Gunnar Aagaard Andersen
Faktaboks
Gunnar Aagaard Andersen
- Født
- 14. juli 1919, Ordrup
- Død
- 29. juni 1982, Munkerup
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt, billedhugger, maler, designer
- Nationalitet
- Dansk
- Virkested
- Danmark, Paris, Japan, Italien
Biografi
Gunnar Aagaard Andersens værker er præget af åbenhed, alsidighed og engagement. Da han i begyndelsen af 1940rne fulgte undervisningen på kunstakademiet, hæftede han sig især ved Aksel Jørgensens arbejde med billedopbygning og konstruktion, hvilket fik stor betydning for hans kunstneriske karriere. I denne periode udførte Aa.A. naturalistiske og pointilistiske malerier. I årene 1946-51 opholdt han sig i Paris, hvor han gennem det parisiske galerie Denise René stiftede bekendtskab med en række banebrydende kunstnere som Victor Vasarely, Jean Dewasne og Alberto Magnelli, der beskæftigede sig med det geometrisk-abstrakte maleri. På Louvre studerede han de ældre maleres billedopbygningsprincipper, men i stedet for at anvende disse som redskaber til billedmotiverne, gjorde han dem til motiver i sig selv og udforskede deres muligheder inden for et afgrænset rum. Dette kommer bl.a. til udtryk i malerierne Hældningskoefficient 1:2:3.
I løbet af 1947-48 vendte Aa.A. sig konsekvent hen mod et konkret formsprog og fortsatte herefter med at eksperimentere med dettes billedskabende muligheder. I 1948 blev han medlem af gruppen Linien II, og i de følgende år fungerede han som et vigtigt bindeled mellem den franske og den danske kunstscene, hvor han udfoldede sine organisatoriske evner. I denne periode udviklede han ligeledes sit talent for grafisk design, bl.a. i Liniens udstillingskataloger og invitationer. Hans grafiske talent kan tillige ses i tidskriftet Mobilia, hvor han bevidst forskød spalterne, foldede siderne, forstørrede enkelte tegn eller lod spalterne sno sig. I Paris deltog Aa.A. på den anerkendte udstilling Réalités Nouvelles, og i 1951 blev han medlem af den nystiftede franske Groupe Espace, hvis idé var at samle arkitekter, billedhuggere, ingeniører og malere med det formål at skabe en række fællesværker i det åbne, sociale rum. I 1954 deltog Aa.A. i gruppens mest omfattende udendørsudstilling, der fandt sted i Biot i Sydfrankrig, men herefter svandt tilknytningen til Groupe Espace. Gruppens ideer om sammensmeltning af kunstarterne og arbejdet med kunst i det åbne rum satte imidlertid sit præg på Aa.A., der siden markerede sit ønske om at integrere sine værker i det sociale rum og dermed gøre dagligdagen mere inspirerende. I begyndelsen af 1950erne blev Aa.A. kontaktet af tekstilfabrikant Mads Eg Damgaard, som opfordrede ham til at udføre arkitekt- og udsmykningsarbejde til sin virksomhed i Herning. Her fik Aa.A. mulighed for at realisere sine tanker om den integrerede kunst. I perioden 1953-57 koncentrerede han sig om arbejdet med design og arkitektur. Han indledte desuden samarbejdet med Unika Væv, for hvem han udførte tæpper og stoffer, der var tydeligt inspireret af hans maleriske interesser.
Igennem sit liv eksperimenterede Aa.A. med forskellige medier, fra lys og lyd til maleri. I 1948 fremførte han en koncert med fem violiner og lysbilledapparat, hvilket foregreb Fluxus-bevægelsen. En af Aa.A.s primære beskæftigelser bestod i at udforske mulighederne for at skabe variationer af enkle og identiske former, hvilket bl.a. kommer til udtryk i maleriet En højre, 2 venstre, 3 højre fra 1952. For Aa.A. var meningen med kunstværket ikke at tage stilling, men at referere og blotlægge. Hermed understregede han ideen om kunstværket som en anonym og fysisk størrelse. Hans systematiske undersøgelse af kombination og konstruktionstyper kommer til udtryk i de karakteristiske foldebilleder, rivebilleder og drivebilleder, som afspejler Aa.A.s ønske om at lade materialet følge sine egne love. I Drivebillederne, som han påbegyndte i begyndelsen af 1950erne, lod han farven løbe i forskellige retninger på lærredet. Han kaldte denne teknik for dirigeret tachisme, idet han delvist gav materialet lov til at arbejde selv. Aa.A.s stadige lyst til at eksperimentere med flere kunstarter blev for alvor værdsat, da han i slutningen af 1950erne blev optaget i kredsen omkring Arthur Köpckes galleri i København. Her udstillede han en række gipslærreder med titlen Størknet gestus, som viste en ny måde at arbejde med lærredet på, der transformerede maleri til objekt.
I 1970erne fortsatte han sine systematiske undersøgelser af materialernes mangfoldige egenskaber, særligt arbejdet med lys optog ham. Han undersøgte lysets forskellige intensitet ved enten at bryde det op i toner og farver, arbejde med det i polariseret form eller som i Lysskulptur uden lys, 1976, iagttage dets forløb gennem foldede hvide akrylplader. Aa.A. var en aktiv skribent og debattør i aviser og tidsskifter, og tog desuden initiativ til flere udstillinger og koncerter samt til balletten Døren på det Kgl. Teater. Som professor på Kunstakademiet fik han stor betydning for sine elever.
Genealogi
Aagaard Andersen, Gunnar, 1919-1982, maler, billedhugger, designer, arkitekt. *14.7.1919 i Ordrup, ?29.6.1982 i Munkerup. Forældre: Optiker Theodor Oscar A. og Inger Cecilie Spöhr. ~14.10.1950 i Kbh. med billedhugger Grete Tatjana Borgbjerg, *6.4.1917 i Kbh., datter af undervisn.min. Frederik Hedegaard Jeppesen B. og Olga Petersen.
Uddannelse
Sk. for Kunsthåndv., Kbh. 1936-39; Konstakad., Sth., etsningssk. (Emil Johanson-Thor), 1 sem. 1939; Kunstakad. Kbh., grafisk sk. (Aksel Jørgensen og Gunnar Biilmann Petersen) 1940-46.
