Birketvej 64-66, Bandholm

Den kulturhistoriske værdi ved Birketvej 64-66 knytter sig i det ydre til den helstøbte bygningskrop, der består af en seksten fag lang og seks fag bred bindingsværkslænge med bræddebeklædt østgavl og halvvalmet stråtag med spær med udhængsskalke og lollandsk rygning, hvilket er et typisk træk fra egnens bygningskultur. Selv om det nu er slidt af, har huset været kalket over stok og sten, hvilket også er en skik fra Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. Huset er opført i midten af 1700-tallet for at huse arbejdere med tilknytning til det nærliggende Knuthenborg Gods, som bygningen tidligere har hørt under. Der ligger således også kulturhistorisk værdi i de to murede skorstenspiber i tagryggen, der vidner om, at længen har været opdelt i flere boliger, oprindelig formentlig otte og senere ombygget til fire boliger. Bygningens symmetriske opbygning med indgangspartier og lige fordelte vinduer i facaderne, både mod vest og øst, understreger den oprindelige opdeling i flere boliger. Hertil kommer ældre eller traditionelt udførte detaljer som torammede, opsprossede vinduer, gennemstukne bjælker, stråtagskviste, revledøre med beslag, der vidner om den enkle, men gedigne bygningskultur på opførelsestidspunktet på landet, hvor det har været almindeligt, at arbejdere har boet sammen i lange længer. Adskillige åbninger står i dag tildækket med plader. Den kulturhistoriske værdi ved langhuset knytter sig i det indre til den til dels stadig aflæselige planløsning, hvor rumopdelingen til fire boliger er bibeholdt. Dog ikke i den vestre ende, hvor der er påbegyndt en ombygning.

Den arkitektoniske værdi ved Birketvej 64-66 knytter sig i det ydre til bygningens beliggenhed i Bandholm, hvor den ligger markant på et gadehjørne ved en af byens indfaldsveje. Hjørnet markeres af en tjørnehæk, som ligeledes er omfattet af fredningen. Facadekomposition er symmetrisk med taktfaste vinduer i gavlene og tæt vinduessætning i facaderne. Den langstrakte bygningskrop bliver løftet af de to skorstenspiber i tagryggen. Hertil kommer stråtaget, der understreger bygningens ydmyge fremtræden som arbejderbolig på landet. Samlet fremtræder huset som en enkel og velproportioneret bygningskrop med en klart afgrænset form. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til husets planløsning og til de ældre bevarede bygningsdele, der er ærlige i deres udtryk og omfatter vinduer, fyldingsdøre og plankegulve.

Læs videre om

• Købelev Præstegård
• Nørregades Bomhus, Maribo, Rødby
• Theisens Gård, Nakskov

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen