Catharinaheim, Haderslev

Catharinaheim blev opført i 1886 for 20 gamle, værdige ægtepar og gamle enlige kvinder, fortrinsvis af håndværkerstanden. Catarinaheim blev grundlagt af Ingward Martin Clausen og tegenet af arkitekt Wilhelm Voigt. Stiftelsen er navngivet efter grundlæggerens moder Catharina Marina f. Jørgensen. Ingward Martin Clausen var ejer af godset Knoop ved Kiel. Bygningen var oprindeligt indrettet med 22 boliger, 20 for ægtepar og to for enlige. I dag fungerer bygningen fortsat som boliger for ældre mennesker, og administreres af et boligselskab. Bygningen fik en gennemgribende renovering i det indre omkring 1990.

Bygningen har med sit oprindelige tyske stiludtryk antagelig været dækket med en falstegl i stedet for en dansk vingetegl. På et ældre luftfoto fra 1954, ses det, at det symmetriske stisystem har været mere udbygget omkring et anlæg midt i prydhaven. Også den nederste del af haven, syd for det symmetriske stisystem, har været udlagt i 22 lodder til stiftelsens beboere, hvor man har kunnet dyrke grøntsager til eget forbrug. Denne del af haven er i dag udlagt til græsplæne. Fra ældre fotos ses det at hovedbygningen i det indre indtil ombygningen omkring 1990, havde bibeholdt de oprindelige lidt dunkle, varme farver fra opførelsen i 1896. I fællessalen var der endvidere en fordakning og et pulpitur over den tofløjede indgangsdør. I fællessalen har træværket endvidere været gråmalet i to nuancer og opstreget med brunrød. Væggene har haft malede brystningspaneler med brede løvborter over.

Catharinaheim ligger ved Christiansfeldvej nord for Haderslevs ældre bydel. Anlægget består af en lang hovedfløj med en indkørselsvej langs hele den nordvendte facade. Overfor ligger en portnerbolig og to vaskehuse. Syd for hovedfløjen ligger en stor symmetrisk anlagt have. Bygningen er indrettet til mindre lejligheder.

Catharinaheim er en 27 fag lang, toetagers grundmuret bygning med indrettet tagetage. Bygningen, der opført i rød blank mur, hviler på en muret sokkel og bærer et kvartvalmet heltag hængt med røde vingetegl. Der sidder et større antal kviste med glasflunker i begge tagflader, og i rygningen sidder otte ældre skorstene med sokkel og krave. Midterpartiets tagryg prydes endvidere af pinakler. Bygningens side- og midterfag er fremhævede, der hver afsluttes i afvalmede gavlkviste, midterpartiet hæver sig som en gennemgående gavlkvist over langhusets øvrige tagryg. Murværket er udsmykket med talrige gulmalede og pudsede blændinger ved døråbninger, vinduesbrystninger, trempel- og gavlfelter samt skorstene. I facaden er der syv blåmalede indgangsdøre med granittrapper foran. Indgangsdørene er alle ældre, tofløjede fyldingsdøre. Vinduerne er ældre, hvidmalede, opsprossede korspostvinduer. Alle muråbninger er fladbuede med murede stik over. Mod haven er hovedfløjen opbygget på samme måde som facaden, med undtagelse af døråbninger og at midterpartiet er domineret af store rundbuede vinduer med blyindfattede glasmosaikker.

