Amaliegade 22 ligger på Amaliegade 22 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Amaliegade 22 blev opført af tømmerhandler Niels Aagesen og tegnet af Niels Eigtved i 1750-1751, som den ene halvdel af et 14 fag bredt dobbelthus, hvoraf den anden del, Amaliegade 24, nu er nedrevet. Bygningen blev opført som lejligheder for det bedre borgerskab. Forhuset var oprindelig tre etager med frontispice, Taget var helvalmet og bygningen stod i blank mur. I 1846 gennemgik ejendommen en gennemgribende ombygning, hvorved bygningen blev forhøjet med en fjerde etage og frontispicen blev fjernet. I det indre blev der blandt andet indlagt vand og indrettet vandklosetter. Samtidig fik facaden sit nuværende udseende. Ved denne ombygning blev side- og et toetages baghus tilføjet, disse bygninger erstattede et tværhus og et sidehus i bindingsværk. Bagest på grunden mod Toldbodgade var der en lille have. I 1916 opførte skibsrederne A.O. Andersen og Poul Carl det nuværende baghus, arkitekt var L. Bendixen. Samtidig indrettedes lejligheden på første sal til lokaler for rederiet.

Beskrivelse

Amaliegade 22 ligger i husrækken på østsiden af Amaliegade og er i dag indrettet til enkelte private lejligheder og kontorer. Amaliegade 22 er en syv fag bred og fire etager høj, grundmuret bygning med kælder og midtrisalit i tre fag. Første etage er kvaderpudsede, de øvrige etager er glatpudset. Der er en hvælvet portgennemkørsel i de to sydlige sidefag. Facaden er malet lyserød, og der er hvidmalede indramninger omkring vinduerne i anden og tredje etage. Midtrisalittens vinduer er i anden etage, beletagen, endvidere prydet med ornamenter og støbejernsgitre på brystningerne. Der en kordongesims mellem første og anden etage samt et gennemgående bånd mellem tredje og fjerde etage. Murværket afsluttes af en bred hovedgesims med konsoller og bygningen bærer et halvvalmet tag behængt med sortglaserede tegl. Der er to rundbuede kviste i tagfladen, samt to skorstene med sokkel og krave i rygningen. Alle vinduer er ældre, hvidmalede korspostvinduer, hvoraf dem i anden og tredje etage har fladbuet overkant. Gårdsiden står i blank gulstensmur og føjer sig i et buet smigfag sammen med det otte fag lange sidehus. Sidehuset er sammenbygget med et treetagers baghus med tagterrasse øverst og vognporte i stueetagen. Side- og baghus står pudset i en gråbrun nuance. Der er nedgang til kælder i for-, side- og baghus. På gårdsiderne er alle vinduer ældre, grønmalede korspostvinduer. I det indre er der adgang til alle etager ad en oval hovedtrappe og grundplanen er på alle etager præget af en forstue mod gården, store, repræsentative stuer mod gaden, en oval stue i smigfaget med adgang til sidehuset, der har en lang fordelingsgang med adgang til mindre værelser, køkken og toiletfaciliteter mod gården. I baghuset er der ligeledes indrettet mindre værelser samt en sekundær trappe. I tagetagen er de gamle pigeværelser indrettet til en privat lejlighed. I det indre er interiørerne gennemgående præget af bevarede, ældre overflader: parketgulve, plankegulve med brede planker, brystnings-, hel- og lysningspaneler, stuk samt fyldingsdøre med overvinduer. Enkelte steder er der lagt plane kontorgulve over de ældre gulve for at kompensere for eventuelle skævheder i bygningen. Kælderen er blandt andet indrettet til opbevaring og cykelkælder.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi i Amaliegade 12 knytter sig til det senklassicistiske eksteriør, som indpasser sig i gadens ældre husrække, der stilmæssigt præges af facader fra rokoko til historicisme. Ligeledes viderefører den senere opførte nabobygning, Amaliegade 24, eksempelvis kordongesimsens linje i sin nederste etageinddeling. Amaliegade 22 bidrager således til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi i Amaliegade 22 knytter sig i det ydre til facadens tredelte inddeling, der endnu afspejler de overordnede retningslinjer, som Niels Eigtved udstak for facadeudformningen i Frederiksstaden: en tredelt facade med let fremhævet midtrisalit, portåbning i det ene yderfag samt kordongesims og kvaderfugning i stueetagen. Den senere tilføjede etage vidner om udviklingen i 1800-tallet, hvor der blev behov for et øget antal lejligheder i bygningen. I baghuset er de to vognporte bevaret og de små vinduer henover viser, at her havde kusken sin lejlighed. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens bevarede, traditionelle grundplan med store repræsentative stuer mod gaden samt gang, værelser, køkken og toiletfaciliteter i side- og baghus. Hertil kommer hierarkiet mellem bygningens etager med førstesalens lejlighed som den fornemmeste. Det ses blandt andet ved, at lejligheden har større vinduer, større loftshøjde og en rigere dekoration i interiørerne. Interiørerne, der stilmæssigt spænder fra rokoko over klassicisme til en sen historicisme, vidner om bygningens lange historie med et stort antal ejere, der har sat sit præg på bygningen gennem tiden.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets regulære og sluttede form, hvis harmoniske udtryk forstærkes af facadens regelmæssige og symmetriske opbygning med en let reliefvirkning af midtrisalit og den kvaderfugede stueetage. Facadens vandrette og lodrette forløb fastholdes og samles af det halvvalmede tag med symmetrisk placerede skorstene og kviste. Også det høje, hvælvede portrum bidrager til bygningens herskabelige udtryk. Idet indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedtrappen, hvis elegante ovale løb går gennem alle bygningens etager. Særligt i forhusets repræsentative rum fremhæver fyldingsdsøre, paneler, stukkatur, parketgulve samt ældre gulve af brede planker bygningens fornemme karakter. I det indre spænder forhusets palet af stiludtryk fra graciøs rokokostukkatur og smagfuldt enkle brystningspaneler på anden sal til førstesalens pompøse, heldækkende stukkatur med kompasrose og maritime motiver i samspil med overdådigt, udskårne helpaneler og døre i mørke træsorter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links