Faktaboks

Erik Reinwald
Født
12. august 1924, Måløv Krat ved Ballerup
Død
19. maj 1989
Titel
Maler
Virkested
Danmark

Biografi

Erik Reinwald blev gennem sine malerier og akvareller mest kendt som landskabsmaler med forkærlighed for årstidernes skiften, afspejlet i en række efterårs- og vinterbilleder. Over for oliemaleriernes lidt tunge jordfarver står akvarellernes landskabsmotiver som en koloristisk modsætning med rene røde, blå og grønne farver i en sikker farvesammensætning. R. var naturalist, men med interesse for modernismens enkelhed i motivvalg og skitserende, summariske malemåde. Dette ses i landskabsliniernes enkelhed med et enligt træ eller en ensom menneskefigur og i portrætternes og modelbilledernes groft formede figurer. R.s malerier er i slægt med 1950ernes og 60ernes Cornertradition, som den ses bl.a. hos Karl Bovin. Han udførte også en række træsnit, bl.a. marinebilleder, en følge af, at han til tider arbejdede på Helsingør skibsværft.

Genealogi

Reinwald, Erik, 1924-1989, maler. *12.8.1924 i Måløv Krat ved Ballerup, ?19.5.1989. Forældre: Gårdejer Svend R. og Margarethe Smith ~4.4.1964 i Kbh. med Tove Jensen, *31.8.1930 i Kolding, ?12.12.1984.

Uddannelse

Elev af P. Rostrup Bøyesen; udd. sig senere hos William Scharff og Niels Lergaard på Kunstakad. Kbh.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links