borg og voldsted

Artikelstart

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.Kr.-1536 e.Kr.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. I perioder af jernalderen anlagdes tilflugtsborge, som indbyggerne kunne anvende i tilfælde af krig. Senere i jernalderen og særlig i middelalderen anlagdes borge, der befæstede kongemagtens eller stormændenes/adelens magtposition samt tjente til deres og rigets forsvar.

Fra vikingetiden kendes navnlig kongemagtens ringborge, som er anlagt strategisk spredt i landet med nem adgang til åbent hav via fjorde og åer. I middelalderen byggedes talrige borge med tilhørende voldsteder af forskellig størrelse og med forskellige funktioner. l den tidlige middelalder anlagde konge, hertug og biskop adskillige borge på centrale steder eller i de nye købstæder. I perioden 1250 til 1400 e.Kr. var det hovedsagelig store og små herremænd, der byggede borge på vanskelig tilgængelige steder for at forsvare sig i den urolige tid. Samtidig hermed udbyggedes mange af de store kongelige anlæg til at kunne klare en ny tids krigsførelse med geværer og kanoner, eksempelvis Kalø, Vordingborg og Nyborg. I tiden efter 1400 blev der hovedsagelig anlagt herregårdsanlæg; store rektangulære banker omgivet af en voldgrav, hvor stormændene med deres herregårde kunne signalere, at de tilhørte adelen.

Der findes mange ældre herregårde, der liggende på borgbanker er anlagt i senmiddelalderen eller renæssancen. I renæssancen blev mange af de kongelige og hertugelige borge forsynet med store udenomsværker med volde og fremskudte bastioner til forsvar mod tidens kraftige kanoner.

Videre læsning

Læs mere om fredede fortidsminder

Se alle begreber om arkæologi

Se alle artikler om

Eksterne links