Baron Boltens Gård ligger på Gothersgade 8 og 8 D i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Gothersgade blev anlagt 1650-1655 og hed Kongensgade indtil 1664. Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som lå hvor Gothersgade ligger), anlagdes i stedet en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet og dermed opstod Ny-København; byen blev derved omtrent 40% større. Med den efterfølgende byplan fra 1649, skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade m.fl. Forhuset med side- og baghus blev opført 1767-69 for vintapper, senere baron Henrik Bolten. Til slutningen af 1700-tallet havde forhuset en dekoration over første sal og i frontispicen. Kolonaden til Gothersgade blev gennembrudt i 1955. Pakhuset bagerst på grunden blev opført i 1755 for vognmand Thomas Matthiesen. Boltens Gård blev i 1921 restaureret af Alf Jørgensen (1878-1923), kolonnaden til Gothersgade blev gennembrudt i 1955, og hele komplekset blev igen i 1990-1991 restaureret af CBD Arkitekter.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende i Gothersgade i København, hvor forhuset udgør et integreret led i gadens nordlige husrække. Udover forhuset omfatter ejendommen et med forhuset sammenbygget sidehus til højre i gården samt et baghus opført vinkelret på dette. Hertil kommer et bindingsværkspakhus beliggende bag ejendommens baghus. Forhuset er grundmuret i syv fag og er tre etager højt med en gavlkvist over tre fag samt en udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset, og i de midterste tre fag er en risalit, der i stueetagen er kvaderpudset. Over stueetagen er en profileret kordongesims. Der er sålbænke under vinduerne på første og anden sal samt i gavlkvisten. I midtrisalitten er vinduesindfatninger på første og anden sal, hvor førstesalens indfatninger tillige er buede og med slutsten. Øverst er en profileret hovedgesims. Gavlkvisten afsluttes af en frontispice med profilerede indfatninger samt et ovalt vindue. I kælderetagen er facaden stærkt ombygget i de fem østligste fag, hvor der er etableret gennembrud med glatpudsede piller samt mellemrum, der følger facadens overliggende vinduestakt. I de to vestligste fag er en portåbning placeret i en let fordybning og med en halvrund, profileret afslutning med en slutsten. Der er således etableret en overdækket arkade i fortovsbredde gennem den forreste del af kælderetagen og bagom portåbningen til gaden. I kælderdelen til gaden er en nyere barfacade uden spor af det ældre hus. I portåbningen er gennemkørslen rykket ind på linje med den øvrige kældermur, og i åbningen er en ældre tofløjet og tredelt mørkegrøn port med fyldninger og fyldningsbosser. På hovedetagerne er traditionelt udførte, hvidmalede vinduer, der alle er firerammede og småtopsprossede og med ældre hængsler, og hvoraf de tre midtervinduer på første sal tillige har halvrunde, småtopsprossede overrammer. I stueetagen sidder vinduernes tværposte midtstillet, mens de på de øvre etager sidder over midten uden dog at være korspostvinduer. I gavlkvisten er torammede, småtopsprossede vinduer. Forhuset bærer et højt mansardtag hængt med sorte glaserede tegl i fladerne til gaden, og i mansarden er på hver side af gavlkvisten en fladbuet kvist med et firerammet, småtopsprosset vindue. I rygningen er to skorstenspiber. Gårdsiden af forhuset er pudset og gulmalet, og vinduerne er af samme type som facadens, dog antageligt ældre, og alle malet lysegrå. Over portåbningen til gården er et todelt, diagonalt opsprosset overvindue. Til gården har forhuset et mansardtag, der er hængt med røde tegl og heri er tre fladbuede kviste med vinduer, alle af samme type som kvistene i tagfladen til gaden. Portrummet er brolagt, væggene har hvidmalede pilastre med pudsede, gulmalede vægge og der er et pudset, hvidmalet loft med en profileret omløbende stukgesims. Nærmest gården er et indgangsparti med ældre profileret indfatning og en tofløjet fyldningshoveddør, der giver adgang til forhusets hovedtrappe. Dør og karmtræ er malet mørkegrønne. Sidehuset er grundmuret og sammenbygget med forhuset i den østlige side af gården. Det er i elleve fag samt et smigfag nærmest forhuset. Det er i to etager med kælder, mens smigfaget er i tre etager som forhuset. Hertil kommer en udnyttet mansardetage. Som forhusets gårdside er sidehuset pudset og gulmalet, og øverst er en profileret hovedgesims. Der er midtpå sidehuset i kælderetagen en ældre, tofløjet og kurvehanksbuet dør. Vinduerne er af samme udformning som forhusets og ligeledes småtopsprossede og lysegrå, herunder med torammede kældervinduer og firerammede vinduer på hovedetagerne, hvoraf stueetagens har midtsiddende tværposte. Der er i kælderetagens vinduesfag flere ventilationsriste. Sidehuset bærer et mansardtag hængt med røde tegl, og heri er fem kviste af samme udformning og med samme vinduestype som forhusets kviste. Nærmest rygningen er i alt tre skorstene. Denne første gårdsplads er brolagt med chaussésten og favnes af forhus, sidehus og baghus samt af nabobebyggelsen i gårdens vestlige side. Baghuset er grundmuret og sammenbygget vinkelret med sidehuset, og det viser sig i første gård i fire synlige fag samt et smigfag. Det er af samme højde og udformning som sidehuset og pudset og gulmalet. I flugt med forhusets port er i baghuset en portgennemkørsel under de to yderste fag med murstik med og slutsten, og over åbningen er et todelt, diagonalt opsprosset overvindue. I faget øst for gennemkørslen er en kældernedgang med en profileret indfatning samt en konsolbåren fronton. I indfatningen er en traditionelt udført, tofløjet fyldningsdør med glasruder i de øverste fyldninger. Vinduessætningen i kælderen samt på hovedetagerne er helt som den øvrige gårdsides vinduer. Baghuset har et mansardtag hængt med røde tegl og mod den første gård er heri to kviste af samme type som den øvrige gårdsides kviste og med samme kvistvinduer. I rygningen er en skorstenspibe nærmest vestgavlen. Baghusets gårdside til den anden gård har i alt seks vinduesfag, og er pudset og gulmalet som de øvrige gårdsider. I kælderetagen er i det andet fag fra øst en kældernedgang af samme udformning som sidehusets kældernedgang. Vinduerne er som i det øvrige anlæg ældre og traditionelt udførte. I kælderetagen og i det østligste fag på hovedetagerne er der torammede, småtopsprossede vinduer. De øvrige vinduer er firerammede korspostvinduer med todelte underrammer. I mansarden er fem nyere, dybtliggende, todelte vinduer og over portfagene er en ældre gavlkvist med en kurvehanksbuet niche og et ét-rammet vindue samt et ét-rudet vindue i hejsebomsåbningen over dette. Portrummet under baghuset er brolagt, væggene er pudsede og gulmalede med hvidmalede listefelter, mens loftet er hvidmalet med synlige bjælker og brædder. Nærmest den anden gård er et fladbuet indgangsparti med en ældre, tofløjet trefyldningsdør. Dør og karmtræ er mørkegrønt. Bindingsværkspakhuset er beliggende på skrå, nordvest-sydøst, i forhold til ejendommens baghus i den anden baggård. Bindingsværket, der er ganske rigt og delvist fornyet, er med okkerfarvet og gullig opstregning og med pudsede og okkerfarvede tavl. Det er opført i elleve fag og er i tre etager og har mod baghuset en gavlkvist over midterfaget. Nederst er to store, kurvehanksbuede åbninger med nyere glaspartier, mens der i det østligste fag er et indgangsparti med en nyere glasdør. I hejsefaget er fladbuede åbninger med nyere todelte vinduer samt ældre, mørkegrønne pakhuslåger. Derudover er der i facaden mod baghuset samt i den vestlige gavl traditionelt udførte, torammede, småtopsprossede og hvidmalede vinduer og et ét-rammet, småtopsprosset vinduer over døren. Pakhuset bærer et opskalket heltag hængt med røde tegl, og heri er et par mindre tagvinduer. I forhuset er i kælderetagen nyere barer. I forhuset er der fra portrummet adgang til opgangen, hvor en ældre hovedtrappe er bevaret. Denne er en stort formet treløbet trappe med to lange løb og et kort løb placeret mod ydervæggen. Trin og reposerne er i parket. Trappen har en aflang durchsicht med afrundede hjørner, og dens vanger er smykket med profilerede kanter samt fyldningspaneler. Nederst begynder trappens gelænder med en volutsnoet mægler, og den profilerede håndliste oppebæres af en brystning med gennembrydninger i form af taktfast anbragte, bueberigede parallelogrammer bundet sammen af et attisk båndslyng. Brystningerne mod opgangens gårdvente væg og vinduer er af den samme udformning som trappens brystning. Vanger og brystning er malet lysegrå, mens håndlisten er skifergrå. Opgangens vægge er pudsede og malet lysegule, mens loftet samt trappeløbets undersider er pudsede og hvidmalede med omløbende lister. Indgangsdørene er ældre, tofløjede samt enkelte én-fløjede og gråmalede fyldingsindgangsdøre med ældre messinggreb og profilerede karme. To af dørene er blændede. I stueetagen er i forhuset erhverv, mens der på første sal i forhuset og i sidehuset samt i baghuset er én meget stor, sammenhængende lejlighed. På anden sal er en lejlighed i forhuset, samt i smigfaget og ét fag af sidehuset. På tredje sal, i forhusets mansardetage, er en lejlighed. Via en ligeløbstrappe er der adgang til spidsloftet på fjerde sal, hvor der er indrettet bolig i et par gadevendte rum. I forhuset er der på første, anden og tredje sal en velbevaret disposition med tre stuer en-suite til gaden, mens der i stueetagen er to stuer til gaden samt et mindre køkken, mens resten af forhuset er lagt sammen med sidehuset. Over porten er et separat lavloftet afsnit med et par rum samt badinstallationer. På første og anden sal er til gården en smigfagsstue, hvor første sals lejlighed fortsætter videre i sidehuset, samt på begge etager et værelse mod gården på den modstående side af hovedtrappen. På tredje sal er smigfagsstuen opdelt i et køkken, et toilet samt et værelse til gården. På fjerde sal er indrettet en række rum i spidsloftet, mens den øvrige del af denne øverste del af forhuset står uudnyttet. Baghusets kælderetage samt hele stueetagen i sidehuset er indrettet til restauration. I baghusets kælder er en nyere, åben plan, hvorfra der er adgang til stueetagen via en traditionelt udført kvartsvingstrappe. Stueetagen er indrettet til bespisning med en række gårdvendte stuer, der mod indervæggen er udstyret med lavere indbyggede kasserum med buet overkant. Disse danner, skønt de oprindelige rums udstrækning er synlig over kasserne, et parallelforløb af små, lukke rum. I den del af stueetagens oprindelige smigfagsstue, der hører til restauranten er depot og kontor, opdelt i mindre rum. På første sal er som nævnt i sidehuset en del af en større lejlighed i hele ejendommens etageudstrækning. Her er køkkenafdeling, derefter tre værelser til gården lagt sammen til én lang åben plan. De tidligere skillevægge er angivet og lofterne i det oprindelige rum er bevaret. Nærmest baghuset er endnu et værelse. Bag dette rumforløb er langs indervæggen en lang fordelingsgang med nedsænket, buet loft. Fra sidehuset er adgang til en del af baghuset, hvor der er yderligere to stuer. På anden sal i sidehuset og dele af baghuset, dvs. i mansardetagen, er en lejlighed. I baghuset er fra portrummet adgang til opgangen, hvor en ældre trappe er bevaret. Denne trappe er treløbet med trin og reposer i parket. Trappen har en stor, aflang durchsicht, og vangerne er med profilerede kanter og er let afrundede i hjørnerne. En profileret håndliste oppebæres af en brystning med taktfast anbragte, bueberigede parallelogrammer. Vanger og brystninger af malet lysegrå, mens håndlisten er malet mørkegrøn. Væggene er pudsede, hvidmalede og med felter af lister. I et hjørne har trappen på et tidspunkt fået anbragt en temmelig bastant forstærkningspæl, som vangerne er koblet til. På reposerne er der, som i forhuset, ældre fyldingsindgangsdøre med profilerede karme. Udover de to allerede beskrevne trapper i anlægget er der en stor del ældre dele, detaljer og overflader. Der er i ejendommen en vis sammenhæng mellem bevarede planløsninger og forekomsten af ældre elementer. Det gælder således på hovedetagerne i forhuset samt i sidehuset på første sal. Der er i overvejende grad traditionelt udførte forsatsvinduer, og i mansardetagen i forhuset er koblede rammer. Der er en del bevarede skorstenskerner i ejendommen, og på vægpanelernes afkortning flere steder kan man se, at der har stået ovne tidligere. Der er i stueetagen, på første sal og på anden sal i forhuset samt i baghuset på første sal en hel del ældre tofløjede, typisk trefyldningsdøre samt enkelte