Bagergade 1, Svendborg

Bagergade er en af Svendborgs ældre gader og nævnes ved navnet Bagergade allerede i år 1435. Navnet er enten opstået fordi der lå bagerier i gaden, eller også på grund af gadens beliggenhed som en bag-gade. Bagergade 1 blev opført i 1750'erne, men fik sit nuværende udseende i 1773. I forhuset var der bagerbutik, mens der i sidehuset var bageri og i baghuset var bageovnen samt en hestestald. I 1950'erne blev der påbygget en enetages karnap på gårdsiden. Bagerbutikken, der lå i forhuset blev nedlagt i 1972, og på et tidspunkt herefter blev butiksvinduerne i karnappen fjernet og de nuværende torammede, smårudede vinduer blev isat. Bygningen blev senest renoveret i 2001.

I Svendborgs gamle bykerne ligger Bagergade 1 som det første af tre karnaphuse i en husrække. Ejendommen består af et forhus, der er sammenbygget med et sidehus og et baghus, som ikke er omfattet af fredningen.

Forhuset er et enetages bindingsværkshus med et teglhængt, rødt heltag. I tagfladen mod gaden ses et nyere tagvindue og i rygningen er en rødkalket skorstenspibe med sokkel og krave. Tre af fagene mod gaden udgøres af en karnap med heltag i to etager, hvoraf den øvre er let udkraget og hvilende på en pudset profileret fyldholt afbrudt af synlige, profilerede bjælkeender. Bindingsværket er gråmalet, kraftigt og righoldigt med gennemstukne bjælkehoveder, tavlene er hvide og den høje sokkel udgøres af tilhuggede kampesten. Det østre fag udgøres af en tofløjet, flammeret revleport. I karnappens østre fag fører tre granittrin op til en lidt tilbagetrukket hoveddør, som er en ældre, tofløjet, flammeret dør med opdelt overvindue. Over trappen, i flugt med karnappens facade, er en dørhammer med årstal, monogrammer og inskription. Vinduerne er ældre et- og torammede, smårudede vinduer, som fremtræder hvidmalede. Bygningen er forsynet med kobbertagrender og -nedløb. Portrummet har pigstensbelægning langs siderne og en bred gangsti af mønsterlagte gule teglsten. Vægge og loft er pudset og hvidkalket, ligesom en synlig drager. I vestvæggen er bevaret en ældre revleluge. Gårdsiden står delvist grundmuret og delvist i bindingsværk.

I stueetagen er en nyere, påbygget karnap, hvorpå der er en altan med et nyere træværn. På første sal er størstedelen af tagfladen hævet således, at der er fremkommet en bred kvist i flugt med murplanet. Fra kvisten er der adgang til altanen gennem en nyere fyldingsdør med små ruder i den øverste del. I karnappen er der ligeledes en nyere, tofløjet havedør med små ruder. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte, et- og torammede, smårudede vinduer, der er malet lysegrå ligesom træværnet. Gårdsiden står rødkalket, ligesom kvistens synlige bindingsværk. I det indre er der spor efter en ældre rumplan, idet sammenbygningen med sidehuset har sløret forhusets oprindelige ruminddeling. I stueetagen er der en entré, dog er hoveddøren blændet, og tre stuer. En nyere trappe i sidehuset giver adgang til tagetagen i forhuset, der rummer et par værelser og et badeværelse. Bygningen er generelt præget af en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge, vægge beklædt med lodretstillede brædder, pudsede lofter med stukkatur og loftbrædder med synligt bjælkelag. Der er bevaret ældre profilerede gerichter og fyldingsdøre, enkelte med messinglåsekasser. Vinduerne er forsynet med forsatsruder og på første sal mod gården er vinduerne udført med koblede rammer, hvor den inderste rude er en termorude. Mod gaden er et lille kælderrum.

Den miljømæssige værdi for Bagergade 1 knytter sig til bygningens beliggenhed i den gamle, let kurvede Bagergade, hvor den indgår i husrækken af velbevarede karnaphuse, der bidrager væsentligt til Bagergades harmoniske og stemningsfulde gadeforløb. Hertil kommer grundens historiske bebyggelsesmønster med forhus og portgennemkørsel, side- og baghus.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som et af Svendborgs bevarede karnaphuse, en bygningstype der tidligere har været karakteristisk for byen. Hertil kommer bygningens righoldige og kraftige bindingsværkskonstruktion, der på traditionel vis er forsynet med halvranker i hjørnerne samt korte, tæt placerede dokker imellem den øverste løsholt og tagremmen, en såkaldt dokkefrise, der var almindelig for 1700-tallets bindingsværksbyggeri.

Det righoldige bindingsværk, den imposante karnap med udkraget stokværk, den høje kampestenssokkel og den detaljerige hoveddør og port vidner om de midler og den omhu, der er lagt for at få bygningen til at fremstå præsentabel i gadebilledet, og dermed manifestere bygherrens velstand. I kontrast hertil kommer den mere enkle og overvejende grundmurede gårdside. Den bevarede revleluge i portrummet har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet den er et levn fra tiden, hvor bygningen fungerede som bagerbutik. De færdigbagte brød blev langet ud gennem revlelugen til den ventende hestevogn i portrummet, og derfor er lugen placeret et stykke over portrummets gulvniveau. Endelig kommer den bevarede dørhammer med inskriptionen: "Soli Deo Gloria", der betyder "Gud Alene Æren". Initialerne "MCF" og "CAS" må være reference til bygherren og dennes hustru og årstallet 1775 stadfæster bygningens ombygningsår.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder profilerede gerichter og fyldingsdøre, enkelte med messinglåsekasser.

Den arkitektoniske værdi for Bagergade 1 knytter sig i det ydre til det enkle længehus, der mod gaden træder i karakter på grund af den høje kampestenssokkel og den markante, toetages karnap. Bygningen har et simpelt materialevalg i tømmer, tavl og tegl, og den righoldige tømmerkonstruktion giver facaden et levende og markant udtryk på grund af de hvide tavl og det grå bindingsværk med en rig anvendelse af løsholter, dokker og halvranker. De ældre smårudede vinduer med ældre beslag fremtræder spinkle og filigranagtige, og er en fin forlængelse af det elegante bindingsværk. Den i karnappen tilbageliggende, flammerede hoveddør med en indliggende granittrappe foran er en elegant detalje, der sammen med den flammerede port giver bygningen et elegant og herskabeligt udtryk.

Indvendigt er der arkitektonisk værdi i den traditionelle materialeanvendelse, der skaber en naturlig harmoni mellem bygningens rum.

Læs videre om

• Feldberederiet (tidl.), Svendborg
• Gl. Hestehauge, Svendborg
• Vejstrupgård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen