I begyndelsen af perioden var landbruget stadig det vigtigste erhverv, men fra ca. år 1900 fik også fiskeriet betydning, hvilket var medvirkende til anlæggelsen af havne i Vesterø (1872) og senere Østerby (1905).

Administrativ inddeling og befolkningsudvikling

Som led i etableringen af sognekommuner i 1842 blev der oprettet en sognekommune for Læsø, som bestod af øens tre kirkesogne. I 1850 lå Læsø Kommunes befolkningstal på 2.396. Tallet var næsten konstant stigende frem til begyndelsen af 1900-tallet.

Mere om administrativ og befolkningsudvikling inddeling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Læsøboerne ernærede sig fortsat ved landbrug, og desuden tjente de godt på de mange bjærgninger. Strandingerne medførte, at der i 1871 blev opført tre redningsstationer på øen.

Mens en stor del af øens mænd drog på langfart med de store sejlskibe, fortsatte kvinderne med at dyrke jorden, ofte i samarbejde mellem flere småbrug. Når der skulle høstes, kunne de få hjælp af mænd fra Vendsysselområdet. Kvinderne varetog desuden vedligeholdelsen af bygningerne, og i slutningen af 1800-tallet gik gårdene i mange tilfælde i arv i kvindelig linje.

I 1872 stod havnen i Vesterø færdig, og herfra kunne postruten til fastlandet betjenes. I 1887 kom der fast færgeforbindelse til Frederikshavn. I Østerby blev der anlagt havn i 1905, hvilket fik betydning for udviklingen af kystfiskeriet. Anlæggelsen af havne betød også, at befolkningstallet i både Vesterø og Østerby steg; tidligere havde befolkningen især været koncentreret i Byrum.

Fiskeriet kom først for alvor i gang omkring år 1900, hvorefter erhvervet siden har været en væsentlig indtægtskilde. Der blev især fisket rødspætter og senere jomfruhummere. Ud over fiskeriet tjente læsøboerne på fremstilling af animalsk tran, som blev udvundet fra marsvin fanget i farvandet omkring Læsø.

I 1860’erne tiltrak vækkelsesbevægelsen og Indre Mission især kvinderne på Læsø, og de solgte ud af dragtsølvet for at skaffe midler til missionen. De to første missionshuse blev opført i 1892 og 1893.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Strandinger omkring Læsø

Læsø har med sine mange grunde, rev og lavvandede områder altid været til fare for skibstrafikken. Frem til 1900-tallets begyndelse var der hyppige strandinger med skibsforlis til følge. En gennemgang af arkiver samt marinarkæologiske undersøgelser viser, at op mod ca. 1.100 forlis kan have fundet sted omkring øen. Alene i strandingsprotokollerne fra Læsø Birk 1837-92 er der registreret 357 strandinger, hvoraf en stor del forliste og blev vrag. Langt størstedelen var træskibe af især dansk eller nordisk herkomst, men også en del skibe fra det øvrige Europa er gået til her.

Udforskningen af de mange vrag omkring Læsø vanskeliggøres af sedimenttransporten, hvor store sandmængder flytter rundt på havbunden og periodevis hhv. blotlægger og tildækker resterne af de forliste skibe. Marinarkæologiske rekognosceringer i 2009 viste, at der stadig kan findes nye skibsvrag langs kysten.

Videre læsning

Læs mere om historie i Læsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links