Anneksgården, Føvling

Der har antageligvis ligget en gård på dette sted siden 1600-tallet. Af denne bebyggelse er det i dag kun vestlængen, som er bevaret.

Sidenhen blev et nyt stuehus og den nordlige længe opført i 1844, mens østlængen er fra 1890.

Anneksgården ligger i det åbne landskab mellem Silkeborg og Horsens. Den firelængede gård indrammer en pigstensbelagt gårdsplads, og mod syd er en større have. Stuehuset udgør den sydlige længe, mens de tre avlslænger udgør de tre øvrige. Den nordlige avlslænge har en portgennemkørsel midt for og ligger ud til Føvlingvej. Den firelængede gård er opført i én etage med stråtækkede tage afsluttet med mønning og kragetræer. Stuehuset er ligesom vest- og nordladen opført i bindingsværk, mens den østlige længe er grundmuret.

Stuehusets bindingsværk er brunmalet og tavlene rødkalkede. Bygningerne står på syldsten og herover er bindingsværket udført med fodrem, stolper, løsholter, dokker og lange skråbånd samt sugfjæl. Enkelte steder er dokkerne fjernet og erstattede med mur og herpå er påmaling som imiterer dokker. Den vestlige gavl er grundmuret og rødkalket. Mod gårdspladsen findes to ældre, brunmalede fyldingsdøre, en tofløjet og én enfløjet. Begge har diamantfyldinger og enkel bred indfatning omkring samt et smalt overvindue. Mod have er en nyere, hvidmalet bræddedør og i vestgavlen en nyere, hvidmalet stalddør med diagonaltstillet rude i den øverste del. Bygningen har hovedsageligt nyere, hvidmalede, torammede vinduer med småtopsprossede termoruder og nye galvaniserede hængsler. Enkelte vinduer i den vestlige del er ældre, med ældre anverfere, stormkroge, lodposter og blysprosser. I gavlene er tillige etrammede vinduer, der er traditionelt udførte med enkelt lag glas, smalle sprosser og hjørnebeslag. I tagfladen mod gården findes midt for en stråtagskvist med en brunmalet, opsprosset rude, og i tagryggen indikerer manglende kragetræer, at her tidligere har været to skorstenspiber.

I det indre er en ældre grundplan i store træk bevaret med en gennemgående midtskillevæg, der dog er brudt enkelte steder, og en forstue ved hver af gårdsidens to døre. Stuehusets vestlige del indeholder bryggers og køkken, mens der i den østlige del er stuer og kamre. I den vestlige forstue er en nyere, stejl ligeløbstrappe op til tagetagen, der er delvist indrettet med værelse ved vestgavlen, mens den øvrige del af loftet er uudnyttet. De fleste overflader er nyere men er traditionelle, herunder bræddegulve, pudsede vægge og bræddelofter mellem synligt bjælkelag. Flere fyldings- og revledøre er ældre og muligvis oprindelige. Køkken og badeværelser har alle nye elementer.

Vest- og nordlængens bindingsværk er sorttjæret og tavlene hvidkalkede. Bygningerne står på syldsten og herover er bindingsværket udført med fodrem, stolper, løsholter og dokker samt både korte og lange skråbånd. Der er tillige sugfjæl, og længerne har støbejernsvinduer, høgab og sorttjærede revledøre med ældre båndbeslag, hængsler og klinkefald. Den grundmurede østlige længe står i blank, rød mur og denne har desuden to store brede, fladbuede portåbninger med brunmalede revleporte samt et par runde støbejernsvinduer og murankre.

De tre avlslænger er indrettet til stald og lade. Gulvene er delvist lerstampede, delvist af kampesten, væggene af bindingsværk enten med lerklinede eller murede tavl, og lofterne er af brædder over det synlige bjælkelag og flere steder er der åbent til kip, så undersiden af stråtaget samt tagkonstruktion er synlig. Der er endvidere ældre båse i stalden, revledøre samt render i gulvene. I den vestlige længe er endvidere et ældre das og i en del af den østlige længe findes ældre kvæg- og hestebåse med tilhuggede stolper, trug og fodergang.

Den miljømæssige værdi knytter sig til gårdens traditionelle placering i det åbne landskab, hvor den sammen med flere ældre gårde og marker udgør et traditionelt landbrugsmiljø.

Hertil kommer gårdspladsens intakte pigstensbelægning med en ældre brønd og vandpumpe, der underbygger den slående landlige idyl, og bygningsanlæggets traditionelle helhedsudtryk.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Anneksgårdens overordnede træk af en ældre, traditionel firelænget bondegård med stråtækkede længer, et stuehus midtfor og avlslænger omkring. Ydermere er fortællingen intakt ved de bevarede gennemgående portrum, der er et vidnesbyrd om vigtigheden i at kunne transportere læssede vogne fra markerne ind til gårdspladsen.

Hierarkiet mellem længerne og dermed deres forskellige funktioner aflæses i bindingsværket, den afvekslende vinduesstørrelse og- placering, dørenes udformning og skorstenspiberne. Herved står stuehuset klart frem som beboelsesdelen med det rige bindingsværk, dekorerede hoveddøre, småsprossede vinduer. I modsætning skiller avlslængerne sig ud ved det mere enkle bindingsværk, få åbninger der er simple revledøre og -porte samt støbejernsvinduer. Springet mellem opførelsestidspunktet af de forskellige bygninger ses tillige ud fra den forskellige materialeholdning.

Ydermere relaterer den kulturhistoriske værdi sig til det egnskarakteristiske bindingsværk, som er kendetegnet ved at være rigt uden at være prangende, der er kendetegnet for Østjylland. Der er flere steder anvendt krumvokset tømmer, der ansås for at være bedre til at opfange og fordele trykket.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til stuehusets ældre grundplan, der har en enkel opdeling og adskillelse mellem de repræsentative stuer og køkkenfunktioner. Rummenes oprindelige funktion underbygges af den traditionelle materialeholdning.

I avlslængers indre ses den kulturhistoriske værdi i den enkle rumdeling og den ældre materialeholdning med slidstærke overflader, der tydeligt viser de tidligere funktioner som stald og lade, herunder stengulve med render, bindingsværksvæggene og staldinventaret med alle dele.

Det arkitektoniske udtryk knytter sig til den firelængede gårds proportionering, stråtage og traditionelle byggeskik, der tilsammen skaber et fuldendt og elegant bygningsanlæg.

Det taktfaste og tætte bindingsværk danner et levende og markant udtryk, der er særegent ved stuehusets tætte dokker under vinduerne med hele to i hvert fag. Hertil kommer bindingsværkets symmetriske opbygning omkring gavlene og stuehusets facader, hvis symmetri endvidere styrkes af placering af døre og vinduer. Ydermere er der stor arkitektonisk værdi i stuehusets ældre fyldingsdøres udskæringer og indfatninger. Endelig knytter den arkitektoniske værdi sig til bindingsværket kontrastfulde farvesætning. Et overordnet horisontalt snit, der tillige underbygges af de store ubrudte tagflader.

Læs videre om

• Bygholm, Horsens
• Fuglsbjergvej 9, Blirup
• Horsens Ting- og Arresthus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen