Bøgely, Raadvad

Bøgely blev opført i 1842 af A. Eyermann og fungerede som gørtlerværksted indtil 1899. Efterfølgende blev bygningen forpagtet og indrettet til pensionat. I 1912 overtog Frue Sogns Optagelseshjem bygningen og senere overtog Mødrehjælpen bygningen, hvor de indrettede og drev en Husholdningsskole for enlige mødre. I 1931 købte Københavnske og Nørrebros Asylselskab bygningen og indrettede den til børnehave. Siden 1961 har Bøgely fungeret som udflytterbørnehave. Bøgely er løbende blevet ombygget og udbygget. Udhuset mod øst blev opført i 1931.

Bøgely, der består af et sammenbygget forhus, sidehus og baghus samt et fritliggende udhus, ligger i Raadvad, midt i Dyrehaven nord for København. Forhuset er en grundmuret bygning i én etage af gule teglsten med kælder og heltag af skifer. Gavlene er aftrappede og mod haven har bygningen en tre fag bred gavlkvist med husbrand. Vinduerne er ældre, to- og trefags korspostvinduer med tværsprosse. I gavlkvisten er vinduerne torammede. På gårdsiden findes et ældre vindfang med opsprossede glaspartier. I tagfladerne sidder mod haven flere store, nyere kviste samt mod gården en bred taskekvist. I rygningen ses en enkelt, nyere skorstenspibe. I et indre har forhuset bevaret dele af en ældre planløsning med stuer en suite mod haven og døre placeret en filade. Dørene er ældre fyldingsdøre og flere har ældre dørgreb. I stueplan mod gårdrummet og på førstesalen er det indre kendetegnet ved nyere overflader og en åben planløsning. Sidehuset er en grundmuret bygning i én etage af gule teglsten med heltag af skifer. Vinduerne er mod gården ældre, trefags korspostvinduer med tværsprosse. På gårdsiden, dér hvor forhusets og sidehusets tagflader mødes, ses et nyere, zinkinddækket trapperum med fladt tag. I tagfladen sidder tillige en nyere kvist og to nyere ovenlys.

Sidehusets indre består af åbne rum med nyere overflader. Baghuset er en grundmuret bygning af gule teglsten i én etage med flammerede revledøre og cirkulære, opsprossede støbejernsvinduer samt fladt tag. I det indre er baghuset kendetegnet ved en gang mod gårdrummet og flere mindre rum mod haven. Overfladerne er nyere. Udhuset er en åben, énetages konstruktion i rødmalet træ med fladt tag samt bagvæg og sider i lodretstående brædder. Mod gårdspladsen bæres taget af tre stolper. Dele af udhuset er lukket og anvendes som skur.

Bøgelys miljømæssige værdi knytter sig til den fra vejen let tilbagetrukne placering med sidehus, baghus og udhus, omgivet af Dyrehaven, Mølleåen og Raadvads historiske kulturmiljø.

Bøgelys kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til forhusets tidstypiske arkitektur i gule teglsten med storsprossede vinduer, gavlkvist med husbrand og aftrappede gavle. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til det stadigt synlige hierarki mellem det repræsentative forhus og det tillukkede og funktionelle baghus, hvis cirkulære, opsprossede støbejernsvinduer fortæller om bygningens oprindelige, praktiske funktioner. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til forhusets ældre bygningsdele, herunder de dobbelte fyldingsdøre placeret en filade langs havesiden samt de ældre dørgreb og gerichter. I en større skala relaterer Bøgelys kulturhistoriske værdi sig til beliggenheden ved Mølleåen nær Raadvad Fabrik, hvor bygningen indgår som en væsentlig del af det historiske fabriks- og værkstedssamfund, og som en vigtig del af fortællingen om hele Mølleådalen som et af de første danske industrisamfund.

Bøgelys arkitektoniske værdi ligger i det traditionelle forhus med den markante gavlkvist og de aftrappede gavle samt i det enkle, funktionelle baghus.

Læs videre om

• Cottageparken, Taarbæk
• Lystoftevej 80, Brede
• Sorgenfri, Kongens Lyngby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen