Andreas Bjørns Gård, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende sanerings-programmer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Strandgade strækker sig fra Christians Kirke over Torvegade og videre over Wilders Bro til Wilders Plads. Strandgades anlæg stammer fra Christian IV's oprindelige plan og var fra begyndelsen udnævnt til at være en af de vigtigste gader på Christianshavn, idet den havde den herlighedsværdi at have direkte adgang til havnen. Christian IV's og hans byplanlægger ingeniøren Johan Semps tanke med Strandgade var, at den som kajgade skulle optages af en række store købmandsgårde, der strakte sig igennem hele karreens dybde med frakørsel fra baggaden Kongensgade (nu Wildersgade). De stolte planer blev kun til en vis grad gennemført. De rigeligt afstukne grunde blev snart opdelt i mindre stykker, og den travle handelsvirksomhed med losning og lastning af skibe, som Christian IV havde drømt om, blev aldrig karakteristisk for Strandgade, der ved opfyldninger i tidens løb mistede sine kajpladser og blev en almindelig gade med to husrækker. Andreas Bjørns Gård er opført i 1734 på nogenlunde samme tidspunkt, som storkøbmand Andreas Bjørn gik i gang med opfyldninger til sit nye skibsværft på den senere Wilders Plads. Andreas Bjørn erhvervede grunden i 1732, hvor den blev solgt af Niels Alsing, der her havde en tømmerplads. Grunden strakte sig dengang fra Strandgade til Overgaden neden Vandet og fra Bådsmandsstræde til Christianshavns Kanal. Mod gaderne var grunden bebygget med pakhuse af tømmer og brædder. Andreas Bjørn lod delvis de gamle pakhuse rive ned og nye bygninger opføre. Dele af grunden, som Andreas Bjørn havde anlagt som have, blev solgt fra i 1766, og i 1857 blev den resterende del af grunden opdelt i flere mindre grunde: Strandgade 48 og 50 samt Christianshavns Kanal 4 og Bådsmandsstræde 5-7.Andreas Bjørns Gård består i dag af hjørnebygningen fra 1733-34, et portparti bygget til omkring 1760 og en fløj mod Bådsmandsstræde fra 1761, forhøjet med en etage i 1830. I forhuset mod Strandgade boede storkøbmanden selv. Det blev opført i seks fag og tre etager med kælder under og en gavlkvist over to fag. Gavlen mod Bådsmandsstræde var i fem fag. Bygningen var enkel og kun udsmykket med en kraftigt profileret hovedgesims. I kælderen var der pakrum. Bygningen har oprindeligt haft sortglaserede teglsten. Den oprindelige gård har stået som et enkelt barokhus i slægt med andre barokke borgerhuse i området, f.eks. Strandgade 34 og Overgaden oven Vandet 24 og 26, og er opført nogenlunde samtidig med de københavnske ildebrandshuse efter branden i 1728. I første halvdel af 1800-tallet er der sandsynligvis etableret en gavlkvist over to fag til gårdsiden. Der findes i dag en sådan gavlkvist, mens den oprindelige, typisk barokke gavlkvist mod gaden blev taget ned i 1851-52.Portpartiet har oprindeligt udgjort en del af en 13 fag lang pakhusbygning mod Strandgade. Porten omtales i 1761 som værende på sin nuværende plads, i to fag og i tilknytning til en italiensk trappe, der betjente både hovedhuset på hjørnet og pakhuset. I en vurdering fra 1804 er portpartiets tre fag skilt ud som en selvstændig bygning, og den øvrige bygning regnes for et selvstændigt forhus på 10 fag. Porten til gaden er da beskrevet som tofløjet og beklædt, indrammet med en rundbuet sandstensindfatning. I forbindelse med nyopførelsen af nabohusene Strandgade 48 og 50 i 1851-52 fik portpartiet sit nuværende udseende, hvor det blev gjort både dybere og højere, så det blev tilpasset hjørnebygningen. I murværket ses tydelige spor efter det tidligere udseende i form af tilmurede vinduesåbninger. I 1970'erne blev hjørnehuset istandsat med nyt tag med røde vingetegl, reparation af kviste samt opsætning af to nye. Gavltrekanten mod Bådsmandsstræde blev nyopmuret og det øvrige murværk samt vinduer repareret i 1986. Forhuset langs Bådsmandsstræde er opført i 1761, hvor der tidligere har ligget en bindingsværksbygning i seks fag og to etager. Den nye bygning blev i 1761 beskrevet som værende i grundmur og mere end dobbelt så lang som bindingsværkshuset. Den afvigende vinduesrytme tyder på, at forhuset består af flere dele, måske opført på forskellige tidspunkter. Muligvis ligger den ældste bygning stadig på stykket tættest på hjørnebygningen, dækket af skalmur, mens den øvrige del er i grundmur og nyopført i 1761. Samme år omtales også en opgang til stueetagen ad en stentrappe med repos med jernrækværk. Trappen er i 1804 beskrevet som bestående af otte gullandske stentrin og repos og med en tofløjet, beklædt indgangsdør. Bygningen får i 1830 påbygget en tredje etage, som tydeligt lader sig aflæse i murværket. Den oprindelige tagdækning kendes ikke, men efter forhøjelsen har den formentlig bestået af sorte teglsten mod gaden og røde mod gården.

