Asger Jorn

Asger Jorns første malerier var inspireret af bl.a. Axel Bentzen og William Scharff, som han så på en udstilling i Silkeborg i 1932. Han lærte personligt Martin Kaalund-Jørgensen at kende og blev ligeledes påvirket af denne. Sideløbende med maleriet udførte J. en række linoleumssnit med politisk og satirisk indhold. Efter afsluttet lærereksamen rejste han i 1936 til Paris, hvor han blev optaget som elev af Fernand Léger på dennes Académie Contemporaine. Her blev han skolet i en systematisk billedopbygning og i præcis tegning efter opstillinger og model.

Som assistent for Le Corbusier under verdensudstillingen i 1937 udførte han forstørrelser af barnetegninger, og for Léger, sammen med to andre elever, det store maleri Le transport des forces efter Légers skitse. J. blev snart optaget af surrealismen som udformet af Max Ernst og Miró. Ved krigsudbruddet sluttede J. sig nært til Egill Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Ejler Bille og arkitekt Robert Dahlmann Olsen, der alle indgik i tidsskriftet Helhestens inderkreds. Bladet blev forum for dansk eksperimenterende kunst og udkom 1941-44. I Høstudstillingen forenedes på J.s initiativ op til krigen de fleste af de kunstnere, der arbejdede spontan-abstrakt. J. prøvede fra 1940-45 at forene de surrealistiske tendenser med den koloristiske tradition i dansk kunst fra Grønningen-generationen. Han brugte ofte fugleskikkelser og maskefigurer som metaforer i billeder af erotisk indhold. I større, mere sammensatte kompositioner forenede han træk af landskabsmaleri med de associative figurer fra de mindre billeder. I 1946 vendte J. tilbage til Paris og blev under nye ophold der i de følgende år stadig mere involveret i det europæiske kunstliv. Det førte 1948 til dannelsen af sammenslutningen Cobra på initiativ af J. og den belgiske digter Christian Dotremont.

I efteråret 1949 malede J. s.m. Carl-Henning Pedersen store vægdekorationer i Arkitekthytten, Bregnerød (nu forsvundet) under en international konference for Cobra. Derpå fulgte en række dystre, sort-brune Krigsvisioner (1950) og kompositioner med dramatiske dyre- og maskefigurer i kraftigere kolorit. 1951-52 måtte J. lade sig indlægge på tuberkulosesanatoriet i Silkeborg. Efter udskrivningen malede han en udsmykning til biblioteket i Silkeborg, hvori han opsummerede efterkrigsårenes indflydelse fra Munch, ligesom han arbejdede på sin serie store årstidsbilleder.

Inden han i efteråret 1953 forlod Danmark, udførte han henved 250 keramiske arbejder hos pottemagere på Silkeborg-egnen, nogle af dem skulpturelt udformede vaser og krukker. Under rekreationsophold i Schweiz fik han forbindelse med den italienske maler Enrico Baj og bevægelsen Arte nucleare i Milano. J. lod sig inspirere af de nye strømninger i europæisk kunst, der under navnet tachisme netop var brudt igennem. De indebar en opløsning af maleriet i stoflige elementer. J. parrede det med det keramiske udtryk i en serie relieffer m.v., udført i Albisola nær Genova 1954-55, hvor han også søgte at skabe en ny international gruppe i slægt med Cobra. Hans maleri bevarede dog en stærk figuration, trods den stoflige dyrkelse.

Henimod 1958 havde han fået en ny frihed i opbygningen af billedet og forenede nu alle de elementer, han havde dyrket siden 30rne i et personligt, ekspressivt billedsprog. Koloristisk behandling af farven i slægt med både fransk og dansk tradition, stoflighed, spontan penselføring, og figurlige associationer virkede sammen ved tilblivelsen af bevidst flertydige billeder. I 1958 kulminerede J.s beskæftigelse med det keramiske materiale i den 30 meter lange og 3 meter høje udsmykning af Statsgymnasiet i Århus, udført i Albisola. Jorn fulgte dette kæmpeværk op med en gave, en 14 meter lang gobelin, udført sammen med Pierre Wemaëre og en gruppe vævere. Samtidig malede han sit hovedværk, det store billede Stalingrad. I 1960erne slog J. igennem hos gallerier i Tyskland, England, Frankrig og Italien. Han brugte sin økonomiske frihed dels til at videreføre opbygningen af en stor kunstsamling på museet i Silkeborg, dels til forberedelsen af op til 32 bind om skandinavisk kunst fra oldtiden til middelalderen, hvert bind med over 300 gengivelser. Planen måtte opgives i 1966, men J. fortsatte med at skrive om udvalgte emner inden for dette felt, ligesom han under arbejdet med serien skrev flere bøger med æstetisk, politisk, økonomisk og filosofisk indhold.

I de sidste år koncentrerede han sig om maleri, grafik og skulptur. Han levede skiftevis i Frankrig og Italien og gjorde hyppige rejser over hele Europa. Hans billeder blev præget af en mere intens kolorit, motiver og figurer fra tidligere tid fik nye, associative betydninger. Ved sin død arbejdede han på en bog om sagnfiguren Didrik. J. blev begravet på Gotland, som en tribut til den passion for skandinavisk kunst og kultur, der havde været en så vigtig drivkraft i hans liv.

Jorn, Asger Oluf, 1914-1973. *3.3.1914 i Vejrum, ?1.5.1973 i Århus, urne på Grötlingbo Kgrd., Gotland, Sverige. Navneskift fra Jørgensen 1946. Forældre: Førstelærer Lars Peter J. og lærer Maren Nielsen. ~1° 1939 med kommunelærer Emma Kirsten Lyngborg Jensen, *22.1.1912 i Bindslev, Vendsyssel (navneskift 1932), ?5.1.1995 i Rødovre, datter af gårdbestyrer Søren J. og Thora Anine Lyngborg. Ægteskabet opl. ca. 1950. ~2° 23.5.1951 i Silkeborg med Maatje van Domselaer, *12.4.1920 i Nijkerk, Holland, datter af komponist Jacob van D. og musikpædagog Maaike Middelkoop. Ægteskabet opl. 1971. ~3° 3.2.1973 i Århus med Eugenie Barbara Schultz, *13.9.1939 i Bernburg, Østpreussen.

Acad. Contemporaine, Paris (Fernand Léger) 1936-37; Kunstakad. Kbh. (Aksel Jørgensen) 1938-40.

• Udstillinger
• Værker
• Litteratur
• Værker i Kunstindeks Danmark

Læs videre om

• Erik Thommesen
• Eywin Langkilde
• Frede Christoffersen
• Gunnar Aagaard Andersen
• Leif Ragn-Jensen
• Aage Paludan

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

• Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon