6047, Oversigtsfoto set fra Ø
.
5615, Oversigt, set fra Ø
.
5616, oversigt, set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Holstebro Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
22029
Sted- og lokalitetsnummer
180809-59
Anlæg
Borg/Voldsted, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Vej, Historisk Tid (dateret 1536 e.Kr. - 1848 e.Kr.); Tegl, Historisk Tid (dateret 1536 e.Kr. - 1848 e.Kr.); Bygning, Historisk Tid (dateret 1536 e.Kr. - 1848 e.Kr.)

Original fredningstekst

Nørre Vosborg voldsted. Voldstedet består af en firesidet borgbanke, der i øst måler ca. 195 - 200 m, i syd ca. 80 m, i vest ca. 140 - 150 m og i nord ca. 120 - 130 m. Omtrent midt på banken ligger Nørre Vosborgs bygninger, der er fredet i klasse A i henhold til bygningsfredningsloven. Bygningerne er omgivet af en ca. 15 m bred og ca. 5 - 8 m høj firesidet jordvold, der mangler på den sydlige del af østsiden. Volden måler udvendigt ca. 70 m i syd, ca. 80 m i vest, ca. 60 m i nord og ca. 35 m i øst. Borgbanken er omgivet af en fra ca. 5 - 13 m bred vandfyldt grav. Ca. 12 m syd for den søndre grav ligger en ca. 5 - 7 m bred og ca. 1,5 - 2 m høj jordvold, og uden for denne en ca. 15 m bred vandfyldt dam. Volden og dammen ligger parallelt med den søndre voldgrav. Uden om vold- graven og det ovennævnte anlæg er i nord, vest og syd en ca. 6 - 12 m bred og indtil ca. 3 m høj jordvold, der i nord er ca. 200 m lang, i vest ca. 225 m og i syd ca. 90 m. Over den østre voldgrav er en bro. Voldstedet benyttes iøvrigt som gårdsplads og park. Grænsen for det fredede areal går i nord, vest og syd langs den ydre fod af ydervolden og i øst langs voldgravens ydre overkant, og iøvrigt langs en linie, der i forlængelse af voldgravens ydre overkant forbinder ydervoldens østlige afslutninger i nord og syd. De eksisterende bygninger samt broen over den østre grav berøres ikke af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Ny bebyggelse må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren. Bortset fra friholdelse for grøde og lign. må oprens- ning af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden kun finde sted efter forudgående henvendelse til rigsantikvaren. Voldstedet kan anvendes som gårdsplads og park i samme omfang som hidtil. Det er tilladt at fjerne bestående beplantning, men på voldene må stød og rødder ikke optages, og her må genplantning eller udvidelse af beplantning ikke finde sted uden rigs- antikvarens tilladelse.

Undersøgelseshistorie

1974
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
2004
Planlagt rør-
2005
Museal udgravning - Ringkøbing MuseumI forbindelse med restaureringsarbejderne på herregården Nørre Vosborg blev der nedlagt nye spildevandsledninger og omfangsdræn omkring såvel borggården som avlsgårdens bygninger. Ringkøbing Museum fulgte arbejdet. På borgbanken blev der registreret rester af den oprindelige kørevej mellem voldgraven og borggården. En teglstensbelægning ved nordlængens nordvesthjørne kan være fundament fra en bageovn, og en række ret store sten i haven mod nord kan være et fundament til en let bygning, måske et drivhus. De registrerede anlæg dateres til perioden 1550-1850.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Vej

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links