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af tidligere udførte bygningsarbejder i ejendommen. Beskrivelsen bygger på besigtigelse af hele ejendomme bortset fra anden sal i bygningen mod Bådsmandsstræde.Andreas Bjørns Gård er beliggende på hjørnet mellem Strandgade og Bådsmandsstræde integreret i husrækken i begge gader. Ejendommen består af tre sammenbyggede dele: På hjørnet et forhus, der udgør den ældste del af gården, mod Strandgade et portparti og mod Bådsmandsstræde endnu et forhus, alle fra 1700-tallet. Bygningerne omkranser et brolagt gårdrum. Mod Strandgade har bygningen otte fag, hvoraf det nordligste, portpartiet, er bredere. Gavlen mod Bådsmandsstræde har fem fag, og bygningen mod Bådsmandsstræde har tretten fag. Ejendommen er i tre etager over kælder og har heltag hængt med røde vingetegl. I Strandgade-bygningen er tagetagen udnyttet, og tagfladen har brandkam, to skorstene i rygningen og fire kviste med lavt heltag. Mod gården er en frontkvist med strømskifter, en kvist med lavt heltag og en række tagvinduer af forskellig type. Bygningen langs Bådsmandsstræde har en forholdsvis ubrudt tagflade med enkelte mindre tagvinduer mod gaden og gården, en kvist på gårdsiden og to skorstene i rygningen. I taget mod gaden ses i overgangen mellem de to forhuse en nyere tagterrasse. Ejendommen har en pudset sokkel og står herover i blank mur. Mod Strandgade er murværket af røde sten. Mod Bådsmandsstræde har stueetagen og første sal vekslende skifter af gule og røde sten, mens anden sal er af gule sten. Ejendommen har murværksdekoration i form af murede hovedgesimser, der er kraftigst profileret mod Strandgade, samt strømskifter i gavltrekanten mod Bådsmandsstræde og i frontkvisten mod gården. Herudover er ejendommens eneste udsmykning en indfatning af sandsten med markeret slutsten omkring portåbningen med en muslingeskal i sandsten i det rundbuede felt ovenover. I portpartiet ses sporene efter tilmurede vinduer. Facaden mod Strandgade og gavlen mod Bådsmandsstræde har samme vinduessætning; i gavlen er en del murblændinger. I stueetagen og på første sal er der korspostvinduer med todelte underrammer og på anden sal torammede, torudede vinduer. I det bredere fag over porten har vinduerne tre fag. Kælderen har nyere et- og torammede vinduer. To kviste har trerammede, trerudede vinduer, de øvrige to kviste har torammede, trerudede vinduer. Mod syd er en nedgang til kælderetagen, mens den øvrige adgang til denne del af bygningen foregår via portgennemgangen og en tofløjet, flammeret revleport. Facaden i fløjen mod Bådsmandsstræde har uensartede vinduesstørrelser og -fordeling. I kælderetagen er der torammede, torudede vinduer, i stuetagen og på første og anden sal korspostvinduer; i stuetagen mod øst er vinduerne højere og har uopdelte underrammer. Vinduer i stueetagen afsluttes ikke af et stik som de øvrige. I det østligste fag giver granittrin og en fyldingsdør adgang til stueetagen. Murpillernes varierende bredde (smallere mod vest) og vinduernes forskellighed antyder, at en ældre bygning på stedet er blevet integreret i det nuværende byggeri. Mod gården har forhuset mod Strandgade seks synlige fag med bredere murpiller i portpartiet. I stueetagen og på første sal er der korspostvinduer med todelte underrammer, og på anden sal og i kælderen er der torammede, firrudede vinduer. Over to fag er en gavlkvist med strømskifter og tre lave torammede, seksrudede vinduer. Mod gården er portåbningen uden portfløje. Et