Vejstrupgård

Vejstrupgård var oprindelig en landsbyhovedgård, et led i den by, hvorfra den fik sit navn og den kan følges tilbage til 1359, hvor ejeren hed Jens Carlsen. Vejstrupgård har haft mange skiftende ejere, den var ofte et led i et større gårdkompleks, og sjældent var den godsejerens hjem indtil omkring år 1700. I 1535 blev Vejstrupgård inddraget under kronen og forlenet, hvilket vil sige, at den blev lånt ud til forskellige ejere indtil 1581, hvor gården kom ud af sit forhold til kronen. På den tid var der to vandmøller til Vejstrupgård, hvoraf den ene, der lå ved gården, havde to kværne, mens den anden, som lå længere borte, kun havde en kværn. Fra omkring 1580 til 1709 var Vejstrupgård i familien Gaas' eje. I 1622, efter en brand, opførte Niels Gaas en ny barok hovedbygning. I 1754 lod Oluf Brochlund den nuværende klassicistiske hovedbygning opføre. I 1781 blev Vejstrupgård overtaget af landsdommer Hans Kofoed, som ejede forskellige gårde blandt andet nabogården Klingstrup. Hans Koefoed gjorde Vejstrupgård til hovedsæde for sit nye godskompleks, og for at markere dette blev hovedbygningen i 1789 forhøjet med en ekstra etage og tillige prydet af seks zinkdækkede kupler – en i hvert hjørne og en på hver langside.

I 1700-tallet var der flere lindealléer i haveanlægget, der falder ned mod møllesøen, kun en enkelt allé er delvist bevaret. Den romantiske have var også oprindeligt forsynet med en schweitzerhytte, et lysthus og en stenhøj kun stenhøjen er bevaret. Fra 1816 overtog Hans Møller Vejstrupgård, hvis slægt ejede gården de næste cirka 100 år. I 1842 fjernede Hans Møller de kupler, som Hans Kofoed havde udstyret hovedbygningen med. I 1921 blev Vejstrupgård købt af Poul Christiansen, og da var gårdspladsen omkranset af tre bindingsværkslænger med udkørsel gennem den nordvendte længe til alléen. Samme år blev nord- og østlængen nedrevet, og vestlængen, som var hestestald, fik fjernet det øverste stokværk af bindingsværk og stråtaget blev ændret til tegltag. I 1933 blev terrassen på sydsiden opført, den erstattede en lukket træveranda. I 1930'erne blev kælderdøren under hovedtrappen muret til. Sønnen Poul Christiansen overtog gården i 1957 og han lod i 1968 foretage en indvendig ombygning. I 1986 blev der lagt nyt tag på hovedbygningen.

Poul Christensen drev gården indtil 1990, herefter overtog hans søn Niels Jørgen Halberg Vejstrupgård, den anden søn overtog den fredede vandmølle fra 1838, som ligger syd for hovedbygningen. Hovedlængen blev istandsat i 1984, og en istandsættelse af østlængen blev ved samme lejlighed undersøgt. Østlængen, der blev kaldt Forpagterboligen, var bygget af genbrugsbindingsværk, den var ikke funderet og taget var belagt med genbrugstagsten, selvom tagkonstruktionen var dimensioneret til stråtag, så en istandsættelse ville blive for kostbar, og længen blev derfor nedrevet i 1985. I slutningen af 1990'erne blev alléen med døde elmetræer erstattet af en allé med kejserlind, og de tidligere fåre- og hestefolde blev tilplantet med kirsebærtræer. I dag ejes Vejstrupgård af Anders Kristian Halberg – fjerde generation på stedet.

Vejstrupgård ligger sammen med middelalderkirken i den sydvestlige del af Vejstrup landsby. En lang lindeallé fører fra landevejen mellem Svendborg og Nyborg op til herregården, der ud over hovedbygningen, består af en række ældre og nyere avlsbygninger vest for den aflange gårdsplads. Syd for hovedbygningen ligger et landskabeligt haveanlæg samt Vejstrup Vandmølle og en stor møllesø. Hovedbygningen er en toetages, grundmuret enkeltfløj over en høj kælder. Bygningen fremtræder med en let fremhævet, pudset sortmalet sokkel, pudsede og hvidkalkede facader, der afsluttes af en profileret gesims og et stort afvalmet tag, som er dækket af røde tegl. I rygningen ses tre hvide skorstenspiber med sokkel og gesims. Vinduerne er ældre og hvidmalede. De udgøres i stueetagen af krydspostvinduer med fire todelte rammer, og i overetagen er vinduerne udført som korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Indvendigt er vinduerne forsynet med forsatsvinduer. Kældervinduerne udgøres af fladbuede, opdelte støbejernsvinduer, der er malet lysegrå. Mod gårdspladsen fører en toløbet granitstenstrappe med smedet værn op til den ældre dobbelte hoveddør, som yderst består af en gråmalet, tofløjet fyldingsdør og inderst af en lakeret fyldingsdør med glasruder i de tre øverste fyldingsfelter. Over døren er en marmortavle med latinsk inskription. De to kælderdøre, en i nordsiden og en i østgavlen, består af nyere, gråmalede rammedøre med påsatte lodrette brædder. På havesiden fører en trappe med støbte trin og murede, hvidmalede sider med kobberinddækning op til en terrasse med samme materialeholdning. Havestuens vindue fungerer som havedør til terrassen, idet vinduets to nederste rammer er sammenbygget med en lodret panelbeklædning udvendigt og indvendigt af paneler med fyldinger, således at havestuens brystningspanel fremtræder ubrudt, når døren er lukket.

Indvendigt har hovedbygningen en grundplan, der bærer præg af ombygninger fra 1968, men som stadig fremtræder med flere bevarede skillevægge fra den ældre planløsning. I stueetagen er der en centralt placeret hall, hvor en ældre, treløbet trappe fører op til første sal. I den østlige ende er en korridorgang langs gården, der mod hallen afgrænses af en nyere, tofløjet glasdør med overstykke, og en pejsestue mod haven, mens der i østgavlen er to kabinetter. Mod vest er en gennemgående spisestue, og i vestgavlen er et tidligere soveværelse med adgang til et nyere badeværelse samt et nyere køkken, hvorfra en sekundær trappe fører ned i kælderen. På første sal er et stort repos ud for hovedtrappen, og modsat dette, mod haven, er et nyere badeværelse. Mod øst er fire værelser omkring midterskillevæggen og i vestenden giver en fordelingsgang adgang til fire værelser samt et lille toilet mod gårdspladsen. Hovedtrappen fører videre op til den uudnyttede tagetage, der fremstår med ældre bræddegulve, synlig tagkonstruktion og undertag af banevarer. Kælderen rummer på lidt labyrintagtig vis en mængde forskelligartede rum og fremtræder med revledøre, klinke- og teglstensgulve, pudsede vægge, hvor kampestensfundamentet langs ydermurene er synligt, og skillevægge med blotlagt bindingsværk samt synlige bjælker med pudsede loftflader imellem.

Hovedbygningens to beboelsesetager fremtræder overvejende med en ældre og traditionel materialeholdning, hvor der er bræddegulve af pommersk fyr, parketgulve, pudsede og feltinddelte vægge, enkelte steder med opspændte lærreder, og pudsede lofter med hulkehlsstuk samt stukkatur. Der er bevaret mange ældre bygningsdetaljer, herunder brystnings- og lysningspaneler, fyldingsdøre og svungne gerichter samt dørstykker.

Den miljømæssige værdi ved Vejstrupgård knytter sig til det helstøbte herregårdsanlæg med alléer og avlsbygninger nord for hovedbygningen. Fire murpiller markerer indkørslen til den aflange, pigstensbelagte gårdsplads som mod vest afgrænses af domestik- og avlsbygninger. Sammen med de høje, pudsede mure, der er på hver side af hovedbygningen, indrammer de gårdspladsen og indikerer samtidig gårdspladsens tidligere symmetri med avlsbygninger til begge sider. Sammen med det sydvendte, landskabelige haveanlæg med karpedamme, stenhøj og skov, hvis terræn falder ned mod Vejstrup Vandmølle i havens sydlige udkant, former Vejstrupgård en sjælden bevaret helhed, der omfatter alle dele af en traditionel landsbyhovedgård.

