Artikelstart
Omkring Læsøs sydlige kyster på grænsen mellem strandengene og den vidtstrakte sandflade, fjæren, findes hypersalint grundvand. Ved højvande dækkes fjæren af vand, mens den er tørlagt ved lavvande. Da fjæren i lange perioder af sommeren udgør en tør, bred bræmme langs strandengene, sker der her en naturlig inddampning af havvandet. Efterhånden som havvandet inddamper i sommerens løb, bliver det underliggende grundvand mere og mere salt. Inddampningen gør vandet tungere, og det synker ned til det lerlag, der ligger overalt under Læsø. Her ophobes det hypersaline grundvand og når typisk en saltkoncentration på 10-16 %, hvor Kattegats ligger på 2,0-2,4 %. De fleste steder langs Læsøs sydkyster ligger toppen af lerlaget i 1-2 m’s dybde, og det hypersaline grundvand kan derfor let nås gennem en almindelig brønd.