På dette foto fra 1952 ses det omfattende anlæg Allerød Teglværk; i baggrunden th. ses Blovstrød Teglværk med de karakteristiske høje skorstene.
.

Allerød Teglværk blev grundlagt i 1878 af Peter Clausen og Fritz J. Friedrichsen. I 1882 tilføjedes direktørboligen Ny Allerødgaard.

Clausen blev købt ud i 1883. Friedrichsen døde i 1890, og enken bestyrede herefter værket, indtil sønnen Fritz J.P. Friedrichsen overtog i 1896. Han udvidede med flere gårde og lergrave, som var forbundet med en smalsporet jernbane. Der er endnu spor i landskabet efter banen.

Faxe Kalkbrud købte teglværket i 1947 og drev det til 1965. På grunden ligger i dag et byggemarked.

Allerød og Blovstrød Teglværker er udpeget som kulturmiljøer, og aflejringer i Allerød Teglværks lergrav har givet navn til den geologiske periode Allerødtid.

Videre læsning

Læs mere om Bebyggelse og erhverv 1850-1920 i Allerød Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om 1850-1920