Vejstrupgårds kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i hovedbygningens velbevarede fremtræden som en enkel klassicistisk bygning, der er karakteriseret ved en solitær fremtoning med rødt, opskalket tegltag med afvalmede gavle samt symmetriske facader og taktfast vinduessætning. Det eneste dekorative element knytter sig til den høje, profilerede gesims. Den imposante granittrappe sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens indgangsparti, hvor den bevarede ældre dobbeltdør har stor kulturhistorisk værdi. Den ydre fyldingsdør er udsmykket med klassicistiske motiver, herunder udskæringer med quadrillages øverst, dernæst mæanderborte og rosetter samt stiliserede søjlebaser for neden med fremspringende profilled og ovale platter i den lodrette kannelering. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved marmortavlen over hoveddøren, hvis inskription lyder: "STRUXIT E INCENDIONE N ANSER A D MDCXXII RESTAURAVITQUE H KOFODIUS MDCCLXXXI", der referer til, at bygningen er opført i 1622 af N. Gaas samt at H. Kofoed restaurerede bygningen i 1781. Det første årstal henviser til den tidligere hovedbygnings opførelsesår, og det andet til året hvor H. Kofoed overtog den nyopførte hovedbygning, som stod færdig i 1754. Under alle omstændigheder refererer marmortavlen til gårdens udviklingshistorie.

Hertil kommer havesidens unikke, ældre havedør, der er camoufleret som et vindue med en sindrig, dyb panelbeklædning nederst, samt de ældre krydspost- og korspostvinduer, hvis forskellige udformning tydeligt signalerer, at hovedbygningens bel-etage befinder sig i stueetage, hvor de højeste vinduer er. I det indre knytter Vejstrupgårds kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, der tydeligst kommer til udtryk i førstesalens østre del, hvor rummene på traditionel vis ligger som gennemgangsrum, adskilt af den gennemgående midterskillevæg samt i stueetagens en-suite beliggende stuer med dobbeltdørene placeret en-filade. Herved kan man se gennem alle de repræsentative i hele bygningens længde, hvilket var den fremherskende disponering af en herskabsbolig i midten af 1700-tallet. Stuerne er ligeledes efter skik og brug placeret mod haven med havestuen som det centrale omdrejningspunkt. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved den ældre, gennemgående treløbstrappe, som på traditionel vis fører helt op til tagetagen. Tillige er der kulturhistorisk værdi ved de mange bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de gamle bræddegulve af pommersk fyr, ovnpladsernes profilerede indramninger, væggene med lærredsopspændte eller stukkaturinddelte felter, lofternes stukkatur, brystningspaneler, lysningspaneler, de brede en- og tofløjede fyldingsdøre med svungne gerichter og gerichter med riflinger og rosétudsmykkede hjørneklodser samt messinggreb. Hertil kommer havestuens dørstykker af Thorvaldsen som mod øst forstiller dagen symboliseret ved Moder med barn og natten ved Natuglen og moder med sovende barn samt spisestuens malede dørstykker med nymfer, børn og jægere. Endelig er der stor værdi ved de to store bevarede hjørneskabe med buet front og låge med klassicistiske dekorationer og udskæringer – det ene står i hall´en under trappen og det andet i vestgavlens værelse, hvilket sandsynligvis ikke er deres oprindelige placering.

I kælderen knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre skakternede klinker, der markerer hvor køkkenregionerne oprindeligt var placeret. Den store støbte flade foran skorstenen indikerer endvidere, hvor støbejernskomfuret stod. Hertil kommer de ældre revledøre og teglstensgulve.

Den arkitektoniske værdi ved Vejstrupgård knytter sig i det ydre til den fritliggende bygningskrops enkle rektangulære form og farvesætning med sort sokkel, hvide pudsede mure, hvide vinduer og rødt tegltag, hvis afvalmede form med en markant opskalkning bidrager til et harmonisk og herskabeligt udtryk. De stramt symmetriske facader er meget enkle, hvilket understreges ved hovedbygningens fravær af pynt og detaljer. Kun den høje, profilerede gesims, hovedindgangens yderdør og marmortavlen med inskription bryder hovedbygningens næsten asketiske fremtoning, der opstår ved den taktfaste vinduessætning og de ubrudte tagflader.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til en-suite beliggende stuer, hvor fløjdørenes placering sikrer et imponerende kig igennem bygningen. Som i det ydre, har også det indre en raffineret og behersket atmosfære, hvilket især skyldes bel-etagens elegante farvesætning, hvor stuerne er karakteriseret ved sin egen farve fra klassicismens palet. Tillige har stuerne et prægtigt lysindfald, fordi vinduernes skrå lysninger tillader en stor lysmængde at trænge ind i rummene. Endvidere er der arkitektonisk værdi ved kontrasten imellem den højloftede og detaljerige bel-etage og førstesalen med lavere loftshøjde og mere enkle bygningsdetaljer. Hertil kommer den repræsentative og centrale hall med den elegante hovedtrappe, der på fornem vis forbinder etagerne.

Læs videre om

• Baagøe & Ribers Plads, Svendborg
• Hvidkilde
• Krovej 13, Vester Skerninge

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen