Arresthuset (tidl.), Køge

Arresthuset blev opført i 1855.

Arresthuset er bygget i 1855 som et længehus med rødt, teglhængt heltag og kobler sig til nordgavlen af rådhusets forhus. Selve bygningen er tilbagetrukket i forhold til rådhusbygningen, formentlig for at give plads til fangegården, som er omgivet af en høj mur. Arresthusets front har tre højtsiddende vinduer samt to døre i hver ende af bygningen. Fem trin mellem facaden og muren fører op til dørene og det niveau, der findes inde i bygningen. Vindueshullerne er udført med en meget flad bue, og selve vinduet er formentlig udført i jern, opdelt i 15 små ruder. Vinduerne har desuden en vandret, oplukkelig ramme på fem ruder til ventilation. Mellem vinduerne er mindre åbninger i murværket, hvilket også forefindes højere oppe. Dørene har fire enkle fyldinger. Øverst er en sparrenkopgesims. Facaden er kalket gul over en sort sokkel, og gesimsen malet hvid. Vinduer og døre malet mørkegrønne. I rygningen er en skorstenspibe, og i hver tagflade er en mængde tagvinduer. Muren mod Nørregade er forsynet med en port i midten. Muren er kalket gul over en sort sokkel og afsluttes i en muret gesims, som er malet hvid. Øverst afsluttes muren af en række røde tagsten. I det indre er de små celler delvist bevaret og indrettet til offentlige toiletter i stueetagen, samt til kontorer med hertil hørende sekundære funktioner på første etage. Her er også enkelte celledøre bevaret. I kælderen er bevaret de hvælvede lofter i forbindelse med yderligere enkelte fangeceller.

Den miljømæssige værdi ligger først og fremmest i bygningens tilknytning til rådhuset, hvorved der dannes nogle sammenhængende bygningsvolumener i nær tilknytning til Torvet. Arresthuset underlægger sig de øvrige bygninger ved at være tilbagetrukket i forhold til de øvrige byhuse og holder blot fronten af randbebyggelsen via muren ud mod Nørregade. Materialer og farver tager afsæt i det eksisterende og skaber en fin variation i husrækken.

Den kulturhistoriske værdi ligger i arresthusets tilknytning til rådhuset og fortæller om et øget behov for fangeceller i midten af 1800-tallet. Hertil kommer den lukkede front med muren mod Nørregade, som afslører bygningens anvendelse som arrest. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til de ældre bygningselementer som de højtplacerede cellevinduer med tremmer og de ældre døre. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede fængselsceller, både bag muren mod Nørregade og i de hvælvede kælderrum, der giver en fornemmelse af de vilkår som fangerne har haft.

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i de forholdsvis lukkede facader, udsmykket med en enkel gesims samt i de højt placerede cellevinduer med tremmer og de ældre døre, der afslører bygningens oprindelige anvendelse. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede fængselsceller, der kommer til udtryk i form af små rumligheder med bevarede celledøre samt de hvælvede rum i kælderen.

Læs videre om

• Apoteket, Køge
• Billesborg, Herfølge
• Kirkestræde 14 og 16, Køge

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen