J.nr. 20/04866, Set fra S
.
Christiani Quinti bastion - set fra NNØ
.
Søminestationen set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Københavns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
313015
Sted- og lokalitetsnummer
020306-390
Anlæg
Befæstning, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Forsvarsanlæg. Christianshavns Vold, herunder Quinti Lynette Batteri. Christianshavns Vold er ca. 4 km lang og ca. 0,4 km bred og udgør en del af Københavns bastionære befæstning. Den fortidsmindefredede del af forsvarsværket omfatter hovedvolden med tolv bastioner og bagvedliggende arealer frem til voldgaden (i nord dog frem til Erdkehlgraven, Søminegraven og Krudtløbet), voldgraven (Stadsgraven og Minebådsgraven), Ravelinen, Kaninøen, hele den lave, ydre vold (enveloppen) med de seks bevarede redaner samt avant-foss’en (den smalle voldgrav foran enveloppen) og en op til ca. 20-25 m bred bræmme syd og sydøst for denne. Hertil kommer Quinti Lynette Batteri . Torvegade mellem Løvens og Elefantens Bastion er ikke en del af det fredede areal. I fredningen indgår tillige enveloppens udvidelse og værkstedsområdet nord for Quintus samt vejdæmningen over Stadsgraven øst for Charlotte Amalies Bastion. I den nordlige del af Christianshavns Vold findes sammenbygget med enveloppen Christiani Quinti Lynette (også kaldet Christiani Quinti Bastion). Inden for det fredede areal er alle militære bygninger og anlæg samt ethvert spor efter militærtidens installationer og anlæg – synlige som skjulte - omfattet af fredningen. Med til fredningen hører endvidere O-kilometerstenen ved Tovegade, fundamentet efter det såkaldte henrettelsesskur på 2. redan og en skåltegnssten med mere end 100 skåltegn (ca. 1,6 x 0,7 x 0,9 m) mellem 4. og 5. redan.

Undersøgelseshistorie

2013
Museal rekognoscering - Københavns Museum
2017
Museal udgravning - Københavns MuseumForud for en renovering af Søminedepotet, Christianshavns Vold, blev der foretaget en sonderende undersøgelse på voldkronen med det formål at afklare, hvor langt Søminedepotets konstruktionsgrube er gravet ind i kurtinen. Grænsen mellem den oprindelige 1600-talsvold og den genopfyldte del af volden blev fundet 1.9-2.0 meter vest for Søminedepotets bagvæg. Da der formentlig er gravet med anlæg, som er ført ned til bunden af byggegruben, må afstanden fra depotets bagvæg til den intakte 1600-talsvold formodes at aftage fra voldkronen nedefter. En del af et senere anlagt drænsystem blev desuden påtruffet oven på voldkronen.
2017
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiForslag til fredningstekst: Christianshavns vold er anlagt som en del af Københavns bastionære befæstning fra 1600-tallet. Den fortidsmindefredede del af Christianshavns vold omfatter tolv bastioner anlagt i 1670erne og 1680erne. Mellem Løven og Elefantens bastion løber i dag Torvegade på tværs af fortidsmindet, blandt andet over den vestlige sløjfede del af Amagerports Ravelin. Torvegade er ikke en del af det fredede areal. Umiddelbart øst for Amagerports Ravelin ligger Løvens Ravelin, også i dag kaldet kaninøen. Foran bastionerne blev der mellem 1779-91 anlagt en lav vold kaldet Christianshavns Enveloppe med ti radaner, hvoraf de seks er bevaret nord for Torvegade. En ekstra voldgrav, en såkaldt avant-foss, blev etableret foran enveloppen i 1810-1813. I den nordlige del af Christianshavns vold, i skæringspunktet for dæmningen mellem Voldgraven, Øresund og Christianshavns Enveloppe, blev der i 1691 opført et udenværk foran Christiani Quinti Bastion. Udenværket kaldes Christiani Quinti Lynette. Ydermere har Christiani Quinti Bastion en materialeoplagsplads fra slutningen af 1800-tallet. Nordligst ligger, som en afslutning på Christianshavns vold, batteriet Sixtus som en del af Nyholm anlagt 1739-44. Bemærkninger: Arealerne bruges til rekreative formål, kolonihaver, boliger, erhverv samt Christiania. Sixtus anvendes stadig af militæret. På Amagerports Ravelin mellem Elefantens og Løvens Bastion ligger restaurant Ravelinen. De grønne arealer på Christianhavns volds passes og anvendes generelt som en park. Kalvebod Bastion På bastionens østside ligger en bevaret forsænkning til et batteri. I bunden af forsænkningen er der et stort og et mindre rektangulært stykke asfalt, antageligt som gulv i et yngre barakbyggeri. Et tilsvarende stort stykke asfalt ligger umiddelbart vest for forsænkningen, på voldens top. På kurtinen mellem Kalvebod og Enhjørningens Bastion er der på dennes bagkant, ind mod Christianshavn, anlagt en række dækningsgrave. Enhjørning Bastion På bastionens vestside er der kun ganske lidt tilbage af et forsænket batteri mod nord og syd, i mellem er der anlagt en række dækningsgrave, som fortsætter helt ud til Langebrogade. På østsiden er der ligeledes en række forsænkninger uden spor efter et forsænket batteri. På kurtinen mellem Enhjørningens og Panterens Bastion er der på dennes bagkant, ind mod Christianshavn, anlagt en række dækningsgrave. Panterens Bastion På bastionens vestside ses et delvist opfyldt, forsænket batteri. I den gamle forsænkning er der etableret en legeplads. På østsiden ligger ligeledes et delvist opfyldt forsænket batteri. På kurtinen mellem Panterens og Elefantens Bastion er der på dennes bagkant, ind mod Christianshavn, anlagt en række dækningsgrave. Elefantens Bastion På bastionens vestside ses et bevaret forsænket batteri. På toppen af bastionen er der anlagt et par dækningsgrave og efterfølgende en legeplads. På bastionens bagkant, ind mod Christianshavn, er der ligeledes anlagt et par dækningsgrave. På østsiden af bastionen er der et bemærkelsesværdig stort fladt område. Løvens Bastion Ud mod torvegade ligger vagtboden og umiddelbart bagved den ligger en enkelt dækningsgrav. På toppen af bastionen ligger yderligere tre dækningsgrave. På vest siden af bastionen er der et bemærkelsesværdig stort fladt område, hvor der blandt andet er opstillet et træningsredskab. Umiddelbart vest for Torvegade på Christianshavns Enveloppe ligger tre dækningsgrave.
2017
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2018
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenBatteriet Sixtus er udskilt med selvstændigt fredningsnummer 3130:60. Ældre sager vedrørende Batteriet Sixtus findes i Christianshavns Vold-Batteriet Sixtus-fredningen, mens nyere sager om Batteriet Sixtus udelukkende findes under fredningsnummer 3130:60.

Befæstning

Befæstninger er militære forsvarsanlæg, såsom voldsteder, forter, batterier, skanser, skyttegrave og skydestillinger. Militære befæstninger kendes fra jernalderen, middelalderen og nyere tid (500 f.v.t.-i dag). Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links