senere udbygget smigfag danner overgang fra forhuset til bygningen i Bådsmandsstræde. Dennes gårdfacade har 12 synlige fag med uensartede vinduesstørrelser og -fordeling; nogle tidligere vinduesåbninger er blændede. I kælderetagen er der primært firrammede, torudede vinduer, i stuetagen og på første og anden sal korspostvinduer: i stuetagen er en del af vinduerne højere og har uopdelte underrammer. Mod øst er en indgang til den gennemgående forstuegang samt to indgangsdøre direkte til to lejligheder. I kælderetagen er der nedgange til hhv. depotrum med ældre revleporte og til en lejlighed med nyere revledør. For hele ejendommen gælder, at døre, portfløje og kældervinduer er malet grønne, mens øvrige vinduer er malet hvide. En del vinduer har trukket glas. Portrummet er belagt med brosten med en række bordursten i midten, delvist bræddebeklædte vægge og pudsede overvægge og loft. Herfra er adgang til bygningen via en åben trappegang beklædt med fyldingspaneler, der giver adgang til det store, markante hovedtrapperum med en italiensk trappe. Trappen er en firløbstrappe med hjørnereposer, pudsede underløb, indervanger udsmykket med fyldinger, hulbalustre, udkehlet håndliste og trætrin, der i de nederste etager er belagt med linoleum. På første sal er der i trapperummet på et mellemrepos indbyggede skabe med fyldingslåger. I dag er ejendommen delt op i lejligheder i hhv. forhuset mod Strandgade og fløjen mod Bådsmandsstræde. Både kælderetagen og tagetagen mod Strandgade er indrettet til bolig. Fra hovedtrapperummet er der adgang til lejlighederne mod Strandgade, hvoraf nogle rækker et eller flere fag ind i huset mod Bådsmandsstræde. De oprindelige planløsninger er stadig aflæselige trods ændringer især mod Bådsmandsstræde. Mod Strandgade ligger hovedtrapperummet og de store stuer, mod gården ligger de mindre værelser, mens fløjen mod Bådsmandsstræde har struktur som et sidehus med en gang mod gården, mindre rum mod gaden og bagtrappe. I overensstemmelse med vinduernes størrelse er stueetagen og første sal mod Strandgade de fineste etager med højt til loftet og rig udsmykning, der især i beletagen på første sal er meget omfattende i form af brystnings-, pille- og lysningspaneler, overdådige stukudsmykninger bag ovnpladser samt på lofter med gesimser, rosetter, rocaille-motiver og mytologiske figurer. Hertil kommer indfatninger om ovnpladser, hvoraf der nogle steder stadig er fungerende gamle ovne, profilerede gerichter, fyldingsdøre af forskellig type med beslåning, nogle med indstukne hængsler og kasse-/pladelåse, og profilerede vinduesposte og vinduesrammer med gamle, håndsmedede anverfere og stormjern. Fyldinger i såvel paneler som døre er mange steder med spejle med afrundede hjørner. Gulve er i mange rum gamle plankegulve.Kælderlejligheden mod nord, der har indgang fra portrummet, har ældre bræddeklædte vægge og lofter med synlige bjælker og brædde- og listeklædte loftsflader, mens kælderlejligheden mod syd overvejende har nyere indretning og overflader. Mod Bådsmandsstræde er bevaret et køkkenildsted. Fløjen mod Bådsmandsstræde er indrettet mindre prangende med lavere loftshøjder og uden udsmykning udover visse steder enkle lysnings-, pille- og brystningspaneler, gerichter og vinduer med profilerede poste af forskellig type. Trapperummet har en enkel toløbstrappe med listebalustre, udkehlet håndliste, faste hovedstykker og vangesnirkel. Trin er af træ med linoleumsbelægning i de nederste løb. Tagetagen er uudnyttet.