Kælderens vinduer sidder parvis og udgøres af ældre, hvidmalede støbejernsvinduer. De to vaskehuse og pedelboligen er udført i samme stil som hovedfløjen, de er alle en etage høje. Vaskehusene har brunmalede døre og vinduer, indgangene sidder i gavlen mod gaden, mens der har været indrettet retirader i langsiderne. I tagfladen sidder to høje skorstene med gulmalede blændinger. Portnerboligen ligger ligeledes med gavlen mod indkørselsvejen, indgangen sker gennem et grundmuret vindfang med metalinddækket tag på gavlen. Haven på sydsiden af hovedfløjen er symmetrisk anlagt ud fra hovefløjens midtakse med et grusbelagt stisystem og støre græsplaner med store busketter, runde bede og ældre frugttræer omkranset af store træer samt enkelte solitære træer. I det indre er hovedfløjen præget af en stor ombygning i nyere tid, hvilket gør, at overflader og indretning generelt er af nyere dato, vægge og lofter fremstår overvejende med gipsbeklædning. Dog er grundtrækkene af en ældre grundplan bevaret. Bag indgangsdørene er der forgang og trapper til de øvrige etager, hvorfra der er adgang til de enkelte lejligheder. Enkelte steder er der etableret elevatorer. I midterpartiet mod haven er den gamle fællessal bevaret med lysekrone og stukroset. I nyere tid er der endvidere udbygget en lukket, gipsbeklædt korridor i første sals højde gennem det højloftede rum. I lejlighederne er der nyere køkkener og badeværelser. Flere skillevægge er nyere, lette vægge. Der er nyere bræddegulve og gipslofter. Der er bevaret ældre fyldingsdøre med ældre dørgreb, klinkegulve samt enkelte ældre trapper med bevarerede drejet mægler og balustre samt håndliste. Vinduerne har forsatsruder, og de yderste vinduer er i tysk stil uden midterpost. Kælderen fremstår med støbte lofter og gulve samt pudsede, kalkede vægge. Den ældre grundplan med en central fordelingsgang, opbevaringsrum samt den ældre trappe er bevaret. Dørene er ældre og nyere gråmalede revledøre.

Vaskehusene er indrettet med vaskemaskiner og lignende faciliteter, mens rummene i langsiden anvendes til opbevaring. Portnerboligen fremstår med nyere overflader og installationer.

Den miljømæssige værdi ved Catarinaheim knytter sig til anlæggets sammenhæng med den fredede have og de høje omkransende træer, der danner en stemningsfuld ramme om de gamle stiftelsesbygninger.

Den kulturhistoriske værdi ved Catarinaheim knytter sig i det ydre til det samlede anlæg, der endnu levendegør bygningens oprindelige formål som stiftelse for ældre mennesker: Pedelboligen, hvor man førte tilsyn med gæster til stiftelsen, hovedfløjen med boliger og vaskehusene med vaskerum og de bevarede døre til retirader og opbevaring på langsiderne. Hertil kommer den parklignende have, hvor man har kunnet promenere. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til det samlede anlægs udførelse i Hanseatisk nygotik, en regional form af den tyske historisme, der prægede 1890'erne byggeri under det tyske herredømme over Sønderjylland 1864 -1920. Endelig er anlægget et fornemt eksempel på den private socialforsorg, der vandt frem i Haderslev i 1800-tallets anden halvdel.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til fællessalen, den ældre grundplan og de bevarede ældre bygningsdele som døre, trapper, klinkegulve, der tilsammen bidrager til opretholdelsen af et traditionelt interiør.

Den arkitektoniske værdi ved Catarinaheim knytter sig i det ydre til det helstøbte anlæg, hvor det overordnende stiludtryk i hanseatisk nygotik samler anlæggets store og mindre bygninger til en harmonisk helhed. Hovedbygningens imponerende længde både understreges og brydes op igennem den konsekvente brug af gulpudsede blændinger i de vandrette forløb i kordonbånd og trempel, mens de vertikale akser ved døre og risalitter ligeledes fremhæves af høje aftrappede eller rundbuede blændinger. Anlæggets overordnede udtryk bliver gennem sine store dimensioner pompøst og værdigt, men tilføjes ved sit skulpturelle udtryk og den varme farveholdning et venligt og imødekommende præg. Hertil kommer bygningernes gennemførte detaljerigdom og høje håndværksmæssige kvalitet.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til fællessalen i hovedfløjen, hvor de store vinduer med glasmosaikker giver det højloftede rum et let sakralt præg. Hertil kommer de velbelyste interiører med bevarede ældre fyldingsdøre, der fastholder et historisk præg i det indre.

Læs videre om

• Badstuegade 16, Haderslev
• Catharinaheim, Haderslev
• Den tidl. Katedralskole, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen