Læsø kan betragtes som ét stort marint forland. Kombinationen af en hastig landhævning og store, lavvandede områder, som ligger over daglig lavvande, medfører, at kysttilvæksten omkring Læsø både er hurtig og omfangsrig. Fra Stokken i sydvest, hen over nordkysten til Bløden Hale i nordøst dannes barrierer, krumodder og strandvolde, fordi der bliver tilført materiale i form af sand, sten og grus fra havet. Langs sydkysten er det derimod primært landhævningen, som forårsager kysttilvæksten, der danner nye strandenge.
Stokken mod sydvest er en ung barriereø. Den er den yngste af en lang række barriereøer, som med tiden er blevet landfaste med Læsø. Flaget er et 8 km langt sandrev mellem Læsø og Nordre Rønner, og Horneks Odde er et dobbeltsidet opbygget vinkelforland. Bløden Hale og Knotterne er derimod en barrierekyst, hvor to fed skabt i forlængelse af hinanden danner det marine forland. Mellem Horneks Odde og Østerby sker der erosion af kysten, mens kysten mellem Jegens Odde og Syrodde er forholdsvis stabil.
Mod syd, hvor landhævningen spiller en væsentlig rolle i kysttilvæksten, ligger Rønnerne. De er et af Danmarks største strandengsområder og har et særligt tilvækstmønster, som består af koncentriske linjer. Her findes også det hypersaline grundvand, som allerede i middelalderen blev udvundet til saltsydning.
Mens Læsøs kyster mod nord, øst og vest er eksponerede for både vind og havstrømme, ligger de sydlige kyster i læ af den store lavvandede fjære. Det er de områder, der er oversvømmede ved højvande og tørre ved lavvande, og fladen er så stor, at Læsøs areal ved lavvande forøges med ca. 50 %. Modsat fx Vadehavet er dyrelivet på fjæren ekstremt artsfattigt, hvilket skyldes den ustadige vekslen mellem vanddække og tørt land.
Havet omkring Læsø er særdeles artsrigt og et yngleområde for meget af dyrelivet i hele det sydlige Kattegat. Her er sjældne boblerev og store områder med stenrev, som er vigtige opvækstområder for mange fiskearter og levested for makroalger og fastsiddende dyr. Læsøs stenrev huser bl.a. nogle af de ypperste tangbevoksninger i danske farvande med hele 259 arter af makroalger samt dyr som dødningehånd og forskellige arter af søanemoner. På undersøiske morænebanker øst for Læsø findes 576 arter af bunddyr; det mest artsrige dyreliv, der hidtil er iagttaget i danske farvande.
Dette rige dyreliv er fødegrundlag for de mange fugle på og omkring øen. Mere end 10.000 ederfugle fælder og ca. 80.000 overvintrer hhv. nord og syd for Læsø. Desuden er de lavvandede områder med rønner og holme rasteplads af international betydning for bl.a. mørkbuget knortegås og mange ænder samt en vigtig rasteplads for sangsvane, pibeand og flere vadefugle.
Planter har svært ved at vokse på de eksponerede kyster. Her består kysten oftest blot af en bræmme af sand eller sten. Selv om der er flere strækninger med stenstrande, er der flest sandstrande, som ud over at tiltrække badegæster også er ynglested for bl.a. stor præstekrave og dværgterne.
