Bellahøj, København

Hovedbygningen Bellahøj blev opført omkring år 1800 af købmand Moses Levin Martin Leopold Mariboe, der eftersigende opkaldte gården efter sin hustru Bella Henriques. Gården fungerede som lystgård for familien, der boede her i sommerperioden. I vinterhalvåret boede familien i København. Gården blev oprindeligt opført i bindingsværk. I 1813 blev gården solgt til Kontreadmiral Magnus Lütken og blev på daværende tidspunkt benævnt som avlsgården Bellahøj. Gården havde 50 tdr. land. Familien Lütken ejede gården i over 100 år og i 1867 blev en nærliggende gård opkøbt og dens jorde indlemmet i Bellahøj, der kom op på knap 100 tdr. land. Omkring århundredeskiftet 1900 opkøbte Københavns Kommune store grunde i området omkring landsbyen Brønshøj, og i den forbindelse blev en stor del af Bellahøjs landbrugsjord solgt til kommunen med undtagelse af haven og den nærliggende park omkring Bellahøj. I 1923 blev Bellahøj restaureret af arkitekt Gudmund Holme. I 1932 overtog kommunen den resterende del af Bellahøjs jord inklusiv hovedbygningen og den omkringliggende have og park. I anledning af 150 året for ophævelsen af stavnsbåndet blev den ældre lystgård indrettet til restaurant. I 1938 blev restauranten åbnet, og gårdens tidligere store have blev taget i brug som offentlig park. Bygningen anvendes i dag stadig til restaurant, men er i privat eje. Skodderne på havesiden har tidligere været grønne.

Bellahøj består af en fredet hovedbygning, der fremstår med pudsede facader og to sidefløje, der ikke er omfattet af fredningen, og de omtales derfor ikke i det efterfølgende. Hovedbygningen er en nifags beboelseslænge i en etage med kælder. Bygningen er gulkalket, har sortmalet sokkel, hvidmalet gesims og et stråtag med to mindre kvistvinduer mod henholdsvis gård- og haveside samt to skorstenspiber med sokkel og krave i tagrygningen. De tre midterste fag er på både gård- og haveside fremhævet med et midterparti, hvis midterste fag på facaden udgøres af en ældre grønsort hoveddør med en trappe i granit foran og på havesiden af en havedør delvis af glas. Alle vinduer er ældre, hvidmalede og småsprossede med grønsorte skodder. Ved enkelte af skodderne sidder ældre kroge til fastgørelse af skodderne. Til gårdsiden ses ældre små sortmalede kældervinduer i soklen. Gavlene mod henholdsvis syd og nord er begge i stueetagen delvist dækket af nyere tilbygninger. I det indre har hovedbygningen delvist beholdt sin oprindelige planløsning med en gennemgående midterskillevæg, to større stuer og 3 mindre rum samt opbevaring på loft og i kælder. Trapperne til henholdsvis loft og kælder er placeret i rummet længst til venstre for hoveddøren, og der er i hver ende af bygningen adgang til sidefløjene. Interiøret er kendetegnet ved ældre fyldningsdøre og et nyere sildeparketgulv samt væg- og lysningspaneler i stueetagen, mens der er revledøre i kælderen og et ældre klinkegulv i kælderen.

Den miljømæssige værdi ved Bellahøj knytter sig til den unikke beliggenhed på Københavns højeste placering mellem Brønshøj og Vanløse med en enestående udsigt over København. Derudover ligger Bellahøj i udkanten af Bellahøjhusenes grønne parklignende omgivelser. Tilknytningen til Bellahøjhusenes grønne omgivelser understreges af en lille allé, der forbinder Bellahøj med den store friluftsscene mod vest og den resterende del af parken. Hele parken er anlagt med velformede veje i bløde kurver, store grønne græsplæner og små grupper af beplantninger, der er passet smukt ind mellem den gamle lystgårds rolige miljø og højhusenes moderne massiver i beton.

Bellahøjs kulturhistoriske værdi relaterer sig til gårdens placering i det nyere København, der vidner om, at den ved opførelsen lå i nær tilknytning til landsbyen Brønshøj, langt uden for byen og fungerede som lystgård omgivet af landbrugsjord. Bellahøj er en af de ældste bebyggelser i Brønshøj, der er bevaret. Bellahøjs kulturhistoriske værdi ligger ligeledes i det ydre som repræsentant for den traditionelle sjællandske gårdtype opført i bindingsværk, kalket og med refendfugning samt stråtag. Endvidere har Bellahøjs småsprossede vinduer med udvendige skodder og detaljer kulturhistorisk værdi. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre overflader og bygningsdetaljer, som fyldningsdøre og paneler, der fremhæver den fine stueetage, mens kælderen og tagetagen fremstår som sekundære etager til opbevaring med slidstærke overflader herunder støbte gulve, enkelte ølandsfliser og revledøre.

Bellahøjs arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og symmetrisk opbygget bygningskrop med det fremhævede midterparti med refendfugning og centret hoveddør. De taktfaste hvidmalede, småsprossede vinduer med udvendige skodder ophøjer den ellers forholdsvis enkle gårdbygning. Hertil kommer det næsten ubrudte stråtag med kun to små kvistvinduer, der underbygger det enkle udtryk.Indvendigt giver de mange vinduer lyse og venlige rum, især havestuen med havedørens glas skaber et lyst og stemningsfuldt rum mod de grønne parklignede omgivelser. Endvidere kommer de lyse lysnings- og vægpaneler, der understreger den lette stemning. Hertil kommer aksen mellem hoved- og havedøren, der giver en naturlig sammenhæng mellem rummene på tværs af den ellers langstrakte bygningskrop.

Læs videre om

• Gothersgade 56, København
• Hellerup Station, København
• Klosterstræde 24, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen