Apotekergade 1
.
Apotekergade 1
.
Apotekergade 1
.
Apotekergade 1
.
Apotekergade 1
.
Apotekergade 1
.
Apotekergade 1
.
Apotekergade 1
.
Apotekergade 1
.
Apotekergade 1
.

Apotekergade 1 ligger på Apotekergade 1 i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Apotekergade 1 blev opført af rådmandsenke Anne Margrethe Sühling som et 11 fags gavlhus i 1748, den grundmurede gavl nævnes først i 1769. Mellem 1809 og 1819 blev forhuset udvidet med en toetages karnap mod gaden. Gavlfacaden blev ændret i 1905, hvor karnappen fik store vinduespartier opdelt af pilastre, på dette tidspunkt flyttedes også indgangen til den nordlige del af facaden til den nuværende placering i midten. Løveapoteket havde til huse i bygningen fra 1803-1958. Karnappen er senere blev ændret med en række af torammede vinduer med underdelt underramme. Bindingsværket på den nordlige langside har tidligere stået kalket over stok og sten. I det indre er den tidligere stue og forstue mod gaden på et tidspunkt blevet åbnet til et rum.

Beskrivelse

Apotekergade 1 er beliggende nær Torvet i Haderslevs ældste bykerne. Langs bygningens sydlige langside løber gangpassage ned til baggaden Jomfrugang og langs den nordlige langside er der en smal slippe ind til nabobygningen. I gårdrummet bag bygningen er der indrettet udeservering for restauranten, der ligger i bygningens stueetage. Apotekergade 1 er et fem fag bredt og elleve fag dybt, toetages bindingsværksgavlhus med grundmuret facade og teglhængt, halvvalmet heltag. I rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen og fire kviste i den sydlige tagflade. Gadesiden er opført i grundmur og har en to fag bred, toetages karnap med metalinddækket tag med ensidig hældning. Gavlens over- og underfacade adskilles ved en profileret, gennemgående kordongesims. Gavlen og karnappen er glatpudset og gråmalet, den høje sokkel er malet mørk grå. Hele gadesiden på nær karnappen, fremstår refendfuget. I første etages midterfag er der en nyere grå- og hvidmalet, tofløjet fyldingsdør med diagonalt opsprossede vinduer og et diagonalt opsprosset overvindue. Foran denne er der en ligeløbstrappe langs facaden. Gadesidens vinduer består af både nyere og ældre korspost- og trerammede vinduer med to ruder i de nederste rammer. Alle vinduer er hvidmalede. I karnappens kælderetage sidder to halvrunde, opsprossede vinduer. Den sydlige langside og baggavlen er opført i sort opstolpet bindingsværk med hvidmalede tav, der hviler på en sorttjæret sokkel Baggavlen har gråmalede vindskeder og er beklædt med bræddeinddækning. På disse sider udgøres vinduerne af grønmalede, opsprossede korspostvinduer i stueetagen og opsprossede torammede vinduer i anden etage samt gavletagen. Den nordlige langside er opført i sort opstolpet bindingsværk, hvoraf salshuset, de seks bageste fag, er et fag smallere end den øvrige del af bygningen, i salshuset er anden etage udkraget med formsten mellem rem og overgangsfod. Det brede tagudhæng over de fem bageste fag bæres af skråstivere. I denne side sidder en ældre, tofløjet dør med overvindue med vifteformet opsprosning og ældre beslagværk. I det indre er kælder og stueetage indrettet til café og restaurant med tilhørende industrikøkken. I kælderen er bjælkelagets og loftplankernes ældre, kraftige tømmer bevaret, væggene fremstår skurede og hvidmalede, og i flere nicher ses riller i murværket. En del af det gamle trappeløb fra gaden til kælderen er endnu bevaret. Kælderen er i den forreste del af huset belagt med klinker og natursten, i den øvrige del af kælderen er gulvet støbt. Dørene er nyere kopier af ældre fyldingsdøre og de kannelerede gerichter er ligeledes af nyere dato. En nyere trappe leder til første etage, hvor den tidligere forstue og stue er åbnet til et rum. Gennem en ældre tofløjet dør er der adgang til en stue langs den sydlige langside. Den øvrige del af første etage udgøres af et moderne industrikøkken og trappeopgang til overetagernes lejligheder. Anden etage rummer to lejligheder, hvor dele af den ældre grundplan er bevaret, gulvene er nyere bræddegulve, vægge og lofter fremstår pudsede og hvidmalede. Udover nye kopier af ældre fyldingsdøre er der i salshusets lejlighed bevaret renæssancedøre med en fylding, der har ældre bemaling af landskaber og ornamenter. Loftrummet fremstår uudnyttet.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Apotekergade 1 knytter sig til gavlhusets beliggenhed, hvor Apotekergade udspringer ved Torvet. Her indføjer bygningens gavl sig harmonisk i rækken af gavlhuse langs Apotekergade og Torvet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Apotekergade 1 knytter sig i det ydre til bygningens opførelse i grundmur og bindingsværk, hvor særligt bindingsværket var karakteristisk for Haderslev i 1700-tallet. Bindingsværket er rigt med dokker i undertavlene i begge etager, men til forskel fra 1500- og 1600-tallet udnyttede man i 1700-tallet udelukkende bindingsværkets konstruktive fordele, og den eneste udsmykning i Apotekergade 1 er de afrundede bjælkeender mellem første og anden etage. Også den reducerede længdeafstivning i form af skråbånd er karakteristisk for 1700-tallets bindingsværk. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, hvor rummet til det tidligere køkken mod den sydlige langside endnu er bevaret. I kælderen er det ældre tømmer bevaret og i nicherne ses riller, der sandsynligvis har båret hylder til opbevaring. Også de bevarede dele af den gamle kældernedgang fra gaden vidner om tidligere funktioner i bygningen.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Apotekergade knytter sig i det ydre til langsidernes og baggavlens tætte bindingsværk, der sammen med de opsprossede vinduer giver bygningen tyngde og værdighed. De store tagflader samler bindingsværksiderne med den pudsede, grundmurede gavl, der i modsætning til bygningens øvrige sider af bindingsværk giver bygningen et mere forfinet udtryk mod gaden. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til kælderen, hvor de svære tømmerkonstruktioner, stengulvene og de hvidmalede rustikke vægge giver de forreste rum et solidt og funktionsbetinget udtryk. Første etages restaurationslokaler har bevaret en let og herskabelig stemning, idet flere af de ældre fyldingsdøre med runde vinduer og traditionelle kannelerede gerichter er bevaret. Hertil kommer de fornemme og fint forarbejdede renæssancedøre med malerier i salshusets lejlighed, der giver de relativt små rum et atmosfærefyldt historisk udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links