én-fløjede fyldingsdøre, hvoraf de fleste har indstukne hængsler. Dertil kommer i de ældre døre en stor del ældre messinggreb samt en del ældre, rigt profilerede gerichter samt øvrige ældre gerichter. I den store lejlighed på første sal er i sidehuset nyere glasdøre på ældre døres plads. På de øvrige etager samt i de ombyggede dele af side- og baghuset er mindre, én-fløjede døre af ældre dato, traditionelt udførte og nyere fyldingsdøre, franske døre samt nyere pladedøre. I forhuset er i stueetagen og på første sal traditionelt udførte plankegulve, mens der på anden sal er nyere plankegulve og på tredje sal parket i sildebensmønster. I tagetagerne er herudover bræddegulve af nyere og ældre dato. Sidehuset har i stueetagen nyere plankegulve. I sidehuset- og baghuset er på første sal traditionelt udførte plankegulve af samme type som på samme etage i forhuset samt linoleum i skaktern. I baghuset er i kælderen nyere gulvbelægninger, antageligt linoleum. Hvad angår paneler og vægudsmykning er der en stor del ældre paneler af alle typer. I forhuset er i stueetagen, på første sal og på anden sal i de gadevendte rum fuldpanelerede ydervægge samt i smigfaget i stuen mod gården på første sal. I forhuset er dertil i stueetagen, på første og anden sal lysningspaneler samt en del brystningspaneler i de større rum. Endvidere er der i forhuset i stueetagen samt på første sal ældre og traditionelt udførte vægfelter af profilerede lister samt enkelte dekorerede dørstykker i stueetagens store stue. I sidehuset er på første sal fuldpanelerede ydervægge i rummene mod gården, og både i stueetagen og på første sal er lysningspaneler. I baghuset er på første sal fuldpanelerede ydervægge samt lysningspaneler. I lofterne er en stor del ældre stukkatur bevaret på hovedetagerne i form af omløbende gesimser med hulkehl, forskellige profilerede kant- og loftlister samt flere ældre rosetter. På ejendommens spidslofter er i de ældre, uudnyttede dele af forhusets tagetage samt på sidehusets spidsloft synlige skorstenskerner samt i overvejende grad ældre bræddegulve og synlige, ældre tømmerkonstruktioner samt bindingsværksvægge. Der er et større veluxvindue mod gaden i forhusets spidsloft. I sidehuset er indrettet flere depotrum med nyere vægge af brædder. I bindingsværkspakhuset, der anvendes til erhverv, er der i det indre kun sparsomt med ældre dele og detaljer, og der er i overvejende grad en nyere materialeholdning. Grundlæggende er den oprindelige pakhuskarakter dog sporbar gennem bygningen, men de åbne dæk er brudt flere steder af nyere skillevægge, og i tageetagen er en åben plan. Fra indgangsdøren er adgang til en nyere ståltrappe, der betjener etagerne. Først og fremmest er der ældre og fornyede tømmerkonstruktioner, herunder bjælker, skråbånd og hanebånd, der i større og mindre grad er synlige, enten rå eller hvidmalede. Gulvene i stueetagen ved indgangen er nyere fliser og på de overliggende etager er der nyere bræddegulve samt helt overvejende nyere pladevægge og -lofter.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets høje facade, der udgør et historisk og iøjnefaldende element i den blandede bygningsmasse i Gothersgade nær Kongens Nytorv. Gården, der favnes af for-, side- og baghus, udgør et historisk københavnsk gårdmiljø, ligesom den anden gård åbner sig som et stemningsfuldt byrum. I kraft af sin placering og bagbebyggelsens form er ejendommen både med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde en del af områdets ældre karakter med store gårde og sammenhængende anlæg af bolig- og erhverv.

Kulturhistorisk værdi