Den miljømæssige værdi knytter sig til Andreas Bjørns Gårds beliggenhed i husrækken i Strandgade. Ejendommens placering på hjørnet mellem Strandgade og Bådsmandsstræde betyder, at gavlen af den oprindelige bygning står markant i gadebilledet. I kraft af ejendommens grundlæggende proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår den som en harmonisk del af det historisk fortættede kvarter. Hertil kommer, at den er med til at opretholde den ældre gadestruktur i området. Den miljømæssige værdi knytter sig desuden til gårdrummet, der omkranses af de to bygninger og med sin traditionelle brolægning og beplantning danner et harmonisk og historisk gårdmiljø. Det er et fint eksempel på et christianshavnsk gårdrum, som til forskel fra middelalderbyens trange og tætbebyggede baggårde, har en mere åben og provinsiel karakter.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Andreas Bjørns Gård som en del af Strandgades ældre bebyggelse. Da bydelen er blevet skånet for de store bybrande, er Strandgade det eneste sted i København, hvor man på trods af senere tiders ombygninger stadig kan fornemme en sammenhængende række af adlens og de rige borgeres gedigne bygninger. Andreas Bjørns Gård er et eksempel på de store købmandsgårde, hvor en familie havde bolig og erhverv i samme ejendomskompleks, og fortæller historien om kvarterets rolle som et hjemsted for handelshuse. Senere er ejendommen indrettet til bolig for flere familier og vidner om de efterfølgende århundredes behov for flere boliger til byens stigende antal indbyggere. De synlige spor i murværket fra forskellige etagehøjder og vinduessætning er tydelige vidnesbyrd om bygningens udviklingshistorie. Murpillernes varierende bredde i Bådsmandsstræde og vinduernes forskellighed antyder, at en ældre bygning på stedet er blevet integreret i det nuværende byggeri. Den kulturhistoriske værdi for Andreas Bjørns Gård knytter sig desuden til den aflæselige planløsning med den tidstypiske fordeling af store stuer mod gaden, værelser mod gården og funktionsrum i sidehuset. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til den ældste bygnings rige interiør, især hovedtrapperummet med den italienske trappe og forhusets beletage. Her vidner de overdådige rum og dekorationer om bygherrens position og om 1700-tallets udsmykningsidealer i form af barok- og rokokoprægede dekorationer og detaljer som fyldinger med afrundede spejle i døre og paneler og detaljerede stukornamenter. De flere steder bevarede, ældre plankegulve er også en del af de kulturhistoriske værdier tillige med den generelt traditionelle materialeholdning.

Den arkitektoniske værdi for Andreas Bjørns Gård knytter sig i det ydre til ejendommens markante fremtræden med sin beliggenhed på hjørnet mellem Strandgade og Bådsmandsstræde, der fremhæver gavlmotivet. Ejendommen har en overordnet harmonisk fremtræden mod både gade og gård, hvor især bygningen mod Strandgade står markant pga. sin hovedform og det blanke murværks tyngde. Fløjen mod Bådsmandsstræde underordner sig hovedhuset i form, højde og udtryk. Begge bygningers facader med let uregelmæssig fagdeling og vinduessætning fremstår til trods herfor som helstøbte facader med et enkelt udtryk understreget af de få dekorative elementer som hovedgesimser og portåbningens indfatning og udsmykning af sandsten. Den arkitektoniske værdi for Andreas Bjørns Gård knytter sig i det indre til de aflæselige, oprindelige planløsninger, der i forhuset mod Strandgade giver et godt forløb af rum forbundet af enkelt- eller fløjdøre. Rummene er højloftede og velproportionerede. Den arkitektoniske værdi knytter sig desuden til interiørerne med mange detaljer og udsmykning, der især i beletagen er udtryk for tidens arkitektoniske og kunstneriske idealer med rig stukudsmykning og panelering især i de fine stuer mod gaden.

Læs videre om

• Det Kgl. Uldmanufaktur, København
• Fakirskolen, Christiania, København
• Søndre Pavillon ved Kunstindustrimuseet (Amaliegade), København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen