Harvning og såning med heste i Gl. Østerby af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Læsø Kommune

Landbruget og fiskeriet var fortsat øens helt dominerende erhverv, og ikke mindst fiskeriet oplevede en opblomstring. I slutningen af perioden begyndte turismen at få betydning for Læsø.

Befolkningsudvikling

Læsøs befolkningstal var i 1921 oppe på 3.052 personer, og efter et mindre fald i årene 1925-30 fortsatte tallet med at vokse i et beskedent tempo frem til omkring 1950, hvor det kulminerede med 3.448 personer. Herefter var befolkningstallet i modsætning til Danmark som helhed jævnt faldende og udgjorde i 1970 2.720 personer.

Bebyggelse og erhverv

Ved folketællingen i 1921 var der i alt 728 gårde og huse på øen, og jordbruget var i god fremgang. De nyopførte husmandsbrug uden for de bymæssige bebyggelser opdyrkede de tilhørende små jordlodder så intensivt, at de tidligere udmarker fik reduceret deres betydning. Da landbrugsarealet var på sit højeste i årtierne efter 2. Verdenskrig, var der omkring 200 aktive gårde og husmandssteder med en blanding af planteavl, kød- og malkekvæg, svin og fjerkræ.

Som følge af 1. Verdenskrig voksede erhvervsfiskeriet på Læsø, hvorfor de bymæssige bebyggelser ved havnene i Vesterø og Østerby voksede. Havneanlæggene gav mulighed for anvendelse af større både og kuttere. I 1922 fandtes på Læsø 228 fiskere, som i alt ejede 67 motorfartøjer, 57 sejlfartøjer og 28 robåde. 148 fiskere drev fiskeri som eneste erhverv. Fangsten bestod især af torsk, rødspætter, hornfisk, slethvarrer og jomfruhummere. Søfart var fortsat et betydeligt erhverv med søfolk boende på øen, hvor der dog ikke var mange hjemmehørende skibe.

I 1955 bestod fiskerflåden i Vesterø Havn af 60 fiskekuttere, mens ca. 40 fiskekuttere var hjemmehørende i Østerby Havn.

Staten erhvervede store arealer i 1929, især i den nordlige del af øen, for at værne mod sandflugten og fra 1940’erne begyndte man at plante Læsø Klitplantage til.

I 1950 var ca. 52 % af befolkningen primært afhængig af landbrug og fiskeri, ca. 17 % beskæftigede inden for industri, håndværk og byggeri, mens ca. 16 % arbejdede inden for handel, transport og service, og ca. 14 % levede af formue eller pensioner.

Læsø blev fra 1960’erne et stadig mere besøgt turistmål, hvilket var medvirkende til, at Vesterø Havn i 1971 blev udvidet med et færgeleje uden for den vestlige kajmur.

Omlægning af landbrugserhvervet i 1960’erne og 1970’erne indebar nedlæggelse af nogle af de mindre landbrug, og jorden blev lagt sammen til større brug for at øge konkurrenceevnen. I samme periode oplevede fiskeriet, særlig jomfruhummerfiskeriet, stigende afsætning og vækst. Med oprettelsen af A/S Læsø Fiskeindustri i 1963 kunne alle fangster afsættes i Østerby Havn eller fragtes til Frederikshavn i virksomhedens fragtskib. I 1966 blev Vesterø Havn udvidet med endnu et bassin i form af en yderhavn.

Besættelsestiden

Læsø blev besat d. 9. april 1940, hvor 5-10 tyske soldater som de første ankom og installerede sig i en barak i Byrum. Der var planer om at anlægge et større befæstningsanlæg ved Højsande, hvilket imidlertid ikke blev ført ud i livet. Langs nordkysten af Læsø Klitplantage anlagde tyskerne en tipvognsbane fra Vesterø Havn til Højsande og Nordmarken. Øen havde en mindre gruppe af modstandsfolk, der bl.a. søgte at genere opførelsen af befæstningsanlægget.

Videre læsning

Læs mere om historie i Læsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links