Rønnerne

©

Rønnerne syd for Læsø omfatter et område på ca. 1.500 ha. De består af fire rønner eller holme. Tre af dem, Færøn, Kringelrøn og Langerøn, er i dag vokset sammen med Læsø, mens Hornfiskrøn stadig er en ø.

Naturen på og omkring Rønnerne er af international betydning. På de store arealer, der for størstedelen aldrig har været opdyrket, findes en unik blanding af vade, strandeng, tør og våd hede, mose, fersk sø, overdrev, klit og rigkær.

Rønnerne er omfattet af fredningen af det sydlige Læsø fra 1980. Desuden er Rønnerne en del af habitatområdet Strandenge på Læsø og havet syd herfor, fuglebeskyttelsesområdet Læsø, sydlige del samt Ramsarområdet Læsø.

Strandengene

Særligt bemærkelsesværdigt på Rønnerne er de store, sammenhængende strandenge og den periodevis tørlagte fjære. Strandengene opstår pga. de oversvømmelser, som kommer, når vandet ved pålandsvind presses op mod kysten, og havvandsstanden derved stiger. Det er anderledes end fx Vadehavets strandenge, som opstår pga. det daglige tidevand. På de mest saltholdige dele af strandengene dominerer alm. salturt, som er den danske plante, der kan tåle mest salt. Hvor der er mindre salt i jorden, danner tætblomstret hindebæger om sommeren store lilla blomstrende tæpper. Ud over det særlige planteliv er strandengene desuden levested for et stort antal ande- og vadefugle. Her findes bl.a. en af landets største bestande af ynglende engryle, mens stenvender yngler på nydannede småøer og holme.

  • Græssende heste hjælper til at holde Rønnernes vidstrakte strandenge fri for trævækst, mens den gule engmyre bryder det ellers flade landskab med sine utallige tuer.
    .
    Licens: Begrænset anvendelse
  • Tætblomstret hindebæger er temmelig sjælden i Danmark, men på Læsøs strandenge danner den store bestande.
    .
    Licens: Begrænset anvendelse

Ensianblåfuglen og myrerne

Ensianblåfugl på værtsplanten klokkeensian. Den flyver normalt fra sidste uge i juni til midten af juli.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Ensianblåfugl er en dagsommerfugl, som har udliciteret sin yngelpleje til myrer. Den lægger sine æg på klokkeensian, hvor larverne lever de første to-tre uger af deres liv. Herefter lader de sig falde til jorden. Larverne afsondrer et sekret, som får dem til at dufte af myrelarve. Hvis en arbejdermyre opdager dem, vil den derfor tage dem med tilbage til boet og opfodre dem, som var de »rigtige« myrelarver.

Tidligere havde Læsø en af Europas største bestande af ensianblåfugl. I dag er sommerfuglen dog truet, fordi larvens værtsplante, klokkeensian, er gået meget tilbage.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Læsø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links