske tangtage.

Med skovenes forsvinden og en forværring af klimaet ophørte saltproduktionen, der først blev genoptaget i 1991. Sandflugten begrænsede landbruget til små »haver«, som var beskyttet af tørvegærder. Landbruget var kun til selvforsyning og blev hovedsagelig drevet af kvinderne. Mændene tilbragte en stor del af året på havet, hvor de ernærede sig ved skudehandel eller som sømænd. Når mændene var hjemme, drev de kystnært fiskeri. Det var dog kun en bibeskæftigelse, og først fra begyndelsen af 1900-tallet blev helårsfiskeri på dybvandsgrund en hovedindtægtskilde.

Med sine blot 1.817 fastboende indbyggere er Læsø befolkningsmæssigt Danmarks mindste kommune. Om sommeren mangedobles befolkningstallet af turister, som fra 1960’erne i stadig større antal besøger øen. Ud over turismen er fiskeriet stadig et af Læsøs vigtigste erhverv.

Læsøs natur og beliggenhed har siden første halvdel af 1800-tallet også inspireret en række kunstnere; blandt dem malerne Asger Jorn og Per Kirkeby, der begge købte gårde på øen og brugte dem som atelierer.

Læs videre om

Natur og landskab

Geologisk tidslinje for Læsø Kommune

.

Læsø er en ung ø. For blot omkring 4.900 år siden dukkede den op af havet, presset op af den landhævning, som satte i gang, da den sidste istids gletsjere var smeltet bort. Landhævningen foregår stadig, og hurtigere ved Læsø end noget andet sted i Danmark. Det medfører, at øen hæver sig ca. 2,3 mm om året. Derudover forøger de meget lavvandede områder ud for øens syd- og sydøstkyst Læsøs landareal med ca. 50 % ved lavvande.

Tidligere var det meste af Læsø dækket af skov, men i dag udgør også den lysåbne natur en væsentlig del af øens areal.

Ved siden af markerne og græsningsområderne kan man finde særegne naturtyper som hedemoser, klitheder og sure overdrev samt nogle af landets største strandengsområder. Her findes en lang række dyre- og plantearter, som er sjældne eller fåtallige andre steder i landet. Med sine mange sten- og boblerev er det dog især i havet omkring Læsø, at dyre- og plantelivet opnår den største mangfoldighed. Dette rige dyreliv danner fødegrundlag for de mange sæler og fugle, som opholder sig på og omkring øen.

Den særlige natur trækker hvert år mange turister til øen. Samtidig er en stor del af Læsø og havet omkring udlagt som Natura 2000-områder og beskyttet af en række fredninger.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Læsø Kommune

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Læsø Kommune

.

Fra ca. 3000 f.Kr. kan man konstatere menneskelig tilstedeværelse på Læsø, men op gennem oldtiden var aktiviteten begrænset. Først i middelalderen skete der en egentlig kolonisering af øen båret frem af befolkningens udnyttelse af saltet. Saltudvindingen skabte rigdom, men var også årsag til alvorlige kriser, som med sandflugten førte til en omlægning af Læsøs erhverv og befolkningssammensætning.

I løbet af 1800-tallet oplevede Læsø et stigende befolkningstal; en udvikling, der fortsatte frem til ca. 1950. Omkring år 1900 blev der etableret en fiskerflåde, og der kom gang i fiskeriet. Ved de to havne i Vesterø og Østerby begyndte bymæssig bebyggelse at præge billedet.

I modsætning til udviklingen i landet som helhed har befolkningstallet været jævnt faldende efter 1950. Fra 1960’erne blev Læsø et stadig mere populært turistmål, og turisme er i dag øens hovederhverv.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Læsø Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2016).

.

Over halvdelen (59,7 %) af Læsø Kommunes 1.817 indbyggere er samlet i de tre byer: Byrum, Vesterø Havn og Østerby Havn, mens den resterende del bor i landsbyer og småbebyggelser. Kommunecenteret Byrum med de fleste servicefunktioner ligger næsten midt på øen, mens havnebyerne Vesterø Havn og Østerby Havn ligger på dens nordside. I alle tre byer er der privat servicevirksomhed, som tager et stort opsving, når turistsæsonen mangedobler øens indbyggertal.

Boligmassen består af ældre småhuse suppleret med parcelhuskvarterer fra årtierne efter 2. Verdenskrig og nyere fritidshuse. Mange huse står tomme og er sat til salg, mens andre bliver revet ned.

Trods det åbne præg og fraværet af servicevirksomheder bærer mindre bebyggelser som Vesterø Mejeriby og Gammel Østerby bynavne. Bangsbo og Tørkeriet hhv. nordøst og vest for Byrum fremtræder endnu mere landligt. Det er karakteristisk for begge bytyper, at bebyggelsen overvejende er spredt og lav, at helårs- og fritidsbebyggelsen er blandet, og at grænsen mellem by og åbent land – med Østerby Havn som en undtagelse – er diffus.

Læs videre om

Kultur

Forarbejde til bronzerelief i patineret akrylgips af Ingegerd Bilving Jørgensen fra 2016. Relieffet er lavet til Læsø Saltsyderis 25-års jubilæum og illustrerer dele af Læsøs historie. I midten er dannelsen af Læsø afbildet, og lagene viser øens omrids i 500-års intervaller. Øverst til højre ses et udsigtstårn ved en sydehytte.

.

På Læsø finder man mange vidnesbyrd fra tidligere tider, som alle fortæller historien om øboere, der har skullet indstille sig på skiftende betingelser. De tangtængede tage er i dag særegne for øen og giver Læsø sin egen identitet.

En række af Læsø Museums formidlingssteder som hummerhytterne og museumsskibet Ellen fortæller om tiden mellem 1880-1960, hvor fiskeriet gik fra at være en bibeskæftigelse til at blive et erhvervsfiskeri med udgangspunkt i Østerby Havn og Vesterø Havn. Et nyt Museumshus i Birch Nielsens gamle købmandsgård i Byrum skal styrke formidlingen af den særlige kulturhistorie, som er med til at trække turister til øen.

Kommunen og lokale aktører bidrager til kulturområdet med festivaler og temaarrangementer, der gavner oplevelsesøkonomien, herunder Havets Dag og Læsø Jomfruhummerfestival, hvor temaet er lokale fødevarer. Også for øens egne indbyggere har de kulturhistoriske værdier stor betydning, bl.a. folkedans og læsødragten.

Kunstnere fik øje for øens særlige kultur og natur allerede i midten af 1800-tallet, mens turisterne først for alvor gjorde deres ankomst i 1960’erne. Siden 2010 har kommunen øget sit fokus på kunsten. Læsø Kunstforening har alsidige udstillingsaktiviteter, og Læsø Kunsthal har siden 2015 modtaget kommunalt driftstilskud til sine udstillinger med international kunst og til den årlige litteraturfestival.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Samfundsudviklingen i Læsø Kommune er bundet til den generelle nationale udvikling, men har også helt særlige lokale karakteristika. Disse er overvejende forbundet med Læsø Kommunes geografiske lokalisering og befolkningsstørrelsen.

Kommunen er udfordret af affolkning, en aldrende befolkning og, senest i perioden 2008 til 2014, et tab af arbejdspladser, der var markant højere end landsgennemsnittet. Disse tendenser har påvirket de socioøkonomiske og sundhedsmæssige forhold samt bolig- og bosætningsforholdene på øen.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links