De kulturhistoriske værdier i det ydre knytter sig til det samlede anlæg bestående af forhus, sidehus og baghus i grundmur samt det bagvedliggende bindingsværkspakhus. Tilsammen udgør anlægget et vigtigt vidnesbyrd om den florissante handelsperiode i København i anden halvdel af 1700-tallet, hvor borgerlige købmænd og handelsfolk kunne tjene store penge og dermed skabe sig en yderst herskabelig ramme om deres liv og virke. Således også den i datiden berømte vintapper Henrik Bolten, der fra små kår skabte en formue og blev adlet Baron Bolten, hvorfra bygningerne har deres navn. Opførelsen af gården i årene op til 1770 markerer således på eksemplarisk vis, hvordan en borgerlig rigmand, der blev en del af det øverst handels-patriciakat, i de gode år kunne indrette sig nærmest på linje med de etablerede adelsfamilier i det nærliggende prestigekvarter, Frederiksstaden. At ambitionerne var store ses dels i anlæggets dimensioner, men samtidig betegner især forhusets udformning med facaden en anakronisme i forhold til datidens klassicistiske arkitektur. Først og fremmest springer gavlkvisten i øjnene. I anden halvdel af 1700-tallet var dette stiltræk fra barokken ved at være bedaget, og for længst havde rokokoen og klassicismen anlagt andre former. Uden for København, endda selv her, lige uden for Frederiksstaden blev det til en sparsom manifestation af hofbygmester Eigtveds indsats. Man finder mange eksempler på anvendelsen af lisener og vandrette blændinger i klassicismen, men det elskede gavlkvistmotiv var dog svært at slippe for andre end de allermest moderne arkitekter. Ved opførelsen af forhuset blev den gammeldags gavlkvist, over en egentlig moderne facade, prydet med fem trævaser. Skal der sættes en stilmæssig etikette på anlæggets ydre, der samtidig kan tilskrives en vigtig kulturhistorisk værdi, må det være borgerlig rokoko. Altså en lidt eklektisk blanding af barok, rokoko og klassicisme skabt af en habil håndværksmester. Tømrermester Boye Junge er navnlig blevet knyttet til tilblivelsen af Baron Boltens Gård. Til disse værdier hører desuden forhusets facadeskema med en trefags midtrisalit med kvaderfuget stueetage, den rundbuede portåbning med slutsten og indfatning, kordongesimsen over stueetagen samt indfatningerne i midtrisalitten med afrundede slutninger over første salens beletage. Her markeres tydeligt, hvor man finder ejendommens fineste lejlighed og de meste herskabelige rum. Dernæst kommer den ældre port og de traditionelt udførte vinduer i facaden, hvor der tidligere overvejende har været firerammede korspostvinduer med todelte underammer. De nuværende facadevinduer må dateres fra en ældre ombygning, måske i 1921, hvor man har skiftet til ældre typer med småtopsprossede rammer. Ejendommens gårdside, dvs. bagsiden af forhuset samt sidehuset og baghuset med dettes bagside, har ligeledes stor kultuhistorisk værdi med den ensartede behandling af murene og de overvejende ældre og traditionelt udførte vinduer. Dertil kommer alle hovedgesimser, de store, højt hvælvede mansardtage hængt med sorte glaserede tegl til gaden og røde tegl til gården og på gårdsidens bygninger samt de fladbuede kviste og de ældre skorstene, der alle er tråd med bygningens hovedform og oprindelse, om end sikkert af forskellig datering. Endelig kommer alle de ældre indgangsdøre med alle detaljer. Der er store kulturhistoriske værdier i det ældre bindingsværkspakhus bag det grundmurede anlæg. I sin grundform er pakhuskarakteren i det ydre bevaret med en del ældre tømmer, pakhuskvisten og det høje, teglhængte heltag. Der er kulturhistorisk værdi knyttet til hejsefaget med traditionelt udførte revleluger og de få, spredt anbragte vinduer, der understreger, at der er tale om en ældre økonomibygning. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til alle de bevarede dele af ældre etage- og planløsninger i ejendommen. Herunder knytter de primære værdier sig til forhusets dispositionen med tre gadevendte stuer fra første til tredje sal, ligesom de to stuer i stueetagen er vigtige. Dertil kommer strukturen med gårdvendte rum og smigfagsstuer, der dog i mindre grad er bevaret. Den meget store lejlighed i hele ejendommens udstrækning i for-, side- og baghus på første sal repræsenterer den mest helstøbte af etagerne i anlægget, herunder er karakteren med gårdvendte forløb af rum grundlæggende fastholdt trods ombygninger ligesom baghusets rum knytter sig til den overordnede ældre planløsning. Ejendommens måske vigtigste kulturhistoriske værdier i det indre, ud over dispositionen med tre stuer til gaden i forhuset, knytter sig til de to store, velbevarede trapper, henholdsvis i forhuset og i baghuset. Trappen i forhuset er langt den fineste, og som ejendommens hovedtrappe er dens udformning og udstyr