Bjørumgård, Vadum

Bjørum nævnes første gang i 1579, hvor gården med kongens tilladelse blev købt af Anders Galt (der også var ejer af Birkelse Hovedgård). På trods af hovedbygningens nuværende herskabelige udseende er gården en selvejergård og ikke en gammel herregård. Til gården hørte der i starten af 1600-tallet en større egeskov. I 1627 da den tyske kejser, Albrecht von Wallensteins, tropper trængte op i Jylland, opførte den tyske hær flere skansebyggerier i Nordjylland, med tømmer fra nordjyske skove og herunder Bjørum Egeskov. I 1933 blev jorden, som lå øst for banelegemet udstykket til 10 statshusmandsbrug.

Hovedbygningens præcise opførelsesår kendes ikke, men den formodes at være opført omkring år 1800. Udformningen skyldes formentligt en lokal bygmester, der synes at have skævet til C.F. Harsdorffs romersk inspirerede arkitektur fra slutningen af 1700-tallet. Inspirationen viser sig bl.a. i den symmetriske opbygning, de kannelerede pilastre og disses afslutning med smalle volutkapitæler.

I 1908 nedbrændte den gamle ladebygning. I 1910 blev de nuværende alvsbygninger opført. I 1916 blev hovedbygningen grundigt renoveret.

Bjørumgård ligger nord for Aalborg, mellem åbne marker og skov. Anlægget består af en fritliggende hovedfløj som via korte mure er forbundet med to lavere og kortere sidefløje. Hovedfløjen er en to etager høj, grundmuret og hvidmalet bygning med en lav, sort sokkel, traditionelle korspostvinduer, som er en rude højere i overetagen, samt et kraftigt udkraget og opskalket, halvvalmet rødt tegltag, hvori der sidder enkelte ældre tagvinduer samt tre skorstene med sokkel og krave. Gårdsiden er kendetegnet ved seks kanellerede pilastre med volutkapitæler samt en, i det bredere midterfag, rigt udsmykket tofløjet hoveddør med overvinduer. Havesiden har en fem fag bred, svagt fremspringende midtrisalit, mens både gård- og haveside har sparrenkopgesims samt et uudsmykket bånd mellem etagerne.

I det indre er hovedfløjen kendetegnet dels ved nyere overflader i form af klinke-, parket- og terrazzogulve, dels ved ældre overflader og detaljer i form af plankegulve, brystningspaneler, rigt udskårne og kanellerede gerichter og fyldingsdøre samt loftsstukkatur. Vinduerne er nyere og forsynet med forsatsrammer. Sidelængerne er grundmurede og hvidmalede bygninger i én etage med halvvalmede røde tegltage. Sidelængerne har sorte sokler, nyere døre, traditionelt udførte, nyere torammede og opsprossede vinduer samt trukne gesimser. I tagfladerne sidder ét ældre og flere nyere tagvinduer samt i alt fire murede skorstene med sokkel og krave. Den nordlige længe har ventilleret rygning. I det indre er sidelængerne kendetegnet ved en nyere rumfordeling og nyere overflader på gulve, vægge og lofter.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den klart disponerede helhed af hovedbygning, avlsgård, allé, have og skov. En lang, nyere allé fører op til det langstrakte, symmetriske rum mellem avlslængerne, der danner en imponerende optakt til den trefløjede hovedbygning, hvor de lavere og mere anonyme sidefløje tjener til at indramme hovedfløjen. Hertil kommer haven, der på tre sider er omkranset af vandfyldte grave, og som ender i et større skovområde mod vest.

Bjørumgårds kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den klassicistiske og strengt symmetriske hovedfløj med de tidstypiske detaljer i form af kanellerede pilastre med joniske inspirerede kapitæler, det halvvalmede tag med sparrekopgesims samt den tofløjede hoveddør med kronglas, rosetter, guirlander og kanneleringer. I hovedfløjens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de mange velbevarede, klassicistiske bygningsdele og –detaljer, herunder oprindelige, kanellerede gerichter med tandsnitsmønster, florale motiver og udskårne stjerner i fodstykket samt brystningspaneler og rigt udskårne fyldingsfløjdøre med forgyldte stafferinger.

Bjørumgårds arkitektoniske værdi ligger i den fritliggende hovedfløjs ranke og statelige fremtræden, der er præget af en sikker ro, regularitet og enkel symmetri. Dette ses i den regulære bygningskrops faste vinduestakt med et bredt midterparti, samt i de enkle, men markante detaljer så som kanellerede pilastre med smalle volutkapitæler og sparrenkopgesims. Hertil kommer de uudsmykkede hvide murflader, der i samspil med det røde tegltag bidrager til den statelige ro, som det trefløjede anlæg generelt udviser. I det indre fremtræder især førstesalens stuer med det kraftige lysindfald, de delvist ældre plankegulve samt de velbevarede gerichter og døre med forgyldte stafferinger, elegant og harmonisk.

Læs videre om

• Bryggergården
• Ryesgade Skole
• Vang

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen