Den traditionelle dialekt, der lignede vendelbomålet, forsvandt stort set i løbet af 1950’erne og 60’erne.
I dag tales standardsprog med jysk tonegang og visse nordjyske særtræk. Der er fx ikke stød på betonet præposition, så »hvor er du fra?« ender bare på et kort a; og mange har stadig w- i ord som »vi«, »vand«.
Den traditionelle Læsø-dialekt havde tre køn: hatti (hatten), kow’en (koen), bi’nt (benet). »Jeg« hed a, foran fortungelyd blev k- og g- udtalt som hhv. tj- og dj-: tjø (kød), tje:j (kende), djek (gik), djör (gøre), og skrevet -nd blev udtalt -j: swæ’j (svend), bujjen (bunden).
Særtræk var svind af -v i ord som grå: (grave), stå’ (stav), -ɳ i ordene »ind«, »inde«, »inden« og -w i stedet for -b: gre’w (greb), löw (løb). Nogle ord var særegne for Læsø: ma’ne’t (vandmand), trold-sop (svamp).
I dag tales standardsprog med jysk tonegang og visse nordjyske særtræk. Der er fx ikke stød på betonet præposition, så »hvor er du fra?« ender bare på et kort a; og mange har stadig w- i ord som »vi«, »vand«.
Læs mere om kultur i Læsø Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Dialekt