meget herskabeligt med brystninger med gennembrydninger af forskudte parallelogrammer med afrundede hjørner og et attisk båndslyng. Denne form giver mindelser om rokokoens fineste trapper i 1700-tallets slots- og herregårdsbyggeri, ligesom trappernes øvrige høje snedkermæssige standard vidner om, hvor højt man prioriterede trapperne som bygningernes største og dyreste enkeltstående arbejde. Af det ældre interiør i ejendommen dominerer stilistisk en tidlig, ofte meget herskabelig klassicisme. Hertil hører alle de meget værdifulde tofløjede trefyldningsdøre med ældre, indstukne hængsler, ældre greb og rigt profileret karmtræ, der er bevaret i forhuset. Endvidere kommer alle øvrige ældre én- og tofløjede fyldningsdøre i forhuset og baghuset, der fastholder indtrykket af den høje standard i udstyret og herskabeligheden i udtrykket, der også præger trappeopgangene. Dertil kommer alle traditionelt udførte planke- og bræddegulve, der fastholder en traditionel materialeholdning, navnlig på første sal i den store lejlighed, men som også er vigtig i ejendommens øvrige, bevarede dele af de ældre planløsninger. De fuldpanelerede ydervægge på de fine etager i forhuset, i smigfaget og i baghuset vidner om en typisk løsning i 1700-tallet, hvor udsmykning af vægge var proportional med rummets funktion og repræsentative rolle i ejendommen. Således er de store stuer i forhuset klart understreget som ejendommens vigtigste, både i kraft af højde og mængden af paneler. Dertil kommer alle de mange ældre lysningspaneler, brystningspaneler i ejendommen, der også på første sal er mest gennemført bevaret i den store lejlighed. Derudover kommer de adskillige vægge med felter inddelt af profilerede lister. Endvidere kommer den ældre stukkatur i ejendommen, der også er smukt afstemt til de enkelte etager og i de repræsentative rum. Det gælder omløbende hulkehlsgesimser, profilerede kant- og loftslister samt rosetter, der fuldender indtrykket af de store stuers herskabelighed. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til de uudnyttede del af lofts- og tagetagerne i forhuset, sidehuset og baghuset samt til de bevarede dele af tømmer konstruktionerne i bindingsværkspakhuset. Disse elementer fastholder dels den konstruktive, dels den materialemæssigt traditionelle holdning og er vigtige for helheden.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det trefløjede, grundmurede anlæg med primært vægt på forhuset og dets facade mod Gothersgade. Den høje og relativt smalle facade er ganske velkomponeret med den centrale midtrisalit, og den fremdrager særligt beletagens tre centrale vinduesindfatninger. Med deres afrundede slutninger danner de sammen med den ligeledes halvrunde portåbning en afbalanceret kontrast til de øvrige regulære og kantede former. Effekten af kvaderfugning i midtrisalittens stueetagen og det gennemløbende kordonbånd og hovedgesimsen bidrager desuden til at de stærke vertikale linjer afbalanceres horisontalt. Endelig danner det højt hvælvede mansardtag en passende baggrund for den store gavlkvist med den indfattede trekantsfronton, der accentuerer den som facadens toppunkt. Overordnet sikrer de taktfast anbragte vinduesfag af forskellig højde, at hele anlægget overordet fremstår homogent og sammenhængende. Gårdsidens mere prunkløse udtryk med en enkel hovedgesims fremhæver desto mere de store teglhængte mansardtage. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til dispositionen med tre gadevendte stuer en-suite på flere etager, hvilket må betegnes som anlægges klarest definerede og mest sammenhængende rumforløb. Mest udtalt er dette forhold på første sal, der med sin store loftshøjde giver disse rum en særlig generøs og velproportioneret karakter. Dernæst knytter der sig arkitektonisk værdi til de to store trapper, der med deres løb, aflange durchsichter og konsekvente udformning sammen med forhusets første sal udgør de mest velkomponerede og gennemarbejdede rum i ejendommen. Det gælder i særdeleshed i det solidt afstemte samspil mellem former, størrelser og graden af udsmykning og dens konsekvente gennemføring i disse dele af anlægget.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links